You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Nyt skoleår, nye muligheder for børn på New Horizons Primary School

Frivillige har siden september 2016 arbejdet med børn fra Holy Cross Anglican School på vores læseprogram i Belize. Programmet har vist sig at være en stor succes, og vi har derfor besluttet os for at udvide det, og åbner derfor et læseprogram mere, som børnene på New Horizons Primary School kan benytte sig af. 

Læseprogrammet bliver tilbudt til børn, som har problemer med at læse og er mellem fire til 15 år gamle. Meningen med programmet er at forbedre børns læsefærdigheder. På programmet lærer børnene alfabetet og får også undervisning som giver dem mere avancerede læsefærdigheder såsom god læseforståelse. På kun et år har fire elever bestået programmet, 12 elever er rykket op i niveau (programmet består af fire niveauer) og 85% af eleverne viser markante fremskridt. I det hele har 60 elever haft glæde af programmet siden det startede.

Læseprogrammet

Alfabet træ fra læseprogrammet i Belize

”En typisk dag involverer at færdiggøre forskellige arbejdsark, læsning og lege ordlege,” forklarer Maddy Cumbes som er frivillig på læseprogrammet. De frivillige bruger tid sammen med hver enkelt elev og kan på den måde notere, hvilke behov det enkelte barn har. ”Der er en dreng, som især har gjort indtryk på mig; han var 10 år gammel, havde aldrig været i skole før, kom fra et spansktalende hjem og kendte ikke alfabetet,” fortæller Maddy. ”Det gik langsomt i starten, og det tog nogle uger før han stolede på mig. Vi gik igennem hvert bogstav i alfabetet og satte målsætninger for ham, så han ikke mistede motivationen og fik en følelse af at han opnåede noget når han nåede disse mål. Vi lavede også hans eget alfabet træ, hvert nyt bogstav han lærte blev sat på hans træ!” Det er nu to måneder siden drengen startede på programmet og han har allerede bestået første niveau i læseprogrammet, han kan allerede hele det engelske alfabet.

Fra a-z på læseprogrammet

Susan Barkhouse, som oprindeligt kommer fra Canada, men flyttede til Belize i 2013, fandt på at starte læseprogrammet. ”Jeg arbejdede tidligere frivilligt, hvor jeg læste højt for elever på en lokal folkeskole i Belize, men læseprogrammet der mødte desværre ikke elevernes behov,” fortæller Susan. ”Jeg udviklede derfor et mere omfattende læseprogram, som tillader elever at forbedre deres læsefærdigheder.” Sammen med frivillige fra Projects Abroad og lokale frivillige, udviklede Susan materiale og startede workshops, hvor forbedring af elevers læseevner er i fokus.

”Uden de frivillige ville der ikke være noget læseprogram”

En frivillig sidder sammen med en dreng på læseprogrammet i Belize

”Uden de frivillige ville der ikke være noget læseprogram,” fortæller Kristin Marin, Direktør for Projects Abroad Belize. Maddy føler det samme, ”jeg kan ikke beskrive, hvor vigtig en rolle de frivillige har for læseprogrammet. Udover at hjælpe børnene med at læse og derved forbedre deres muligheder for at komme i gymnasiet, så giver de frivillige børnene en form for stabilitet i deres liv, hvilket de ofte ellers ikke har. Selvom der kommer nye frivillige, så kan eleverne regne med at to gange om ugen kommer der en frivillig og hjælper dem, sidder med dem og har det sjovt med dem samtidig med at de lærer nye ting”.

Frivillige på Undervisningsprojektet i Belize har mulighed for at arbejde fuldtid på læseprogrammet, men kan også vælge at arbejde på folkeskoler i San Pedro på Ambergris Caye, eller mikse programmerne. 

 

Find ud af, hvordan du kan komme til Belize og arbejde på vores Undervisningsprojekt og støtte vores læseprogram.

 

 

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲