You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Dyrepasning i Mexico

Oversigt

Elsker du dyr, og vil du gerne arbejde frivilligt med dyr samtidigt med at du får et unikt indblik i et udviklingsland? Så er arbejdet som ulandsfrivillig på et af vores dyrepasningsprojekter i Mexico oplagt for dig.

Du behøver ingen kvalifikationer for at arbejde på dette projekt. De eneste kriterier for deltagelse er at du interesserer dig for dyrevelfærd, og at du er villig til at arbejde hårdt for at dyrene har det godt.

Det vil være en stor fordel for dig, hvis du i forvejen kan lidt spanske gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med spansk sprogkursus.

Vi har to forskellige dyrepasningsprojekter i Mexico. Du kan arbejde på et redningscenter for husdyr og vilde dyr, eller du kan arbejde på et laboratorium for fugler og sommerfugle.

SEMARNAT (Animal Rehab Centre)

Frivillig på dyrepasningsprojekt i Mexico

Redningscentret er sat op på samme måde som velgørenhedscentre for dyr i Europa og samarbejder med Protección Civil - den lokale nødstilfældeservice, som afleverer skadede, mishandlede og efterladte dyr til centret for genoptræning eller for at de kan bo der permanent. Centrets hovedformål er at behandle og forberede dyrene til at de kan blive sat ud i naturen igen, og hvis dette ikke er muligt placeres dyrene typisk i zoologiske haver, dyreparker og lignende.

Centret huser i alt mere end 500 forskellige dyr, og der er især fokus på reptiler fugle (såsom falke, ørne, tukaner, papegøjer og ugler) og krybdyr, men mange andre dyr lever også i centret såsom præriehunde, hjorte, krokodiller og vaskebjørne.

Din rolle som frivillig

Frivillig på dyrepasningsprojekt i Mexico

Du vil få mulighed for at deltage i følgende arbejdsopgaver:

  • Fodring
  • Rengøring
  • Genoptræning af skadede dyr
  • Oplære dyrene i deres naturlige instinkter
  • Generel vedligeholdelse af centret
  • Genudsætning af dyr i naturen

Visse arbejdsopgaver indebærer at vores volontører camperer i naturen, for eksempel når visse dyr skal tilbage til deres oprindelige levesteder. I samarbejdet med de lokale dyrepassere vil du opnå stor indsigt i hvordan sådan et redningscenter fungerer og du vil få værdifuld erfaring med hjem. De ansatte på centret har meget travlt og er pressede af mangel på ressourcer, da centret er ejet af staten, som afsætter meget få midler til formålet. Din indsats som frivillig er derfor utrolig velkommen og meget værdsat blandt de ansatte. Under dit ophold vil du få rig mulighed for hands-on arbejde, du kan tilegne dig mange praktiske færdigheder og din personlige udvikling styrkes af at du skal arbejde og indordne dig under fremmede forhold i en anden kultur. 

Frivillige der arbejder på projektet i længere tid (12 uger) har mulighed for at genoptræne og flyvetræne falke i en skov udenfor centret. Det eneste krav for at deltage i dette spændende projekt, er basale spanskkundskaber. 

Arbejdet her var meget frit, vi gjorde det vi nu synes der skulle gøres, og dem som arbejdede der fast var bare glade for alt den hjælp de kunne få.
Sabrina, frivillig

 

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲