You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Internationale stjerner går til kamp mod olieboringer i Ecuadors regnskov 

Den ecuadorianske præsident Correa har opgivet planerne om at holde olieboringer væk fra den fredede Yasuní nationalpark. YASunidos, en organisation der kæmper mod olieboringerne, kræver derfor at spørgsmålet kommer til folkeafstemning. Det falder ikke i god jord hos myndighederne, men til gengæld støttes deres kamp af store internationale filmstjerner. 

En af dem er den nyligt Oscar-vindende skuespiller Jared Leto. Han og en håndfuld kendte kollegaer støtter i en ny kampagnevideo op om en oliefri nationalpark. 

Skuespilleren Michelle Monaghan, fra hitserien True Detective, forklarer, at Yasuní er hjemsted for de sidste indfødte stammer i Ecuador, der er fuldstændigt afskåret fra civilisationen. 

Manglende opbakning fra det internationale samfund

Den store nationalpark beliggende i Ecuadors Amazonas-region er kendt for at være et af verdens mest bioperse områder. Det menes, at området er hjem for det største antal af plante- og dyrearter fundet nogen steder i verden, for eksempel en af de største bestande af jaguarer.

Vandfald i Ecuadors regnskov

Derfor oprettede den ecuadorianske regering i samarbejde med FN's Udviklingsprogram en fond, hvor andre lande kunne donere penge, således at Ecuador havde råd til lade naturen være i fred.

Sidste år valgte Correa dog at begrave idéen og gav grønt lys til olieboringerne. Præsidenten beskyldte det internationale samfund for at have svigtet idet mange lande ikke levede op til de givne løfter om økonomisk støtte.

I et forsøg på at stoppe olieboringerne prøver YASunidos derfor nu med filmstjernernes hjælp, at indsamle underskrifter fra lokalbefolkningen så spørgsmålet kan komme til folkeafstemning.

Giv videoen et kig og læs eventuelt mere om vores eget regnskovsprojekt på Galapagos ud for Ecuadors kyst her

Se kampagnevideoen her

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲