You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Projects Abroad indgår nyt samarbejde med Soysambu Conservancy

I april 2016 blev vores afrikanske savanneprojekt i Kenya flyttet fra Kigio Wildlife Conservancy til Soysambu Conservancy.

Tre Rothchild’s giraffer bevæger sig omkring i reservat i Kenya på et af Projects Abroads afrikanske savanne projekt. I løbet af de sidste fire år har vores frivillige på vores natur- og miljøprojekter været i tæt samarbejde med Kigio Wildlife Conservancy om at indsamle data om den truede Rothchild’s giraf. Projects Abroad har været i stand til at bidrage med mere end 500 feltundersøgelser og over 5000 timers indsamlet data om giraffens adfærd.

Disse data har været og vil forsætte med at være altafgørende i vores forståelse af de sociale og adfærdsmæssige karaktertræk hos Rothchild’s giraffen, og vi er stolte over vores frivilliges resultater i reservatet. Med denne information vil lokalsamfundet være i stand til at bidrage til bevarelsen af Rothchild’s giraffen.

Projects Abroad vil garantere for, at denne vigtige dataindsamling vil fortsætte efter flytningen til Soysambu Conservancy og vi vil fortsat samarbejde med parkpersonalet på/i Kigio .

Takket være vores frivilliges store indsats, har vi desuden plantet over 100.000 træer i området omkring Kigio. I løbet af de sidste år har vi arrangeret og koordineret opsøgende aktiviteter for at skabe fokus på etableringen af planteskoler og har undervist lokalbefolkningen i, hvordan man helt praktisk dyrker de små træer. Vi tager derfra med overbevisningen om, at denne viden vil blive overleveret til stadig flere i lokalområdet og at et stort antal unge træer har slået sikker rod i de planteskoler vi har etableret.

Kigio vil blive ved med at modtage donationer fra Projects Abroad, inklusiv et tracking kamera, GPS tracking teknologi og adgang til alt data indsamlet gennem årene på Kigio Conservancy.

Et nyt kapitel for Projects Abroad i Kenya 

To zebraer står sammen i et reservat i Kenya på Projects Abroads afrikanske savanne projekt. Projects Abroad glæder sig over at være inviteret af Soysambu Conservancy til at begynde på et nyt kapitel i historien om vores natur- og miljøarbejde i Kenya. Soysambu Conservancy organisationen arbejder aktivt på at beskytte det værdifulde naturområde i Great Rift Valley, som ligger ved Lake Nakuru National Park mod øst og vulkanerne Ol Doinyo Eburru mod syd. Dalen er fristed og yngleplads for et stort antal vilde dyr, og er særligt værdifuld i forhold til at beskytte den truede Rothschilds giraf. Soysambu Conservancy er hjemsted for mere end 450 fuglearter og over 50 arter af pattedyr, herunder ca. 100 Rothschilds giraffer, som udgør ca. 10% af verdensbestanden, som lever i den frie natur.

I Projects Abroad glæder vi os til at arbejde komparativt med materiale fra de to naturområder i Kigio og Soysambu. Vi er meget spændte på om dette vil føre til skelsættende forskningsmæssige opdagelser.

Frivillige på det nye center vil også have mulighed for at blive inddraget i research om dyrenes bestand, anti-krybskyttepatruljer og samfundsarbejde i bredere forstand. Som frivillig har du mulighed for at udvikle dine færdigheder i genkendelse af dyr og planter og bidrage til almindelig vedligeholdelse af reservaret, så vi  er med til at sikre gode og sikre leveforhold for reservatets dyr og planter. 

I samarbejde med vores lokale teams ekspertise glæder vi os til at påtage denne nye udfordring og til at tilbyde frivillige muligheden for at deltage i dette vigtige feltstudie.

Find ud af hvordan du kan blive en del af vores African Savannah Conservation natur- og miljøprojekt på Soysambu Conservancy.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲