Job hos Projects Abroad i vores destinationer

Vi søger jævnligt personale til vores forskellige destinationslande til stillinger som blandt andet projektkoordinator, desk officer, samt assistant manager, hvoraf vi hyppigst ansætter til sidstnævnte type stilling. Vi opslår kun sjældent stillinger til vores destinationer, da behovet for personale konstant varierer i de forskellige destinationslande. Er du interesseret i en stilling hos Projects Abroad, opfordrer vi derfor til, at du tager kontakt, fortæller os lidt om dig selv, dine kvalifikationer og ønsker i forhold til en eventuel stilling, hvorefter vi vil vurdere om din ansøgning er relevant i forhold til nogle af vore aktuelle stillinger.

Hvis du ønsker at blive taget i betragtning til en stilling og vide mere om mulighederne, kan du sende CV og ansøgning på engelsk til: workforus@projects-abroad.net

Bemærk venligst, at al kommunikation angående ledige stillinger vil foregå på engelsk.

Nedenfor kan du læse mere om vores mest hyppige stilling som assistant manager.

Stilling som Assistant Manager

Vi lægger meget stor vægt på vore frivilliges velbefindende under deres ophold i udlandet med os – vores globale team arbejder engageret for at give vore frivillige en oplevelse for livet.
Vi ansætter lokalt personale i alle vores destinationer, og året rundt ansætter vi yderligere personale fra Europa, USA og Japan, som vi sender ud i verden for at arbejde side om side med vores lokale team i hver destination. Denne back-up og støtte for vores frivillige er afgørende for organisationens succes.

Det udenlandske personale ansættes i forskellige stillinger, der inkluderer specifikke Project Managers indenfor eksempelvis undervisning, humanitært arbejde, sport eller natur & miljø-projekter. Der ansættes ligeledes personale til stillinger som Desk Officer, der er i kontakt med frivillige per mail og over Skype forud for deres ankomst til destinationen, eller, hvilket er mest almindeligt, udenlandsk personale ansættes i stillingen som Assistant Manager, der arbejder direkte med de frivillige i destinationen.

Dine opgaver som Assistant Manager

Du vil arbejde sammen med vort team af lokalt ansatte, og være ansvarlig for at hver enkelt nyankommen frivillig føler sig velkommen og tryg i sine nye omgivelser.
Du vil være med til at opretholde effektiv kommunikation mellem det udenlandske kontor og de frivillige.
Du vil hjælpe til med at tjekke planlægningen af arbejde og ophold for de frivillige, inden de ankommer til landet.
Stillingen er travl, kan involvere arbejde udenfor kontoret, og kan være fysisk krævende. Du bør være forberedt på muligheden for at have vagt og skulle stå til rådighed på en hvilken som helst dag under dit ophold.

Vores krav

Du er:

  • Bachelor
  • Flydende i engelsk, bÃ¥de mundtlig og skriftligt
  • Sund og rask og i stand til at gennemgÃ¥ og bestÃ¥ en medicinsk vurdering, om nødvendigt
  • Moden i din opførsel og indstilling til tingene
  • I stand til at forblive velovervejet og effektiv pÃ¥ trods af travlhed og udfordringer
  • Dygtig til at kommunikere med mennesker i alle aldre og fra forskellige kulturer
  • En teamplayer
  • Fleksibel, i stand til at tage imod anvisninger og acceptere feedback
  • Imødekommende og venlig med evner indenfor kundeservice – du skal fungere godt med andre mennesker
  • Entusiastisk i forhold til at arbejde i en fremmed kultur, og trives med at arbejde i et udfordrende miljø

Yderligere krav, afhængige af destinationen:

  • Følgende sprog er meget nyttige at kunne: Fransk, spansk, tysk, japansk og kinesisk

Kontrakt, Løn og goder

Kontrakt

Som Assistant Manager for Projects Abroad ansættes man sædvanligvis på en kontrakt på mellem 6 måneder og et år, hvoraf tre måneder fungerer som prøvetid. Et tilbud om ansættelse afhænger af modtagelsen af tilfredsstillende referencer, en medicinsk evaluering (om nødvendigt) og en personlig eller telefonisk samtale.

Løn og Goder

Projects Abroad betaler en grundliggende løn, internationale flyrejser, rejse- og sygeforsikring, kost og logi samt daglige arbejdsrelaterede udgifter efter aftale.

For alle stillinger gælder, at alle omkostninger dækkes i forhold til: Flyrejse, forsikring, vaccinationer, bolig, kost, arbejdsrelaterede rejser og lokal telefon. Herudover udgør lønnen 200 GBP de første 6 måneder, 350 GBP for de efterfølgende 6 måneder.

Udvælgelse – Udvælgelsesprocessen består af følgende trin:

Din ansøgning

Det første du gør, er at sende os dit CV og din ansøgning på engelsk, indeholdende alle relevante kvalifikationer og erfaringer. Hvis du har succes med din ansøgning vil du blive inviteret til en personlig samtale i England, eller til et telefoninterview. Hvis vi vælger ikke at gå videre med din ansøgning, vil du få skriftlig besked. Vi forsøger at besvare alle ansøgninger indenfor 14 dage efter modtagelse.

Samtale

Du besøger vort kontor i Sussex, England eller gennemgår et telefoninterview på engelsk med en af vore ansatte.

Hvis du har succes med din samtale vil du blive tilbudt en ledig stilling, og modtage træning og orientering inden du starter i din nye stilling i udlandet.

Sådan ansøger du

Hvis du opfylder alle vore krav, og ønsker at blive taget i betragtning til en stilling som Assistant Manager, kan du sende CV og ansøgning på engelsk til: workforus@projects-abroad.net

Bemærk venligst, at al kommunikation angående ledige stillinger vil foregå på engelsk.

Før du begynder i din nye stilling

Som nyt medlem af holdet vil du modtage en fuld briefing (der varer 1 dag) på vores engelske kontor, før du påbegynder din nye stilling i udlandet.

Vort lokale personale vil uddanne dig yderligere ved din ankomst, og vil arbejde tæt sammen med dig under dit ophold. De vil med glæde tilbyde deres råd og vejledning i løbet af din ansættelse.

Livet efter en stilling som Assistant Manager!

Din ansættelse hos Projects Abroad behøver ikke nødvendigvis at ophøre, når din første kontrakt udløber. Meget ofte er der mulighed for at blive forflyttet til et andet land for en ny periode.

Fra tid til anden er der desuden ledige stillinger på et af vore europæiske kontorer, som du er velkommen til at søge, efter du har afsluttet din stilling som Assistant Manager.