You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Tinas rejse til Filippinerne

Gruppebillede af børn fra Tinas projekt i FilippinerneJeg valgte, at jeg gerne ville ud og være frivillig, og jeg havde 4 uger til rådighed. Og det gode ved Project Abroad er, at man selv kan bestemme sin rejselængde.

Jeg valgte, at tage til Filippinerne i 3 uger. Jeg tog afsted lørdag den 28 maj, og jeg landede i Cebu den 29 maj. Jeg fik en rigtig varm velkomst af en lokal medarbejder fra Project Abroad (Aquiles) Den første nat sov jeg på et hotel i Cebu, da jeg landede sent om eftermiddagen den 29 maj, og det var for sent, at køre til Bogo City. Den næste dag mødtes jeg med Aquiles og Project Abroads chauffør til morgenmad. Og derefter kørte vi til Bogo City, og det var en tur, som varede omkring 2,5 time. Aquiles fortalte om den filippinske historie under køreturen. Da vi ankom til Bogo City mødte jeg de andre på kontoret. Derefter blev jeg vist rundt i byen af Aquiles, og jeg fik en masse informationer om, hvor man kunne få vasket sit tøj, og hvor på caféerne der var internet henne osv.    

Smuk udsigt fra strand i FilippinerneOm aftenen blev jeg kørt ud til min værtsfamilie, og blev introduceret for dem, og det var en rigtig sød familie, som tog sig rigtig godt af mig. Den første uge af mit ophold boede der også en anden frivillig hos værtsfamilien.

De første to uger af mit ophold var jeg frivillig på et børnehjem. Vi var i alt 4 frivillige på Care projektet under mit ophold. Børnene på hjemmet var fra alderen 3 til 16 år. Når vi kom om morgenen lavede vi aktiviteter med børnene, og det kunne være alt fra leg til opgaver med engelsk. Og så hjalp vi nonnerne på hjemmet med at servere formiddagsmad, og senere middagsmad for børnene, og når børnene havde fået middagsmad, hjalp vi nonnerne med at vaske gulv, vaske op, og få børnene til at sove.

Børnene tegner i børnehave i Filippinerne Vi blev typisk hentet kl. 9.00 om morgenen af Projects Abroads chauffør, og blev kørt ud til børnehjemmet, og vi var typisk færdige omkring kl. 13.30, hvor vi blev hentet igen. Nogle gange blev vi sat af hos vores familier, og andre gange skulle vi med tilbage til kontoret. Når vi havde fri brugte vi frivillige meget tid på cafe Captancillo, for der var nemlig internet. Og ellers mødtes vi tit på BBQ Plaza om aftenen til én øl. Der var rigtig mange lokale på BBQ Plaza, og der var en rigtig hyggelig stemning. I vores fritid brugte vi også tid i et fitness center, som lå tæt på min værtsfamilie, så vi trænede tit om eftermiddagen de dage, hvor vi ikke tog ned til byen. Jeg trænede med nogle af de andre frivillige, men jeg mødte også en lokal fra Bogo City som jeg kom til at snakke med, og som jeg stadig har kontakt med. 

I weekenderne havde vi fri, så det betød, at vi kunne se lidt andet end bare Bogo City. Den første weekend jeg var på Filippinerne rejste alle vi frivillige ud til en ø som hedder Malapascua om lørdagen, og overnattede til om søndagen. Det var en rigtig flot ø, og man kunne både slappe af på stranden, men der var også mulighed for at komme ud og dykke og snorkel.  

Den sidste af mine weekender på Filippinerne tog jeg alene ud til en anden ø som hedder Batayan. Jeg tog afsted om lørdagen, og overnattede på et hotel til om søndagen. Filippinske børn sidder og tegner i deres malebøgerDet var også en rigtig hyggelig ø, hvor den stod på afslapning på stranden. Og jeg boede i byen Santa Fe, og der var mange små boder, og mange hyggelige restauranter. Jeg kan helt sikkert anbefale, at man både besøger Malapasuca og Batayan i weekenderne.

Den sidste uge af mit ophold var jeg på en skole. Jeg var i en børnehaveklasse med omkring 30 børn. Børnene havde haft skoleferie fra april og startede op den 14. juni. Jeg mødte kl. 7.45 og havde fri kl. 15.30. Undervisningen startede omkring kl. 8.00. Der var et formiddagshold, hvor eleverne mødte fra kl. 8.00 til 10.30. Og så var der et eftermiddagshold, hvor eleverne mødte kl. 13.00 til kl. 15.30. Jeg hjalp læreren med at lave navneskilte, råbe børnenes navne op, tjekke elevernes opgaver og ellers hjalp jeg børnene med at lave opgaver. Jeg havde en rigtig god uge på skolen, og det også godt at se, hvordan deres skolesystem fungerer.

Jeg havde en helt fantastisk tur til Filippinerne, og jeg har fået utrolig meget ud af min tur, så jeg kan helt klart anbefale andre, at rejse ud som frivillige. Det er en uforglemmelig oplevelse! Og jeg vil helt klart anbefale Filippinerne. Personalet var altid klar til at hjælpe, hvis man havde brug for hjælp, og de lokale var altid venlige og smilende overfor én. Jeg var glad for, at jeg fik lov til både at være på et børnehjem og på en skole. For det var to super gode projekter.

Tina 

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲