You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Businesspraktikant i Costa Rica hjælper mindre virksomhed med at forbedre arbejdsmiljøet

 

Den spanske frivillige, Anna Tapiolas, arbejdede i tre måneder som praktikant på vores businessprojekt i Costa Rica, hvor hun hjalp en lokal organisation med at forbedre det interne arbejdsmiljø.

Projects Abroad samarbejder med en række forskellige mindre virksomheder i Costa Rica, og frivillige praktikanter har således forskellige muligheder for at bruge deres kompetencer hvad enten det er inden for business, IT, marketing, HR eller andet. Fordelen er, at virksomhederne får kvalificeret input, og de frivillige får mulighed for at omsætte teori til praksis.

fokus på samarbejde og trivselAnna Tapiolas arbejdede for Asociacion de Emprendedores Belemitas, som er et fælles projekt for lokale entreprenører i Belén i Heredia i Costa Rica. Projektet er støttet af kirken og kommunen i Belén og har til formål at hjælpe miljøet samt støtte marginaliserede grupper i samfundet.

Ni mænd og kvinder arbejder til daglig på projektet, og fælles for de ni er, at deres indkomst er baseret på salg af genbrugsmaterialer såsom aluminium, glas, og plastik til forskellige virksomheder som genbruger materialerne i deres produkter.

Annas rolle på projektet var at fokusere på arbejdsmiljøet blandt de ni medarbejdere samt at forbedre lederskab og kommunikation. Anna lagde mærke til flere uregelmæssigheder mellem medarbejdernes kompetencer og deres evne til at fungere som et team.

”Der var mange udfordringer med kommunikation såvel som personlige problemer imellem medarbejderne,” sagde Anna Tapiolas. ”Ved at arbejde på at forbedre kommunikationen og forholdet mellem medarbejderne vil de få et bedre samarbejde og deres funktion på projektet vil blive meget bedre.”

Anna besluttede sig derfor for at fokusere på arbejdsmiljø og samarbejde, og hun fik arrangeret en workshop hver i november. Sammen med Projects Abroad og Belén kommune fik Anna afholdt fire workshops, som hver havde et særskilt tema om samarbejde og arbejdsmiljø: kommunikation, lederskab, samarbejde og konfliktløsning.

”Til hver workshop havde vi en lektion hvor vi forklarede dagens emne, og det blev så efterfulgt af forskellige aktiviteter for at koncepterne var nemmere at forstå og relatere til.”

Workshopsene gav medarbejderne mulighed for at arbejde med de nye koncepter i professionel kontekst, og så udgjorde de et godt udgangspunkt for, at medarbejderne kunne forholde sig til hinanden på et mere personligt niveau. Ved at diskutere de forskellige koncepter og hinandens opfattelser af koncepterne i en åben og venlig atmosfære var det muligt for medarbejderne at opnå en bedre forståelse for hinanden og deres samarbejde.

Læs mere om vores businesprojekt i Costa Rica her

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲