You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Upendo betyder kærlighed

Laura Nielsen - Undervisning - Tanzania

Jeg indrømmer det gerne – jeg var nervøs inden min afrejse til Arusha, Tanzania. Meget nervøs endda. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente hverken i forhold til projektet, familien eller landet i det hele taget. Men alt overgik mine forventninger!

Jeg arbejdede som frivillig på en skole i Arusha. Udover at være en skole var det også et børnehjem, men ikke nødvendigvis fordi børnene var forældreløse; de kunne også bo på børnehjemmet hvis deres forældre ikke havde midlerne til at sende deres børn i skole eller hvis de kun havde én forælder. Skolen havde elever fra 3 til 18 år, og jeg hjalp primært til i klassen, hvor børnene var omkring 9 år gamle. Det, jeg lavede på skolen, var at hjælpe til i timerne f.eks. med at rette deres opgaver. Jeg begyndte også at fortælle H. C. Andersens eventyr til børnene, på engelsk selvfølgelig, og det synes de var rigtig sjovt!

Laura Nielsen - Undervisning - Tanzania

Jeg kunne ikke undgå at blive rørt over børnenes uendelige glæde, og især én pige og hendes historie rørte mig dybt. Hun hed Grace og var på det tidspunkt 12 år gammel, men hun gik i klasse med andre børn på 9 år. Det gjorde hun, fordi hun var meget syg, da børnehjemmet fandt hende, og hun var nødt til at tilbringe de første mange måneder på hospitalet og kom derfor bagud i skolen. Hun har HIV, som hun har arvet fra hendes mor, som desværre var død. Når man er smittet med HIV, så kræver det, at man får medicin hver dag samt varieret kost. Heldigvis får Grace sin medicin, men hun får ikke varieret kost på skolen. Det gør, at hun en gang i mellem er svag og dårlig, men på trods af al hendes modgang, så er hun det gladeste og sjoveste barn jeg nogensinde har mødt! Hendes glæde ved livet og hendes evne til at gøre alle i et bedre humør er smittende, og man kan ikke undgå at få et smil på læben, når man var omkring hende. Faktisk var det at smile, lege med børnene og give dem kram min vigtigste opgave på skolen følte jeg.

Men for mig var det at være frivillig også så meget mere end mit arbejde på skolen. Jeg var så heldig at bo ved en fantastisk sød, tanzaniansk familie, og efter mit ophold i Tanzania kan jeg nu sige, at jeg har en afrikansk familie! Det var en kæmpe omvæltning lige pludselig at bo hos en anden familie og så i Tanzania!

Laura Nielsen - Undervisning - Tanzania

Der er mange ting som er fuldstændig anderledes som for eksempel deres mad! Af en eller anden mærkelig årsag kogte de spaghetti med sukker(?!), og bananer blev der spist masser af (både de grønne, de gule, de små og de røde). Derudover kommer man hurtigt til at savne det rindende vand i vandhanerne og bruserne hjemme i Danmark, når man et par gange har prøvet at tage bad med to spande; en med koldt vand og en med varmt, og så må man selv blande og hælde ud over sig. Elektricitet er heller ikke altid tilgængeligt og nogle gange gik vi uden strøm i stikkontakten i en uge, men det er også noget af det, som jeg synes var sjovt! For når der ikke var noget strøm, så sad vi og spiste aftensmad til stearinlys, og det var vildt hyggeligt! 

Min afrikanske familie bestod, udover den egentlige familie, af to andre piger, som var frivillige; Sophie fra Australien og Haruka fra Japan. Det var så dejligt, at vi var flere frivillige hos familien på samme tid, og vi havde det rigtig sjovt og lavede mange ting sammen! Det var dem jeg snakkede med, når der var et eller andet, som gik mig på eller hvis jeg havde hjemve. Vi så film, drak kaffe, var ude at spise og sad og snakkede om aftenen. Vi var også fælles om sprogbarrieren! For hold da op! Ikke nok med at sproget er helt anderledes, og vores hostmother og hostfather ikke talte engelsk, men kun talte swahili, så er der også en masse normer for hvordan man hilser og giver håndtryk, og det skal man altså lige vænne sig til! I Tanzania kan det godt tage fem minutter bare at hilse på hinanden og høre ad hvordan det går med familien, køerne, huset, jobbet og hvad man nu ellers kan spørge om. Heldigvis lærer man det rigtig hurtigt, når man bliver tvunget ud i det flere gange hver dag.

Laura Nielsen - Undervisning - Tanzania

Det var ikke kun derhjemme, at jeg var sammen med andre frivillige. Projects Abroad var rigtig gode til at arrangere forskellige arrangementer, hvor alle frivillige i byen havde mulighed for at mødes. Det var både arrangementer som Dirty Day, hvor vi arbejdede på et bestemt projekt eller Dinner Nights ude i byen, hvor vi hyggede med god mad og kolde øl.

Jeg fik en masse fantastiske venner, og det var sammen med dem, jeg brugte mine weekender. Vi var f.eks. på tur til en kaffefarm eller på safaritur. Jeg var så heldig, at jeg blev rigtig gode venner med 5 andre danske frivillige, og jeg har set dem siden jeg kom hjem til Danmark. Og det er jo fantastisk! At man kan mødes på den anden side af jorden, men stadigvæk ses, når man mødes hjemme i Danmark igen.

Swahili er det officielle sprog i Tanzania, og på swahili betyder upendo kærlighed. Og de to måneder, hvor jeg var frivillig i Arusha, Tanzania var fyldt med kærlighed. Jeg tog en masse kærlighed, smil, minder og venner med mig hjem fra Tanzania, og jeg kan ærligt sige: Ninakupenda Tanzania!

Laura Møller Nielsen, Undervisning i Tanzania

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲