You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Jacobs tid som frivillig i Tanzania

Tanzania and SportDa jeg nærmede mig slutningen på min studentereksamen, begyndte jeg at tænke på, hvad dælen jeg nu skulle bruge mit sabbatår på. Skulle jeg tage på den næsten ”obligatoriske” rundtur i Asien med fest og farver – hvilket helt sikkert også ville være sjovt og spændende. Eller skulle jeg tage et andet sted hen, hvor man kunne fordybe sig, lære en ny kultur at kende og komme ind i hjertet på den lokale befolkning, hvilket man naturligvis også kan i Asien J.

For mig var valget egentligt nogenlunde ligetil. Jeg ønskede at prøve noget andet, end det de fleste af mine venner gjorde og jeg havde en lyst og nysgerrighed på, at opleve en ny og anderledes kultur, samt komme ind på livet af den lokale befolkning.

I februar 2014 valgte jeg derfor at tage til Tanzania i fire måneder for at undervise i idræt.

Ankomsten

Jeg ankom midt om natten til Kilimanjaro Airport. Med det samme man trådte ud af flyet mærkede man hurtigt, at man var kommet til et nyt kontinent og klima. Det var buldrende mørkt og på en helt anden måde, end vi kender det fra natten herhjemme. Luftfugtigheden var højere og sveden begyndte hurtigt at pible frem, selvom det var nat. Heldigvis tog det ikke mange dage, før kroppen havde vænnet sig til de nye klimatiske forhold. Foran lufthavnen ventede en ansat fra det lokale Projects Abroad-kontor, som kørte mig hjem til min værtsfamilie.

Tanzania and SportJeg ankom til et stort og flot hus som tilhørte Harriet og George Kondela. De blev de næste par måneder mine nye forældre, som jeg kom til at holde ufatteligt meget af. I huset boede der også min lillesøster Evelyn på 3, Harriets søster, to piger som arbejdede i huset, samt en vagt der holdte øje med huset om natten. De havde også to drenge, men de boede på en kostskole. Familien Kondela var vant til at have frivillige boende og i den periode jeg var der, nåede jeg at bo sammen med en italiensk pige, en tysk pige samt to amerikanske piger. Familien jeg boede hos hørte absolut til en af de mere ressourcestærke familier i Tanzania.

Arbejdet

Tanzania and SportI hverdagen underviste jeg i idræt på tre forskellige skoler -  to primary schools samt en secondary school. Alle tre skoler lå ca. 5-10 minutters gang, fra hvor jeg boede, så det var dejlig nemt. Jeg startede hver morgen med at undervise en klasse på Usa River Primary School i ca. 2 timer. Klassen som jeg skulle undervise blev mere eller mindre tilfældigt udvalgt af den lokale skoleleder. Antallet af elever i klasserne varierede meget og man underviste mellem 80-150 elever af gangen.

Undervisningen var meget svær at tilrettelægge, fordi man kun havde fem fodbolde, et par sjippetorv, to mål og mellem 80-150 elever, der ikke kunne forstå ét eneste ord engelsk. Men på forunderlig vis fik man alligevel altid stablet et eller andet på benene og børnene havde et par sjove timer med sport og leg. Når jeg var færdig på den første skole, gik jeg hjem til min værtsfamilie for at spiste frokost. Tanzania and SportEfterfølgende mødte jeg ind på Leganga Primary School, hvor jeg havde en gruppe på ca. 20-30 drenge som udgjorde skolens fodboldhold. Timerne her var noget nemmere at planlægge, fordi vi havde en mere overskuelig gruppe og at det hovedsageligt skulle handle om fodbold.

Eleverne kunne dog stadig ikke forstå ét eneste ord engelsk, hvilket nogle gange var noget af en udfordring. Nogle eftermiddage var jeg også på Usa River Secondary School for at undervise deres fodboldhold.

Fritiden

Tanzania and SportJeg havde heldigvis også en del fritid, som blev brugt med alle de andre frivillige, som kom fra hele verden. Der blev festet på de lokale barer og diskoteker, slappet af ved de store hotellers pools, besøgt lokale markeder, lavet dagsture til vandfald og hotsprings, besøg hos de lokale Maasai-stammer og meget mere.

Tre af højdepunkterne var selvfølgelig også en uges badeferie på Zanzibars lange hvide strande, en 4-dags safari til Lake Manyara, Ngorongoro Crater og ikke mindst den verdens berømte Serengeti-slette og til sidst en lang og hård bestigning op ad Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro.

Tanzania and SportMine fire måneder i Tanzania har indtil videre været den største oplevelse i mit liv. Jeg har fået en ny familie, mødt nogle fantastiske mennesker fra hele verden, oplevet Tanzanias fantastiske natur og fået et indblik i en fantastisk kultur og befolkning. 

Mit succeskriterie

Jeg føler på ingen måde at jeg har ”reddet” hele verden. Børnene er nok hverken blevet bedre fodboldspillere eller sportsudøvere generelt. Men jeg har været med til at give de lokale børn et smil på læben og et afbræk i deres lange og ensformige dag på skolebænken – og det var mit succeskriterie. Tanzania and SportStørstedelen af børnene i Tanzania lever et meget hårdt liv og hvis jeg på nogen måde, kan gøre deres hverdag bare en lille smule sjovere ved at rende rundt og være den fjollede hvide mand, så vil jeg med glæde gøre det igen!  

Jacob Agerbo Thomsen, 20 år. Sport i Tanzania.

 

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲