You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Sommetider ville jeg ønske, at jeg kunne skrue tiden tilbage og opleve det hele én gang til

Eva Frisdahl Staal

Da det endelig blev min tur til at holde et sabbatår vidste jeg, at jeg skulle ud at opleve verden og se nogle ting, jeg ikke havde mulighed for at se herhjemme. Frivilligt arbejde i Sydamerika var en perfekt kombination af at se verden, hjælpe andre mennesker, og min interesse for spansk. Jeg bestemte mig for en 3 måneders tur til Argentina.

Som tiden gik og afrejsedatoen kom tættere og tættere på, blev jeg mere og mere nervøs; det var min første rejse helt alene uden venner eller familie, og 3 måneder føltes som en evighed. Men jeg kom af sted og selvom afskeden og flyveturene var fyldt med tårer og ondt i maven, overlevede jeg. Jeg blev mødt i Córdobas lufthavn af en sød Projects Abroad-medarbejder, der fulgte mig ud til min værtsfamilie, der skulle vise sig at være nogle af de varmeste og kærligste mennesker, jeg har mødt længe.

Selvom min værtsmor og værtssøster tog imod mig med åbne arme, følte jeg mig enormt ensom og alene den første aften, men allerede næste morgen havde jeg min ”Induction-day”, hvor jeg blev vist rundt i Córdoba sammen med 2 andre frivillige. Dette hjalp en del på ensomheden, og der gik ikke lang tid, før jeg følte mig hjemme i Córdoba.

Jeg skulle arbejde på ”Copa de leche” et slags fritidshjem for børn mellem ca. 4-14 år. Arbejdet bestod i at give børnene juice og snacks og arrangere forskellige aktiviteter og lege for dem.

Starten var svær. Jeg havde en forestilling om, at det hele ville være nemt, og at børnene ville holde af mig lige fra starten, men sådan gik det ikke. Der var omkring 20-40 børn, og de var vant til, at de frivillige kom ind i deres liv for derefter at forsvinde efter et par måneder, så derfor var de lidt lukkede og reserverede, og det var tydeligt, at deres respekt og tillid var noget, man skulle gøre sig fortjent til.

Eva Frisdahl Staal

Med tiden blev dette lettere, og de åbnede sig mere og mere for mig. Men det var hårdt arbejde både fysisk og psykisk. Børnene boede alle i et slumkvarter og  var vokset op i fattige familier med store søskendeflokke, og mange af dem var derfor forsømte og ikke altid nemme at omgås. Der var slåskampe og mobning og sprogbarrieren gjorde det nogle gange svært at følge med i, hvad der foregik.

Én af de vigtigste ting jeg lærte var at vælge mine kampe og at starte forfra hver dag, ligegyldigt hvor irriteret jeg kunne blive på et barn, der mobbede et andet, startede jeg forfra hver dag og mødte alle børnene med et stort smil og åbne arme for at undgå jalousi og forskelsbehandling, hvilket viste sig at være en rigtig god fremgangsmåde. Som tiden gik forelskede jeg mig fuldstændig i børnene og deres skønne personligheder.

Når jeg ikke arbejdede, brugte jeg tiden sammen med min værtsfamilie, mine house mates og alle de andre frivillige. Hver onsdag arrangerede Projects Abroad en aktivitet for de frivillige, det kunne være en hyggelig middag eller en smuk tur igennem Córdobas bjerge på hesteryg. Disse ”socials” var med til at ryste os frivillige godt sammen. Córdoba er Argentinas næststørste provins med biograf, shopping centre og utallige barer, og det blev da også til en bytur eller to.

Igennem opholdet var jeg på flere rejser med de andre frivillige. Jeg tog bl.a. til Buenos Aires og Iguazu Falls. Argentina er et kæmpe land, og der var så meget spændende at se og opleve, og jeg lærte en hel del af at rejse rundt og opleve, at alting ikke altid går, som man havde forventet.

Tiden i Argentina fløj af sted, og pludselig var det tid til at tage afsked med min værtsfamilie, mine venner og mine børn. Dette var virkelig svært for mig, og det gik heller ikke helt uden tårer, men det var virkelig et bevis på, hvor fantastisk de tre måneder i Argentina havde været, og hvor meget jeg havde nydt det.

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog til Argentina med Projects Abroad. Oplevelsen var helt igennem fantastisk, jeg har lært så meget om mig selv og om den verden, vi lever i. Jeg synes, at sådan en rejse burde være obligatorisk J Sommetider ville jeg ønske, at jeg kunne skrue tiden tilbage til d. 5. januar 2013 og opleve det hele én gang til.

Eva Frisdahl Staal, Humanitært arbejde i Argentina

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲