You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Ida arbejdede med forældreløse børn i Mongoliet

Ida i Mongoliet19-årige Ida Poulsen fra Jyllinge ville gerne arbejde med børn et sted, der på ingen måder mindede om Danmark og hun ikke lige med det samme, ville få mulighed for at besøge igen. Dette motiverede hende til at rejse til Mongoliet og arbejde som frivillig på et af Projects Abroads humanitære projekter i hovedstaden Ulaanbaatar.

Ida var blevet inspireret af sin søsters tid som frivillig i udlandet og ville nu gerne selv give noget igen til andre, der virkelig har brug for det. Hun tilmeldte sig Projects Abroad og blev tildelt to projekter. Hun skulle arbejde på børnehjemmet My Family, der er hjem for 20 forældreløse børn og på et hjem for børn med forskellige handicap, Kindergarten and Nursing Complex for Disabled Children.

Udover de daglige opgaver såsom at made, hjælpe med lidt rengøring og lege med børnene, samt undervise i en smule engelsk, introducerede Ida også en lang række nye spil og sanglege for børnene.
Idas arbejde med børn, der har forskellige handicap har været en kæmpeudfordring, som i sidste ende har lært hende rigtig mange nye ting. At arbejde med forældreløse børn opstiller også nogle nye problematikker, da de ofte mangler forskellige stimulanser i deres opvækst.

Personlig udvikling

På et personligt plan har Ida også lært en masse om sig selv. ”Derhjemme var jeg meget fokuseret på, at alt skulle gå som planlagt og hvis det ikke skete, blev jeg meget ked af det eller sur. Men den her oplevelse har lært mig, at det er okay, hvis ting ikke altid går som planlagt. Det tror jeg, vil hjælpe mig i mit liv derhjemme.” 

Ida i MongolietUdover at arbejde med børnene, var det en stor oplevelse for Ida at bo hos en mongolsk værtsfamilie. Her var det for alvor muligt at oplevelse et helt nyt og anderledes land indefra.
”At bo hos en lokal familie giver dig et indblik i det ”virkelige” liv i Mongoliet og det er en langt bedre måde at rejse på end som turist, der bor på hotel.”

Ida færdiggjorde sine tre måneder som frivillig i Mongoliet med et nyt syn på sig selv. ”Jeg har taget imod så mange nye udfordringer og udført dem. Det har lært mig meget og jeg tror, jeg vil være mere modig fremover.” 

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲