You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Fodbold i Togo

Oversigt

Frivillig træner lokalt fodboldhold i Togo

Fodbold er den suverænt mest populære sportsgren i Vestafrika, og mange lokale følger flittigt med i den engelske fodboldliga, Premier League.

I Togo kan du se børn spille fodbold i hele Lomé, og selvom børnene sjældent har fodboldstøvler og fodboldbanen som regel er en støvet mark, er børnenes spilleglæde ikke til at tage fejl af.

For nogle af børnene kan et stort fodboldtalent være en vej ud af fattigdommen, men alle børn får uanset hvad et stort udbytte af at spille fodbold, idet de får masser af sund motion. Det er vigtigste er at børnene får et sammenhold og kan udvikle deres sociale færdigheder og more sig.

Din rolle som frivillig

Vores frivillige på fodboldprojektet i Togo arbejder med to fodboldhold, som er sponseret af Projects Abroad. Spillerne på de to hold er delt op efter alder. På det ene hold er spillerne 14-17 år, og på det andet hold er spillerne mindst 17 år. Spillerne har meget forskellige niveauer og færdigheder, hvilket stiller krav til dig som træner fordi du skal sørge for at alle spillere får noget ud af træningen. Begge hold træner på to baner, som ligge i Lomé.

Togolesiske fodboldspillere til træning

I løbet af skoleåret foregår træningen tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag aften. I skoleferier ligger træningen om morgenen på mandage, tirsdage, onsdage og fredage, og om eftermiddagen på lørdage. Du kan derfor med fordel kombinere fodboldprojektet med et projekt inden for humanitært arbejde eller undervisning alt afhængigt af hvornår du arbejder på fodboldprojektet.

Din rolle vil være at assistere to lokale trænere. Mange træningspas fokuserer på færdigheder og teknik. Du kan hjælpe med at planlægge og koordinere træningspas med fokus på at udvikle boldkontrol, præcise afleveringer, og boldbesiddelse. Derudover vil du hjælpe din vejleder med at dømme kampe. Nye idéer og initiativer vil blive godt modtaget, så du skal endelig ikke holde dig tilbage.

Når du ankommer til Togo, bliver du introduceret for børnene og trænerne. Tidligere erfaring med at træne børn er ingen forudsætning for at arbejde på fodboldprojektet; de lokalt ansatte er klar til at hjælpe dig, hvis du får brug for det.

Det kan også være muligt at opstarte træning inden for volleyball og håndhold, hvis du i forvejen har erfaring med disse sportsgrene.

Det er ikke et krav at kunne tale fransk eller ewe for at arbejde som ulandsfrivillig i Togo, men det er klart en fordel at kende nogle gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit frivillige arbejde med et sprogkursus i fransk eller ewe.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲