You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Min rejse til Thailand

Louise Rasmussen

Da jeg lettede fra Kastrup lufthavn d. 7. november 2011, følte jeg mig alene, nervøs og forventningsfuld. Destinationen var Thailand, og selvom jeg glædede mig helt vildt til min rejse, følte jeg samtidig, at jeg havde taget et stort skridt ud af min tryghedszone. For hvad ventede der mig egentlig dér i Thailand? Kort tid efter min ankomst, fandt jeg svaret: en fuldstændig fantastisk oplevelse!
Jeg boede hos en rigtig sød værtsfamilie, der fik mig til at føle mig velkommen, selvom det var lidt svært at kommunikere med dem, da de ikke kunne så meget engelsk. Men jeg vænnede mig overraskende hurtigt til at være i Thailand, også fordi jeg havde min værelseskammerat, Fiona fra Schweiz, at dele oplevelserne med.

Jeg skulle arbejde i en børnehave i Krabi, og mit første møde med børnene var overvældende godt! De tog så åbent og kærligt imod mig, selvom de slet ikke kendte mig. Snart glædede jeg mig til at komme på arbejde hver dag – man kan ikke andet end at smile, når man bliver modtaget af en flok glade børn der krammer dig, så snart de ser dig. At undervise dem i engelsk var en udfordring, men også rigtig sjovt. Det var rigtig godt, at have billeder og plancher til at pege på, når vi forsøgte at lære dem nye ord. Fiona og jeg legede også med dem hver dag, og jeg kom hurtigt til at holde af dem.

Louise Rasmussen

Vi stod også for at servere deres frokost og vaske op, hvilket var en lille smule hårdt i starten, når man ikke er vant til varmen! Derefter hjalp vi med at gøre børnene klar til deres middagslur, og fik som regel fri omkring kl. 12.30-13.00.

I mine weekender tog jeg på ture med de andre frivillige. Der var en god stemning blandt os alle, og det var rart at opleve, at alle var åbne, også overfor de nyeste frivillige. Jeg var bl.a. i Railey, på øen Kho Phi Phi og på ø-rundtur. Det var fedt, at alle var friske på at arrangere en eller anden weekendtur, eller måske bare mødes efter arbejde over en kold frugt-shake!

Da måneden var gået, og jeg krammede min værtsfamilie farvel i lufthavnen, følte jeg mig egentlig slet ikke klar til atLouise Rasmussen tage hjem, selvom jeg selvfølgelig savnede dem derhjemme. Jeg havde mødt en masse søde mennesker, og følte ikke, jeg var færdig med at opleve smukke Thailand endnu! Dog tog jeg glad hjem, for jeg havde haft en uforglemmelig, lærerig og fantastisk rejse! Jeg vendte hjem som en gladere og mere selvsikker pige, med en udvidet horisont og en masse gode oplevelser i bagagen!

Louise Rasmussen

Louise Rasmussen, 20

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲