You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivillige i Manila præsenterede Projects Abroads projekt inden for fysioterapi på national uge for forebyggelse og rehabilitering af handikap

Frivillig fra Projects Abroad projekt inden for fysioterapi, Victor Lee, sammen med ung dreng som er en af hans ambulant patienter.

Projects Abroad blev inviteret til den 38. forebyggelse- og rehabiliteringsuge, hvor filippinernes første frivillige på fysioterapiprojektet, Victor Lee, præsenterede vores arbejde med og stræben efter at etablere et forebyggelses- og rehabiliteringscenter i lokalsamfundet – det første af dets slags i den nordlige del af Cebu øen.

Begivenheden blev afholdt mellem den 17. og 23. juli på College of Allied Rehabilitation Sciences på University of the East Ramon Magsaysays medicinske afdeling i Manila, Filippinerne. Mange universitetsstuderende, undervisere og praktikanter deltog i arrangementet.

Kenneth Sotto, landeansvarlig for Projects Abroad Filippinerne er også drivkraft bag etableringen af Fysioterapiprojektet. Han mente, at præsentationen gik godt: ”Jeg tror, de var imponerede over de tiltag vi er lykkedes med. Skolelederen overvejer også at inddrage praktikanterne i projektet hen over sommerferien.”

Victor, som er fra Australien og er i gang med at færdiggøre sin kandidatuddannelse i fysioterapi, spillede en vigtig rolle i forbindelse med etableringen af dette program. Han var ikke kun den første frivillige på projektet, han arbejdede også med nye patienter, der led af forskellige svækkelser. Han deltog i husbesøg i små lokalsamfund i udkantsområderne i San Remigio, etablerede en database, deltog i daglige møder med bygningsarbejdere og tømrere, der stod for konstruktionen af rehabiliteringscentret og mødtes med lokale politiske organisationer for at diskuterer udviklingen af projektet. ”Hver dag var der nye overraskelser, men Projects Abroad havde hele tiden en finger på pulsen og hjalp mig med at takle problemerne, som de opstod” fortæller Victor.

Frivillig fra Projects Abroad projekt inden for fysioterapi, Victor Lee, arbejder med ung, lokal pige og hendes mor og underviser pigens mor i, hvordan hun kan hjælpe sin datter.

Dette var den tredje projektpræsentation Victor arrangerede i løbet af sine fire uger som frivillig for Projects Abroad i Filippinerne. Den første var ved Psyical Therapy College i Bogo og den anden var for borgmesteren af San Remigio, hvor projekteret har adresse. Victor fortæller, at han ikke var nervøs i løbet af præsentationerne. ”Måske er det fordi, jeg har erfaring inden for comedy, at stå på en scene og få folk til at grine. Jeg var enormt spændt og beæret over at få lov til at afholde disse præsentationer. Forhåbentligt kan jeg være med til at inspirere flere lokale og andre mennesker over hele verden til at hjælpe til med vores projekt” forklarer Victor.

Både Kenneth og Victor har investeret meget tid og mange kræfter i projektet, og har derfor været bekymrede for, om projektet ville kunne fortsætte når de forlod stedet. De ønskede brændende, at rehabiliteringscentret kunne forblive åbent og at nye, trænede frivillige og personale ville kunne blive ved med at tilbyde behandling af børnene og centrets øvrige patienter.

Heldigvis følte de studerende sig inspirerede og oplagte til at deltage i projektet efter Victors første præsentation på Bogo College. Der blev lavet en aftale med dekanen, hvorefter seks praktikanter på 5. år af deres fysioterapiuddannelse tilsluttede sig projektet. For at have mulighed for at tilbringe mest mulig tid med praktikanterne, forlængede Victor sit projekt med to uger og var hermed i stand til at rådgive dem, være sikker på at de forstod formålet med projektet, forklare dem om hver enkelt patient og overlevere alt data, han havde indsamlet.

“At få fysioterapistuderende på holdet, var en fantastisk mulighed for at opleve den lokale kultur helt tæt på. Vi havde stor glæde af at hjælpe hinanden med vores opgaver og kunne sammenligne behandlingsteknikker og jeg fik forbedret min kliniske argumentation og behandlingsteknik som fysioterapeut. Det gav mig også et indblik i og en forståelse for lovgivningen, der ligger til grund for deres sundhedssystem” fortæller Victor.

”Min mor var lærer for blinde, da jeg var ung, og det fascinerede mig, at mennesker var i stand til at begå sig uden deres syn. Lige siden dengang har jeg følt mig inspireret til at udforske vores ”evner”. Ved at blive uddannet til fysioterapeut vil jeg kunne hjælpe folk med at bevæge sig bedre, føle sig stærkere og leve længere.”

Frivillig fra Projects Abroad projekt inden for fysioterapi, Victor Lee taler ved national uge for forebyggelse og rehabilitering af handikap i Filippinerne

Dette er målet for Projects Abroads projekt inden for fysioterapi i Filippinerne: at finde den rigtige behandling for børn med forskellige handicap så de kan blive mobile i deres hverdag og med tiden blive i stand til at integrere sig i deres lokalsamfund og forbedre deres livskvalitet.

Find ud af hvordan du kan biddrage til vores projekt indenfor fysioterapi i Filippinerne eller læs mere om vores andre projekter indenfor Medicin og Sundhed over hele verden.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲