You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Pumakawa i Argentina

 Udflugtssted i ArgentinaEfter at jeg over en lang periode var kørt død i den på arbejdsfronten følte jeg, at jeg havde brug for at prøve noget nyt og noget helt andet. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og rejse. Så jeg kiggede rundt på forskellige hjemmesider og fandt frem til Projects Abroad.

Jeg vidste ikke hvad det egentlig var at jeg ville, men jeg blev fanget af et projekt nede i Argentina. Et land jeg altid har haft en tiltrækning af (jeg er meget stor tilhænger af fodbold). Projektet var et rehabiliteringscenter for brøleaber. Da jeg læste om projektet vidste jeg at det var det. Det var det jeg ledte efter. Det havde det jeg søgte: dyr og isolation fra civilisationen, fred og ro var nøgleordene.

Jeg gik straks i gang med at tjekke op på alt det praktiske. Priserne, afrejsedato, hvor mange uger skulle jeg være væk og alt det der. Jeg kom frem til at det skulle være i starten af november og så skulle jeg være afsted i 12 uger. Det var perfekt. Jeg ville undgå det meste af det kedelige vejr og juleræset.

Dyrepasningsprojektet i ArgentinaEn måned inden afrejse fik jeg den nyhed at mit projekt var nedlagt og at de havde lavet en ny aftale med et andet rehabilitation center der hedder Pumakawa. Dette center arbejdede hovedsageligt med pumaer. Jeg var solgt med det samme da jeg fik nyheden. Der var ingen tvivl om, at jeg tog afsted alligevel.  Pumaer!

I samme omgang lagde jeg min rejse om. I stedet for at tage 12 uger i Argentina, valgte jeg at udbygge min rejse til 16 uger. 9 uger i Argentina og så 7 uger på Jamaica efterfølgende. Det var helt kanon. Jeg var så spændt.

Tid til afrejse

Dagen kom og jeg tog en flyver fra Kastrup kl 18:00 d. 3. november. Efter mellemlandinger i London og Buenos Aires (det er en voldsomt stor by!!) landede jeg i Cordoba kl 21:00 d. 4. november lokal tid. Jeg har aldrig prøvet at flyve i længere tid end 3 timer, så de 13 timer i flyet fra London til Buenos Aires var noget af en prøvelse. Heldigvis havde jeg to sæder, da min sidekammerat fandt et andet sted at sidde. Det brokkede jeg mig ikke over. Rejsetiden alt i alt løb op i 31 timer.

Frivillige på PumakawaEfter 2 timers kørsel sydpå ankom vi til Pumakawa, der lå godt 3 km fra en lille by der hedder Villa Rumipal. Da vi ankom, blev vi straks mødt af en af medarbejderne. Jessica, der var fra USA, men som var flyttet tilbage Argentina, hvor hun og hendes familie stammede fra. Jeg mødte også de to andre frivillige, Camilla som der sjovt nok også var fra Danmark, og så Mark fra Holland.

I gang med at arbejde

Efter at have set vores hostel lagde jeg mine ting og gik ellers i gang med arbejdet. Arbejdet på Pumakawa kan sammenlignes med at arbejde på en bondegård, tror jeg. Jeg har aldrig haft den fornøjelse at arbejde på en bondegård, for når man bor midt inde i København er det ikke sådan lige til.

Frivillig med små dyr på PumakawaDer var en masse hegn der skulle repareres og laves, veje der skulle laves og generelt oprydning af området. Der var masser at give sig til. Især det med reparation af hegnene, det var noget jeg brugte tid på mange gange i løbet af min tid. Nu var det sådan at der gik 3 heste rundt på området, og sammen med dem var der også lamaer der gik frit rundt. Og lamaerne var især ivrige efter at komme ind til steder hvor de netop ikke måtte gå hen, og de steder bestod af græs med indhegning. Og det var disse hegn jeg brugte meget tid på. På grund af dette var lamaerne i starten virkelig irriterende og de var umulige at styre. Det var hannen især. Han var rigtig flabet og gjorde alle forsøg på at være rigtig irriterende. Men som tiden gik, fandt man ud af alle de små tricks til at styre dem. Hvem havde troet at svinge et reb i luften, som var det en lasso, kunne få lamaerne til at løbe væk? Jeg havde i hvert fald ikke.

Dagen efter min ankomst mødte jeg de to ejere af stedet, Kai og Marce. Udover at bruge meget tid på området og alle de dyr der var her, gik de også meget op i at plante buske og træer fra landet. Kun 5% af buskene og træerne i området Cordoba var oprindelige. Det var noget de brugte meget tid på at rette op på. Så vi brugte også meget tid på at høste frø, rense dem og plante dem.

På området var der også en restaurant der havde åbent i sommerperioden og en lille butik, hvor man netop kunne købe frø og lidt andre småting. Al indtægten på centret kommer fra restauranten, butikken og fra rundvisningerne.

Frivillig med dyr i ArgentinaNu var det sådan at der ikke kun var lamaer, heste og pumaer på centret. Der var også påfugle, aber, stinkdyr, skildpadder, grise, høns, gæs, en guanaco (minder meget om en lama), en ged, et får og en masse andre dyr. Et par uger inden min afrejse blev der også afleveret en baby ræv.

En typisk arbejdsdag

Dagene var meget afvekslende, så det er svært at beskrive en hel dag, men jeg har tænkt mig at forsøge alligevel.

Dagen startede op kl 7.30 hvor vi gik i gang med at fodre dyrene. Alle bondegårdsdyrene skulle have nyt vand, hø og korn. Aberne skulle have vand, pasta, bananer, salat og hvad der ellers var til rådighed. Stinkdyrene skulle have vand og råt kød. Dette tog ca. 2 timer fordelt på 3 mand.

Bagefter var det tid til at lave vores egen morgenmad. Vi havde eget køkken og stod selv for madlavningen. Til morgenmad fik vi ristet brød og cornflakes. Jeg lærte at drikke kaffe hernede. Og det var bare en helt standard pulverkaffe. Man får altid noget med sig fra at besøge et nyt land, og jeg fik smagen for kaffe med.  Efter morgenmaden havde vi så et kort møde med Jessica hvor vi gennemgik en liste hun havde lavet med forskellige opgaver. Så fordelte vi os igen og arbejdede indtil frokost, som lå ved 13-14-tiden.

I Argentina er der siesta netop omkring middag, og det forstår man godt. Det er pokkers varmt. Og jeg var der bare kun i slut foråret så jeg tør ikke forestille mig hvor varmt det er i højsommeren. Jeg har aldrig været god til at modtage solen, så jeg rendte rundt med 4-5 forskellige farver på min ryg.

Billede fra dyrepasningsprojektet i ArgentinaArbejdsdagen sluttede oftest omkring 17-tiden. Men fordi vi boede på centret arbejdede vi tit til 19-tiden. Så var der lige lidt frø der skulle sorteres og renses. Dette gjorde vi oftest til slut på arbejdsdagen, da det var meget afslappende arbejde.

Vores aftensmad bestod oftest af pasta eller ris. Jeg har altid været god til at spise pasta og ketchup rent, uden andet, så dette var nemt for mig. Man kan selvfølgelig gøre mere ud af det hvis man gider, men da ingen af os følte for dette, så var det meget lige til.

Alle de andre oplevelser

Jeg synes også at jeg lige skal komme forbi vejret. Jeg skrev tidligere at det var varmt, og det var det. Men det er ikke dette jeg lige vil ind på, det er tordenvejret. Jeg troede, at jeg havde oplevet nogle voldsomme tordenvejr i Danmark, med alle de storme. Men de var ingenting sammenlignet med tordenvejret i Argentina. De var oftest lydløse (why??) så der var flere lange timer med lysshow på nattehimlen. Det var fantastisk.

Frivillig med dyreunge på PumakawaVilla Rumipal, byen tæt på, gik vi til ret ofte. Der lå et par supermarkeder, et par isboder og en lækker sø. Vandt var koldt, men det afholdt mig ikke fra at hoppe i et par gange. Søen var også skue for en masse flotte solnedgange. Jeg blev gode venner med en af isbodejerne, Eduardo, og jeg fik også brugt mange af mine argentinske dollars på is der. Det havde nok også noget at gøre med de søde piger han havde ansat...

Vi havde selvfølgelig også weekend. De lå om torsdagen og fredagen, da der var meget arbejde i weekenderne.

Vi tog rundt i omegnen og på juleferie. Der ligger et rigtig lækkert (og koldt!) vandfald i Santa Rosa. Santa Rosa ligger 10 min med bus fra Pumakawa. Vandfaldet ligger en lille times gå tur fra byen.

Smuk udsigt på dyrepasningsprojektetVi var også i La Cumbrecita, der ligger ca 2 timer fra Santa Rosa i bus. Der brugte vi en hel dag med at lave alle mulige aktiviteter. Køre i zipline over dale, gå i forhindringsbaner mellem træer, klatrevæg, skyde med bue og pil og alt muligt random. Det kan anbefales!

Cordoba er også en rigtig lækker og flot by, som vi også besøgte i en weekend. Gode shopping muligheder, en masse lækre restauranter og barer. Fik den fornøjelse at se Sydamerikas udgave af Champions League på en propfyldt bar. Det var semifinalen mellem 2 argentinske klubber. Der var god stemning.

Vi arbejder ekstra et par fridage og fik så lov til at tage et par dage mere fri i juletiden. Vi bestilte en rejse til Villa Gesell, hvor vi var og slappede af i 4 dage.

Den måde argentinerne transporterer sig på er enten med fly eller bus. Jeg så ikke et eneste tog på min rejse. Men deres busser er til gengæld også gode og der er mange af dem.

Jeg kan kun anbefale at rejse som frivillig. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg skal helt klart gøre det igen.

Dyrepasning i Argentina, Arild Hee

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲