Frivilligt arbejde i Vietnam, Volontør i Vietnam, Sabbatår i uland, ulandsfrivillig, praktik i udlandet

Frivilligt arbejde i Vietnam

Vietnam

At arbejde som ulandsfrivillig i Vietnam er en chance for at få et godt indblik i et fascinerende, imødekommende og hurtigudviklende land. Projekterne er tilgængelige for alle der er interesserede i at arbejde frivilligt i et udviklingsland, uanset om du er på et sabbatår, tager af sted i sommerferien eller tager en pause fra din karriere.

Projects Abroad Vietnam har base i hovedstaden Hanoi, som ligger i den nordlige del af landet. De frivillige udfører humanitært arbejde med underprioriterede børn på børnehjem og daginstitutioner. Vi tilbyder også mulighed for at arbejde frivilligt med at undervise skoleklasser (primary og secondary) i engelskundervisning. Og endelig er der mulighed for at deltage på et fysioterapeutisk Medicin & Sundhedsprojekt. Hanoi er en af Sydøstasiens mest levende byer. Det er hovedstaden og den næststørste by i Vietnam. Som nyankommet kan byen virke kaotisk, men som frivillig er du bosat og arbejder i byen, og vil hurtigt opdage hvor venlige indbyggerne er, udforske den charmerende gamle bydel og finde skjulte templer bag horderne af motorcykler og det meget livlige byliv.

Vores frivillige i Vietnam bor sammen med andre frivillige fra hele verden i lejligheder. I lejlighederne bor op til 12 frivillige og du vil dele værelse og badeværelse med én anden frivillig. Lejlighederne har vaskemaskine, tagterrasse og gode fællesarealer. Der er en kok tilknyttet lejligheden, som sørger for madlavning og madindkøb, så du som frivillig kan koncentrere dig om arbejdet på dit projekt.

Vietnam

Hanoi er det kulturelle højdepunkt i Vietnam, med over 600 pagoder og templer. Byen udvikles hurtigt, og de sidste mange år økonomiske opsving har betydet forøget moderne byggeri, der skyder op side om side med gamle franske bygninger, traditionelle markeder og faldefærdige skure. Selvom velstanden er stigende i Vietnam, er mange af indbyggerne i Hanoi stadig meget fattige. Som frivillig vil du for det meste arbejde fra mandag til fredag, så du vil have masser af tid til at gå på opdagelse i Hanoi i weekenden. Hvis du har brug for en pause fra bylivet, er der masser af muligheder i Vietnam. Du kan for eksempel tage til Ba Vi National Park, hvor der er fremragende muligheder for at trekke, eller du kan tage til Bai Chay og nyde stranden og alt godt fra havet.

Vietnam er også værd at rejse rundt i efter dit projektophold. Der kan vandres i det smukke Sapa, sejles rundt i Halong Bay, eller shoppes skræddersyet tøj i Hoi An. Besøg Hué og oplev de imponerende ruiner, der går meget langt tilbage i historien. I den sydlige del af Vietnam er der gode muligheder for at slappe af på fantastiske strande eller tage ture til de spændende jungleskove. Mange ulandsfrivillige vælger at rejse videre til Thailand, Cambodja eller Laos, hvilket man kan gøre billigt og nemt via fly, bus eller tog.

Dine muligheder for frivilligt arbejde i Vietnam

 

Undervisning

Checking classworkSom frivillig hos Projects Abroad vil deltagelse i vores undervisningsprojekt give dig et godt indblik i dette utrolige land. Som frivillig vil du opnå uvurderlig erfaring i at undervise. Fokus i projektet er på at lære eleverne at tale engelsk, så du behøver ingen forudgående kvalifikationer udover et godt kendskab til engelsk. Siden midten af 1960’erne har Vietnam fulgt en amerikansk inspireret undervisningsmodel. Vietnam har accepteret at kendskab til det engelske sprog er en vigtig del af forretningslivet, og har derfor lagt større og større vægt på, at uddannelsessystemet skal kunne imødegå den udfordring det er at lære eleverne engelsk. Turistindustrien i Vietnam er også i vækst og gode engelskkundskaber er essentielt for at få et godt job indenfor denne sektor.

Der er et enormt behov blandt Vietnams unge befolkning for at lære engelsk. Der undervises derfor i engelsk på mange skoler i Hanoi (secondary og primary). Frivillige samarbejder med de vietnamesiske ansatte om at forbedre elevernes udtale og ordforråd. Ved at afholde en sjov og inspirerende lektion, kan du for alvor medvirke til at opfylde disse målsætninger. I de fleste skoler vil du begynde som assistent, hvor du hjælper lærerne med at afholde deres lektioner, men efterhånden som du lærer børnene bedre at kende, så kan du få mere ansvar. Din indflydelse på elevernes liv vil være længerevarende og du vil også blive en del at større netværk af frivillige som positivt påvirker mange menneskers liv. Du kan også undervise på en skole for børn, som er blinde, døve eller autister. Det vil være en oplevelse du aldrig glemmer!

Til toppen

 

Humanitært Arbejde

Projects Abroad samarbejder med daginstitutioner og centre for fysisk og mentalt handicappede børn i Hanoi. Vi ved, at vi ikke kan løse alle de sociale problemer som det moderne Vietnam står over for, men med hjælp fra vores frivillige kan vi gøre en stor forskel for mange børn.

playing with puzzlesUanset hvilket projekt du vælger under denne kategori, så bliver du nødt til at være klar på en udfordring. Mange af børnene har det meget svært og er desperate efter opmærksomhed. Det er sandsynligt at nogle af dem har helbredsmæssige problemer, har særlige opmærksomhedsbehov på grund af handicap, eller de er ramt af HIV/AIDS. Din rolle er at forbedre deres liv på alle tænkelige og mulige måder. Omsorgen og plejearbejdet er ofte meget varieret; det kan inkludere simpel pleje som at vaske og klæde børnene på, spille spil, dyrke sport og hjælpe de ældre børn med deres lektier. Du kan også arrangere udflugter for børnene.

Det er muligt at arbejde på en center for hjemløse. Centret huser omkring 80 mennesker, heraf er halvdelen børn i alderen 0-14 år. Da centret ligger mere end 2 timer sydvest for Hanoi, bor du på centret sammen med de hjemløse. Du har mulighed for at knytte tætte bånd med beboerne på centret, og hvis det er noget for dig, så lad os gerne vide, at du ønsker at arbejde på netop dette projekt.

Projects Abroad støtter dig selvfølgelig alt det vi kan, så alle parter kan få det optimale ud af dit ophold. Frivillig hjælp til basal uddannelse er også vigtig, i det mange af de hjemløse og efterladte børn enten har modtaget meget lidt, eller slet ingen undervisning. Her kan du som frivillig virkelig gøre en forskel!

Til toppen

 

Medicin & Sundhed

 

Fysioterapi

Medicin & Sundhed

Du kan arbejde som frivillig fysioterapeut på vores projekter i Hanoi. Der er mangel på uddannede fysioterapeuter, og adgangen til basal fysioterapeutisk behandling er ikke udbredt i Vietnam. Som frivillig på dette projekt vil du samarbejde med lokalt ansatte og afhængig af din erfaring, kan du få tildelt en del ansvar og selv varetage behandlingen af grupper af børn eller voksne.

De frivillige arbejder på forskellige projekter, hvoraf nogle er baseret på en klinik i Hanoi der blandt andet specialiserer sig i tidligt at diagnosticere børn med Downs Syndrom. Klinikken tilbyder terapi og rehabilitering til børn under 7 år og har 16 rum og en pool til terapeutiske behandlinger.

Som frivillig kan du også arbejde på et projekt der fokuserer på at hjælpe børn og voksne der på den ene eller anden måde er blevet handicappet under Vietnam-krigen, eller som følge af gamle miner og sprængstoffer i årene efter krigens afslutning.

Hvis du har praktisk erfaring som fysioterapeut, vil vi meget gerne høre fra dig. Under et ophold på et af vores projekter kan du styrke dit CV, og samtidigt hjælpe børn og voksne der har brug det.

På dette projekt skal du have mindst 1 års relevant erfaring for at kunne deltage. Det er helt op til de lokale læger og sygeplejersker at vurdere, hvor meget ansvar der kan gives til den enkelte frivillige. Det er derfor vigtigt, at man selv viser interesse for arbejdet, er initiativrig og engageret. Vi anbefaler, at man deltager i et medicin- og sundhedsprojekt i 2 måneder eller mere.

Hvis du er studerende på en medicin- eller sundhedsuddannelse har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Der er også muligheder for at arbejde frivilligt for dig, som er færdiguddannet eller har erfaring på medicin- og sundhedsområdet via vores programmer for frivilligt arbejde for professionelle.

Til toppen

 

Jura

Som frivillig på vores juraprojekt i Vietnam arbejder du i hektiske Hanoi. Siden midten af 1980’erne har Vietnam oplevet hurtigt økonomisk vækst, og Vietnem markerer sig mere og mere i den internationale økonomi. Juridisk vejledning indenfor især forretningsområder er derfor i stigende efterspørgsel.

For at kunne arbejde på vores juraprojekt i Vietnam skal du have afsluttet mindst 1 års universitetsstudier inden for jura. De fleste af vores frivillige er typisk godt i gang med jurastudierne eller færdiguddannnede, som ønsker praktisk erfaring i et firma i udlandet.

Vi samarbejder med en række forskellige advokatfirmaer i Hanoi. Du kan arbejde indenfor forskellige områder såsom

  • Fusioner
  • Opkøb
  • Arbejdskraft
  • Beskæftigelse
  • Erhvervsret
  • Kommercielt arbejde

Du vil have en engelsktalende advokat som vejleder, som vil besvare dine spørgsmål, og som du vil kunne sparre med. Dine engelskkundskaber og kendskab til og forståelse af vestlig kultur vil være interessant og brugbart for vietnamesiske advokatfirmaer.

Et ophold hos et respekteret advokatfirma i Vietnam vil gavne dit CV, idet advokatbranchen er benhård, og hvor man i høj grad skal skille sig ud fra konkurrenterne. Vores juraprojekter i Vietnam er seriøse og krævende, og det er derfor vigtigt at du viser initiativ, fleksibilitet og lærevillighed. Alt afhængigt af dine interesser vil du kunne stifte bekendtskab med flere områder inden for jura.

Du vil blive indkvarteret i en lejlighed med andre frivillige fra Projects Abroad.

Til toppen

 

Sport

Som frivillig på sportsprojektet i Vietnam behøver du ingen uddannelse eller tidligere erfaring som idrætsunderviser eller sportstræner. Uanset baggrund og motivation for frivilligt arbejde er du mere end velkommen så længe du har en passion for sport og idræt, som du ønsker at dele. Vores frivillige arbejder på skoler med børn i alderen 6-15 år. Der er typisk imellem 30-55 elever i hver klasse, som undervises to gange om ugen. Undervisningen varer som regel 40 min og finder sted i skolegården.

Fodbold og basketball er de mest populære sportsgrene, men andre sportsgrene som for eksempel volleyball og rugby vækker også begejstring. Lad os vide hvilken sportsgren du bedst kan lide, så finder vi den rigtige skole til dig.

Hovedformålet med sportsprojektet er at få så mange børn som muligt involveret. Ved at deltage i fysisk aktivitet får børnene både en sundere hverdag og en mulighed for at opbygge et sammenhold om sporten. Dette har også betydning for lokalsamfundet i og med at børnene er involverede i sunde og fornuftige aktiviteter, som giver dem struktur og formål.

Som frivillig på sportsprojektet arbejder du sammen med lokale ansatte. Dit arbejde på skolen giver også eleverne mulighed for at øve deres engelskkundskaber. Vores frivillige starter typisk med at være assistenter for de lokale undervisere, og somme tider står vores frivillige også for undervisningen. Frivillige som arbejder på projektet i længere perioder får ofte mere fremtrædende roller efterhånden som de bliver bekendte med skolen, eleverne og undervisningen.

På dette projekt kan du bruge dine evner inden for sport samtidigt med at du hjælper vietnamesiske børn og undervisere. Du kan bidrage positivt til lokalsamfundet ved at engagere børnene i sport og du bidrager dermed Vietnams interesse og engagement i sportsverdenen.

Til toppen

 

Sprogkurser

Vietnamesisk

Få ekstra udbytte ud af dit ophold i Vietnam med et vietnamesisk sprogkursus. Ved at lære det lokale sprog kan du komme endnu tættere på Vietnam og dets fantastiske kultur og befolkning.

Læs mere om vores sprogkurser her

Til toppen

Klima
Temperatur

Temperatur (Celsius)

Lokalt markedLokalt marked
Masser af historie og kulturMasser af historie og kultur
Humanitært arbejdeHumanitært arbejde
UndervisningUndervisning
Skøn naturSkøn natur