You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Smid skyklapperne og nyd Nepal

Andrea i traditionel nepalesisk påklædningI sommers 2014 blev jeg student, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville have et sabbatår, hvor jeg kombinerede rejse med fagligt arbejde. Tandlægefaget har altid interesseret mig utrolig meget, og Projects Abroad havde som nogle af de eneste netop sådan et projekt - så jeg endte med at tage til Nepal i 3 måneder for at snuse nærmere til faget i et udviklingsland og blive rustet til et evt. studie.

Afrejse
Allerede inden jeg tog af sted, har jeg følt mig utrolig tryg med Projects Abroad - de gør alt for, at man føler sig tryg, både før, under og efter rejsen. De er altid nemme at komme i kontakt med - man er virkelig i gode hænder!

Jeg var derfor heller ikke nervøs for at rejse alene ud til et helt fremmed og anderledes land, og da jeg mødte et vinkende og glad Projects Abroad medlem stå og vente på mig udenfor lufthavnen, vidste jeg, at jeg ville føle mig hjemme!

Det kan være noget af en omvæltning de første par dage i det nye land - solen bager, hovedstaden Kathmandu er travl og beskidt, og forholdene er langt fra det vi kender til i Danmark. Men det er netop det, der gør det hele så ufattelig spændende og udfordrende - ikke alene at opleve og erfare en fuldstændig anderledes kultur end den danske, men også tilpasse sig den og lade den komme under huden på en!

Familien
På min første dag i Chitwan blev jeg indkvarteret hos en lokal familie sammen med én anden volontør. Familien var utrolig gæstfri, høflig og meget traditionel, hvilket til tider kunne gøre det meget udfordrende og grænseoverskridende, men også utrolig spændende og lærerigt. Jo mere tid jeg brugte med familien, jo mere Børn fra medicinsk outreachlærte jeg også om deres kultur, religion og hverdag.

Jeg erfarede, at jo mere jeg spurgte og prøvede at være et aktivt ’medlem’, jo mere følte jeg mig velkommen og en del af deres familie. Trods en stor sprogbarriere lærte jeg en masse ved hjælp af leg, fagter og tegnsprog. Udfordrende og meget lærerigt!

Hospitalet
Ikke langt fra hvor jeg boede, arbejdede jeg på et hospital, Chitwan Medical College, hvilket er det sted, de fleste frivillige, der er bosat i Chitwan, arbejder.

Størstedelen af tiden tilbragte jeg på tandlægeafdelingen. Den er omkring 6 år gammel, og har udviklet sig fra én afdeling til 9 afdelinger. Det var utrolig spændende, og to frivillige på arbejde på hospital i Nepalselvom der var meget observationsarbejde og knap så meget assisterende, var det at følge deres metoder og arbejde utrolig spændende og meget anderledes end i Danmark. Og tandlægerne på de forskellige afdelinger er imødekommende og meget interesseret i ens egen kultur, og hvordan deres arbejde fungerer hjemme i Danmark.

Det er spændende at følge med i. Tandlægebesøg er ikke populært i Nepal og tit kommer der patienter ind med tilfælde, der ofte er meget værre end i Danmark.  Men det bliver mere og mere udbredt, og læren om tandhygiejnen bliver større og større. Vi var bl.a. ude på Glade frivillige til Holifestivalen skole og undervise i tandhygiejne. Skønt at give viden videre, og bekæmpe et udbredt og stort problem.

Jeg deltog bl.a. i et par Dental camps, hvor jeg sammen med udvalgte tandlæger tog derud, hvor der var brug for hjælp. Afsides områder, hvor folk ofte aldrig havde været til tandlæge på grund af fattigdom og mangel på viden.

På hospitalet var det muligt at skifte afdelinger fra uge til uge. Jeg fik bl.a. mulighed for at komme på operationsstuen, hvor man ser alle operationer close up, for det meste lige ved siden af kirurgen. Hvor var det spændende! Her var mange forskellige operationer, hovedsageligt galdeblærefjernelser og kejsersnit, men også operationer for os tandlægeinteresserede med maxillofacial kirurgi. De fleste kirurger er også meget Vilde oplevelser i Nepalvenlige og gode til at ’undervise’ under operationerne.

Fællesskab
Før afrejse kan det være meget overvældende, hvis man rejser af sted på egen hånd. Vil jeg føle mig alene i det nye land? Vil der være andre volontører, jeg kan være sammen med? Disse bekymringer gik jeg også rundt med - men allerede fra dag 1, hvor jeg mødte de volontører, der var i Chitwan, fornemmede jeg et fantastisk fællesskab!

Stort set hver dag efter arbejde hang vi alle ud på et hotel Et af Nepals smukke bjerge5 minutters gang fra hospitalet, hvor vi hyggede, spiste, badede i poolen, spillede og hvad vi ellers havde lyst til! Vi var alle vidt forskellige, men alligevel i samme båd, og vi nød at være sammen med hinanden og dele vores oplevelser. Det er fantastisk, hvordan man lærer at være sig selv, acceptere nye ansigter hele tiden, og komme godt ud af det med hinanden, trods vidt forskellige personligheder og nationaliteter.

I weekender var vi ofte ude at rejse på egen hånd. Det var dejligt at have et afbræk fra hverdagen, hænge ud med de andre volontører og se en masse af Nepals utroligt smukke natur! Vi fik bl.a. prøvet river-rafting, paragliding, bungeejumping. Vi så den smukke solopgang på Sarangkot over Annapurna. Vi tog til små hyggelige landsbyer, mødte lokalbefolkningen og gik ture op ad bjergene for at nyde en betagende udsigt!

Dette var oplevelser, der gik langt ud over mine forventninger. Jeg troede jeg tog af sted, for at få så meget erfaring om tandlægestudiet som muligt, hvilket jeg også gjorde. Men jeg endte med at få fantastiske venner, berigende natur- og kulturoplevelser og en kæmpe øjenåbner for de privilegier vi i Danmark har. 

Landet
Nepal er et rigtig fattigt land - men alligevel rigt på så mange måder, hvilket man i den grad erfarer, når man er bosat der over en længere periode. Befolkningen er så gæstfri, imødekommende og hjertelig. Hvor end man går på gaderne bliver man mødt med et smil og et namasté.

Man lærer selv at være åben over for fremmede og hilser på andre - til en kæmpe forskel fra Danmark, hvor vi kan være utrolig sky overfor øjenkontakt med fremmede på gaderne.

Et godt råd er, at smide de skyklapper man ofte går med derhjemme - og nyde Nepal, dets natur og befolkningen. Lev i nuet!
Nepal er vilde med turister og folk med lys hud. De elsker at snakke med os, og høre om, hvordan det er i vores land. Vær frimodig og åben, del erfaringer og oplevelser, lær en masse om Nepal og giv en masse til gengæld - det er guld værd!

Andrea Bork Sørensen, Odontologi i Nepal

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲