- Sitemap:
- Projects Abroad /
- Lande /
- Sydafrika /
Frivilligt arbejde i Sydafrika

Der er mange muligheder for frivilligt arbejde i Sydafrika. I Sydafrika vil du opleve sand energi og optimisme. Landet har storslåede landskaber, en overflod af naturrigdomme og et næsten perfekt klima, hvorfor det er umuligt ikke at se en lys fremtid for denne multikulturelle nation.
De fleste af vores sydafrikanske projekter foregår i Cape Town og i de omkringliggende Cape Flats-byer Blomvei, Mfuleni og Khalvitsha, eller i et af de små lokale kystsamfund kun få timer væk. Uanset hvor du som volontør laver frivilligt arbejde, vil du blive budt varmt velkommen af din afrikanske familie, og også lokalsamfundet vil være meget ivrige efter at lære dig at kende.

Vores andet tilholdssted er i de fascinerende højsletter ved Limpopoflodens delta tæt ved grænsen til Botswana, hvor vi tilbyder frivilligt arbejde i imponerende omgivelser. Her bor og arbejder vores frivillige mellem "the big five" (løver, leoparder, næsehorn, bøfler og elefanter) på vores unikke naturbevaringsprojekt. I dette projekt arbejder de frivillige på at vedligeholde reservatet og indsamler samtidig data om en lang række truede dyrearter.
Efter afslutningen af dit frivillige arbejde vil du have tonsvis af muligheder for at rejse og slappe af. Udover at have nogle af de største safarireservater i verden, er denne region simpelthen et paradis for den eventyrlystne rejsende, for at nævne i flæng: cage-diving med hajer, waterrafting og verdensklasse surfingsmuligheder - men du kan selvfølgelig også vælge at slappe af på en af de mange smukke strande.
Vores projekter er tilgængelige for enhver, der er interesseret i frivilligt arbejde i udviklingslande; hvad enten du tager et sabbatår, sommerophold, studiepraktik eller en pause fra karrieren. Er du studerende og ønsker du et kvalificerende praktikophold, har vi også stor erfaring i at arrangere disse.
Dine muligheder for frivilligt arbejde i Sydafrika
 ÂHumanitært arbejde

Frivillige der deltager i frivilligt arbejde på dette projekt får virkelig erfaring med børnepasning og kan gøre en stor forskel på de underbemandede og ressourcesvage institutioner. På trods af Sydafrikas store kapital og stærke økonomiske status deler landet desværre stadig mange problemer med dets naboer: høj arbejdsløshed på næsten 40 %, der resulterer i, at mange må leve under fattigdomsgrænsen, samt den stigende udbredelse af HIV/AIDS, der har efterladt mange børn uden familiemedlemmer til at tage sig af dem. Disse fattige områder kæmper med mange sociale problemer, som alkoholisme og vold i hjemmet, og mange forældre forsøger at undgå, at deres børn påvirkes af disse omgivelser ved at holde dem beskæftiget i efter-skole klubber aktiviteter. Dog er det ikke nemt at stable projekter på benene uden økonomiske midler, og Projects Abroad støtter derfor intiativer, der tilbyder disse børn nogle sjove og sunde fritidsaktiviteter.
Du kan udføre hjælpearbejde på daginstitutioner, børnehjem og vuggestuer, tage del i arbejdet med at bygge nye klasselokaler og legepladser, eller deltage i et projekt for børn med særlige behov.
Som frivillig vil dine opgaver især være at tage del i arbejdet med at sikre, at børnene får mad, bliver vasket og klædt på. Andre vigtige områder af dit frivillige arbejde kan være, at organisere lege, aktiviteter og uformelle lektioner. De frivillige hjælper med alle aspekter af børnepasningen, og den personlige opmærksomhed og opmuntring, du kan give børnene, vil i høj grad blive værdsat. Det lokale personale er ofte presset, og der er ikke altid tid til, at give børnene individuel opmærksom - her kan din indsats som frivillig have stor betydningen for børnenes hverdag. Sport, kunst, musik og drama er altid populært i alle institutionerne, og dine egen ideer vil blive varmt modtaget - alle er meget ivrige efter at have frivillige, der kommer med nye ideer og energi til at hjælpe de ansatte
Hvis du ønsker at lære mere om humanitært arbejde i et uland, kan du her læse mere om om frivilligt arbejde i udlandet.
 ÂNatur & Miljø - De Afrikanske Sletter
Som ulandsfrivillig i Sydafrika kan du arbejde i et stort naturreservat i det nordlige Sydafrika – nærmere bestemt på grænsen mellem Botswana og Sydafrika. Området hedder Kwa Tuli og er på omkring 5000 hektarer. Vores lejr ligger ved Limpopo-floden, som hyppigt besøges af elefanter, flodheste, leoparder, kuduer og strudse. Tilværelsen i Afrika syd for Sahara er bestemt ikke altid nem. Tørke, skovrydning, ørkendannelse og jordforringelse er alle større miljøproblemer. Reservater som Kwa Tuli er derfor essentielle for dyrelivet. De vilde dyr strejfer stadig omkring i hele Sydafrika, men den menneskelige befolkning har efterhånden presset de fleste elefanter, løver, næsehorn, bøfler og leoparder langt ud på savannen.
Vores reservat, Kwa Tuli, ligger i den sydlige ende af en række andre grænserreservater, som spreder sig over grænserne imellem Sydafrika, Botswana, Zimbabwe og Mozambique. I Kwa Tuli-reservatet har vi et rigt dyreliv, og idet jagt aldrig har været tilladt i omrÃ¥det, forbinder dyrene ikke mennesker med fare, og du kan derfor nærme dig uden at skræmme dem. Disse grænsereservateter har vital betydning for naturbeskyttelse, og med frivilligt arbejde for Projects Abroad kan du deltage i dette vigtige arbejde. Du behøver ingen erfaring eller kvalifikationer, og alle kan deltage pÃ¥ dette projekt. Du arbejder sammen med vores professionelle personale, som hjælper dig med at falde godt til pÃ¥ projektet. SÃ¥ hvis du har lyst til at arbejde i betagende omgivelser, skal du helt klart besøge Kwa Tuli.Â
Din rolle som ulandsfrivillig
Du kommer til at arbejde med en bred vifte af forskellige opgaver. Du kan for eksempel hjælpe med at beskyttede truede plantearter mod invasive arter, du kan hjælpe med at beskytte træer mod elefante, du kan rydde stier, plante nye træer og arter, og en masse mere. Du vil også få mulighed for at lære om GPS-teknikker og hvordan man sporer dyr, og det er vigtige redskaber for at kunne være opdateret om de forskellige dyrearter i reservatet. Især elefanter, løver, hunde, hyæner og leoparder er vigtige at holde øje med, men også plantearter, som for eksempel den ældgamle træsort, baobabtræet, er vigtig at være opmærksom på.
Du kommer hovedsagligt til at arbejde med følgende områder:
- Sporing af pattedyr, fugle og planter ved brug af observations- og sporingsteknikker;
- Sporing af vilde hunde og påsætning af halsbånd;
- Kontrol af jorderosion;
- Fjernelse af gamle hegn;
- Bygning af dæmning;
- Konstruktion af naturlige vandhuller;
- Kortlægning af elefantruter;
- Udvikling af ID-kit til elefanter;
- Konstruktion af udsigtsposter;
- Markering af nye veje;
- Bæredygtigt landbrug;
- Oplysningsarbejde i lokale samfund;
Det indsamlede data bruges til at opnÃ¥ en dybere forstÃ¥else af de forskellige dyre- og plantegrupper og deres vaner. Vi deler vores data med forskellige partnere for ved at arbejde sammen opnÃ¥r vi et langt bedre fælles resultat for dette vigtige omrÃ¥de i Sydafrika.Â
En arbejdsdag for en ulandsfrivllig
Frivillige arbejder typisk 5-6 timer om dagen: 4 timer tidligt om morgenen og 2 timer sidst på eftermiddagen. Arbejdstiden er delt op for at du ikke skal arbejde i den bagende sol midt på dagen, da det simpelthen bliver for varmt. Du kan i stedet bruge den mellemliggende tid på at slappe af, svømme, eller hygge dig med de andre frivillige. På grund af det rige dyreliv i området må vores frivillige ikke forlade lejren uden en ansat fra det faste personale. Derfor arrangeres der også ugentlige ture ind til byen for at ringe hjem, handle ind og ellers finde de ting, som du har savnet siden sidst. Du bor sammen med de andre frivillige, og I deles om køkkenfaciliteterne. Typisk tilberedes maden over en traditionel Braai, som er en slags grill. Der er varmt vand og elektricitet i lejren.
Dette er en mulighed for at via frivilligt arbejde hjælpe til med bevarelsen af hyæner, elefanter og mange andre afrikanske dyrearter. I det hele taget er det at bo sammen med "de fem store" pattedyr i hjertet af et naturreservat med fascinerende natur, hvor kvalificerede rangers sørger for din sikkerhed, og for at du er utroligt godt informeret om dine omgivelser og dit projekt, intet mindre end en enestående chance!
Det er også muligt at arbejde frivilligt i en uge på dette projekt, som tillæg til et af de andre sydafrikanske projekter. Dette giver de frivillige en rigtig god mulighed for at få imponerende naturoplevelser med hjem fra Sydafrika. Du bør være opmærksom på, at du højst kan arbejde på dette projekt i tre måneder.
Undervisning

Mange offentlige skoler i Cape Town er overfyldte, underbemandede og mangler ressourcer. Disse skoler har svært ved at tiltrække lærere, fordi lønnen og ressourcerne på privatskoler er langt bedre, så frivillige er virkelig en bonus for dem. Har du lyst til at arbejde frivilligt som underviser, kan du virkelig gøre en indsats her. Sydafrika har en broget befolkning, som taler 11 nationale sprog - og på grund af denne kulturelle diversitet, fungerer engelsk som bro mellem sprogene, og det at mestre sproget er et must for at opnå gode kvalifikationer, rykke op gennem uddannelsessystemet og til sidst få et godt job. Skolerne har ofte klasser med op til 70 elever, som skal undervises af én lærer. Ved at undervise sammen med en lærer, eller endda måske selv undervise en hel klasse, kan du virkelig mindske den tunge arbejdsbyrde, lærerne har. Hver frivillig forventes at undervise mindst 4 timer om dagen.
Du kan undervise børn i folkeskolen (både primary og secondary) i mundtlig engelsk, eller du kan undervise på dagsinstitutioner for særligt udsatte og skrøbelige børn i læsning, skrivning, matematik, engelsk og basis EDB. Mange af disse børn er gadebørn. Fortæl os venligst om eventuelle specielle interesser i din ansøgning.
På skolerne har du også mulighed for at undervise i andre fag, som interesserer dig, og du bliver opfordret til at hjælpe med forskellige aktiviteter udover undervisningen, såsom sport, musik, drama, kunst og sang.
Tidligere frivillige har beskrevet der oplevelser med undervisning i et uland. Du kan læse mere om undervisning i Sydafrika og frivilligt arbejde her.
Journalistik

På vores journalistikprojekt vil du arbejde på en dagligt publiceret avis eller på et livsstilsmagasin.
Arbejdet, der foregår i Cape Town, er perfekt for dig, der ønsker at snuse til journalistikkens verden eller dig, der som uddannet journalist eller journalist under uddannelse, ønsker at udvide din horisont inden for dit karrierefelt. Vi tilbyder pladser på en lang række forskellige publikationer; du kan fx arbejde med et magasin for kvinder, hvor du kan fokusere på sundhed, mode eller livsstil alt efter dine egne ønsker og præferencer. Men du kan for eksempel også vælge at arbejde i sensationspressen med en dagligt udgiven avis, hvor du for eksempel kan hjælpe med afdækningen af sportevents og lokale nyheder.
Du kan også arbejde på Voices of the World, som er en netavis, der giver unge journalister mulighed for at udtrykke synspunkter, indgå i dialog, og lære af hinanden ved at diskutere journalistiske emner, som har stor indflydelse på omgivelserne. Næsten alle vores pladser er tilgængelige for alle, uanset erfaring og baggrund - alt hvad du behøver, er at godt skriftligt og mundtligt engelsk og et ønske om at arbejde hårdt! Du skal være indstillet på at arbejde selvstændigt, men dine kollegaer er altid til stede for at hjælpe dig med eventuelle problemer eller til at svare på spørgsmål. Vi anbefaler, at du skriver så meget som muligt under dit ophold - du ved aldrig, hvor meget der bliver udgivet, og desuden er det vigtigt at vise et stort engagement: det vil bestemt åbne flere døre for dig. Alle projekter er placeret i Cape Town, en by, der uden tvivl vil give dig masser af inspiration til dit arbejde. Hvad end dine interesser er, så fortæl os endelig om dem, og vi vil gøre vores bedste for at skræddersy et passende projekt til dig så du kan arbejde frivilligt som journalist.
Frivillige der deltager på vores journalistikprojekt kan også vælge at arbejde for Projects Abroads eget magasin, Cape Chameleon. Hvis du deltager på dette projekt, har du mulighed for at blive involveret i mange elementer i processen med at udgive et magasin. Du kan skrive artikler, researche på historier, samt medvirke til den endelige redigering og print af udgivelsen.
Frivilligt arbejde på Cape Chameleon vil give dig en ægte mulighed for at blive meget involveret, hvad end du ønsker at lave interviews, undersøge lokale problemstillinger eller ønsker at sidde i redaktionen og planlægge den næste udgivelse.
Business
Ønsker du at kunne skrive et spændende og anderledes praktikophold på CV’et, eller er du allerede færdiguddannet og i job, men er interesseret i at prøve kræfter med arbejdsgangen i et udviklingsland? Så kan frivilligt arbejde på vores businessprojekt i Sydafrika være relevant.
Vores businessprojekt foregår i storbyen, Cape Town, hvor du også bor hos en lokal værtsfamilie. Du arbejder for Where Rainbows Meet, som er en organsation der fokuserer på uddannelse og udvikling i samfundet. Where Rainbows Meet arrangerer programmer hvor sydafrikanere kan forbedre deres kompetencer inden for en ønsket område.
Din rolle som frivillig
Dine arbejdsopgaver vil i høj grad afhænge af dine kvalifikationer og kompetencer. For frivillige med basalt kendskab til business og ledelse vil arbejdsopgaver typisk involvere:
- Kurser i business for entrepeneurer som ønsker at opstarte egen virksomhed,
- PC-kurser for unge voksne, som kan kvalificere dem til kontorarbejde, og lære dem at bruge en pc til for eksempel at skrive et CV,
- Administration
- Marketing
- Fundraising
Frivillige med indgående kendskab til business og ledelse kan vi yderligere arrangere følgende arbejdsopgaver:
- Bogføring,
- Udarbejdelse af forslag til investorer,
- Forretningsplaner,
- Markedsresearch,
- Uddannelse af lokale medarbejdere,
- RÃ¥dgivning af lokale virksomheder,
- Workshops om Skatteloven i Sydafrika
- Registrering af lokal virksomhed.
Du forventes at være punktlig, professionel og hårdtarbejdende. Det kræves at du arbejder 35 timer om ugen, normalt mandag til fredag og du vil fra første dag have en supervisor, som hjælper dig i din tid på arbejdspladsen. Et praktikophold vil give dig muligheden for med egne øjne at se, hvordan teori gøres til praksis.
Vi tilbyder flere forskellige muligheder for at kombinere et praktikophold i udlandet med business. Du kan læse mere om vores businessprojekter her
Kultur & Lokalsamfund
IT projekt
Vores IT-projekt i Sydafrika ligger i den farvestrålende by Lavender Hill. IT-centret, hvor vi tilbyder frivilligt arbejde, bliver styret af en lokal NGO, som desværre har begrænsede midler til rådighed. Centret har et rum med 10 computere, men i samme bygning er der en række andre rum, som bliver brugt til at give forskellige sundhedslektioner og rådgivning til HIV/AIDS-ramte. Frivillige på dette projekt bruger det meste af deres tid på at undervise unge arbejdsløse i basale computerfærdigheder, men der er også børneundervisning. Undervisningen starter helt fra bunden (hvordan man tænder og slukker en computer) og går derefter videre til brugen af Excel, Powerpoint, Word og internettet. Undervisningen følger et bestemt pensum og tager tre måneder. Uanset om du får din egen klasse eller assisterer en lærer, bliver dine ideer taget godt imod og værdsat højt. Du behøver ikke være IT-ekspert for at deltage i projektet, men en basal viden inden for computere er nødvendig for at dit frivillige arbejde kan gøre en forskel for de involverede parter.
Byggeprojekt

Vores byggeprojekt finder sted i de tre townships Imizamo, Lavender Hill og Grassy Park. Her vil du som frivillig arbejder slutte dig til et hold af frivillige fra Projects Abroad og lokale indbyggere, der sammen bygger simple bygninger for lokale børnehjem og plejeinstitutioner. Du vil således blive en vigtig del af et lokalsamfunds udvikling, og samtidig se fysiske resultater af dit frivillige arbejde.
Bygninger konstrueres ved hjælp af en teknik, hvor økologiske sække fyldes med sand og bruges som byggemateriale. På denne måde er det muligt både at rejse bygninger af bedre kvalitet og samtidig benytte økologiske materialer. Teknikkerne er simple at lære og er ideelle for samfund med få ressourcer, idet der ikke kræves elektricitet, og kun minimale mængder af vand og cement er nødvendige.
Mange af projekterne vi samarbejder med, lever med bygninger af meget ringe stand. Byggeprojektet tillader os at foretage store forbedringer på dette område, hvad enten der bygges et nyt klasselokale til en børnehave, eller et nyt soveværelse til et børnehjem.
Du kan udføre frivilligt arbejde og spille en vigtig rolle ved at hjælpe til med alle områder af bygningen og konstruktionen af de nye huse, og du vil arbejde side om side med de lokale arbejdere. Dine opgaver vil variere, men inkluderer gravning af fundamenter i sandet, blande og bruge cementblanding ved brug af skovl og trillebør, placering af øko-sækkene ved konstruktionen af vægge, bygge tage eller male de færdigtbyggede lokaler. Arbejdet finder sted tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, så du vil have rigeligt med tid til at involvere dig i det øvrige lokale liv. En kvalificeret byggeleder fra lokalsamfundet fører tilsyn med hvert byggeområde og hjælper frivillige og lokale med konstruktionen af husene.
Du behøver ingen tidligere erfaring med byggearbejde, men enhver form for relevant erfaring og evner er naturligvis velkommen og vil muligvis gøre dig i stand til at påtage dig en mere specialiseret rolle i byggeprocessen. Frivilligt arbejde på dette projekt kræver forholdsvis god fysisk form og deltagere skal være forberedt på udendørs arbejde i al slags vejr.
Dyrepasning

Elsker du dyr, og vil du gerne arbejde med dyr samtidigt med at du får et unikt indblik i et udviklingsland? Så er arbejdet som ulandsfrivillig på et af vores dyrepasningsprojekter oplagt for dig. Du får mulighed for at arbejde med dyr, imens at du bor hos lokale værtsfamilier. Du behøver ingen kvalifikationer for at arbejde på dette projekt. De eneste kriterier for deltagelse er, at du interesserer dig for dyrevelfærd, og at du er villig til at arbejde hårdt for at dyrene har det godt. Vi kan tilbyde flere forskellige projekter inden for dyrepasning i Sydafrika. Vi samarbejder med to centre: Society for the Prevention of Cruelty to Animals (SPCA), og Southern African Foundation for the Conservation of Coastal Birds.
SPCA
Hos SPCA arbejder du typisk mandag-fredag kl. 9-16, men du er også meget velkommen til at hjælpe til i weekenden.
Du kan vælge at arbejde i følgende afdelinger:
- Kennel for hunde og katte
- Dyrehospital
- Den Mobile Klinik
- Inspektoratet
- Dyreliv
- Hestepleje
- Uddannelsesenheden
På kennelen for hunde og katte arbejder du hovedsagligt med herreløse hunde og katte, som enten er blevet opsamlet fra gaden eller afleveret på kennelen. Hovedformålet er at finde nye hjem eller at finde de nuværende ejere, så dyrene kan komme hjem igen. Vores frivillige er i direkte kontakt med dyrene, og hjælper med at fodre og passe dem samt rengøre faciliteterne.
På dyrehospitalet behandles syge og sårede dyr. Dyrehospitalet har 3 dyrlæger fastansat og et team af veterinærsygeplejersker. Du vil hovedsagligt indtage en observerende rolle, hvis du ingen uddannelse eller erfaring har inden for området. Til gengæld kunne det være en god mulighed for at afprøve faget, hvis du overvejer en karriere inden for veterinærmedicin.
Den Mobile Klinik arbejder i uformelle omgivelser udenfor Cape Town, og kommer så at sige til dyrene frem for omvendt. Dyrene får den nødvendige behandling og ejerne bliver undervist i hvordan de bedst kan passe på deres dyr. Hvis det er nødvendigt, tager den Mobile Klinik dyrene med til dyrehospitalet for at de kan modtage den nødvendige behandling for derefter at returnere dem til deres vante omgivelser.
Inspektoratet efterforsker indberetninger om dyremishandlinger og forsømmelser. Der er i gennemsnit 700 sager om måneden. Vores inspektører redder mishandlede dyr og starter sagsanlæg mod dyremishandlere. Som frivillig hjælper du vores inspektører med det administrative arbejde og hjemmebesøg hos nye ejere før og efter overtagelse.
Dyrelivssektionen tager sig af forladte og syge vilddyr, for eksempel skilpadder, krager, geder, påfugle, gæs, egern, osv. Vores frivillige hjælper hovedsagligt med at fodre dyrene og rengøre faciliteterne.
Hesteafdelingen beskæftiger sig med sager om mishandling og forsømmelse af forskellige hesteracer, altså heste, ponyer, æsler og mulddyr. Afdelingen redder mishandlede heste og finder nye hjem til dem. Afdelingen arbejder i hele Western Cape. Vores frivillige arbejder hovedsagligt med den daglige omsorg for hestene samt rengøring af staldene.
Uddannelsesenheden underviser skolebørn i dyrepasning, dyrerettigheder og om SPCA generelt. Som frivillig er du med til at besøge skole i hele Cape Town samt give rundvisning på SPCA for skolebørn.
Hos SPCA kommer du bredt omkring de mange aspekter af dyrepasning. Du kan bruge arbejdet på vores dyrepasningsprojekter som praktikophold eller som en mulighed for at finde ud af, om det er dette område, som du skal bruge din fremtid.
Southern African Foundation for the Conservation of Coastal Birds (SANCOBB)

SANCOBB blev etableret i 1968, og dets hovedformål er at bevare og beskytte udrydningstruede fuglearter. SANCOBB gør også en stor indsats for fugle, som påvirkes af olieudslip i havene. SANCOBB oplever desværre næsten hvert år, at olieudslip dræber mange fugle, enten fordi fuglene indtager olie gennem føden, fordi deres fjer bliver så indsmurt i olie, at de ikke kan bruge vingerne, eller fordi olieudslippet ødelægger deres naturlige levested. SANCOBB indfanger de olieindsmurte fugle og rengører, fodrer og behandler dem, indtil de igen – hvis muligt – kan sættes ud i naturen igen.
Interesserer du dig for fugle, og er du ikke bange for at tage fat, så skal du helt sikkert arbejde med fuglerehabilitering i Sydafrika. Det er hårdt arbejde, og vi forventer at du også vil arbejde i nogle weekender. Det er til gengæld også utroligt belønnende og lærerigt, idet dette center er et af de største i verden, og det kræver seriøse frivillige.
I starten vil du hovedsagligt hjælpe med rengøring af faciliteterne, men du vil med tiden komme tættere på fuglene og være med til at klargøre måltider, fodre, og behandle fuglene. Det er klart et projekt, som kræver at frivillige har erfaring med fugle for at kunne deltage direkte i arbejdet med farten. Udviser du initiativ og motivation kan du også deltage i laboratoriearbejde og hjælpe med at vaske olie af fugle.
Du kan også arbejde for at forbedre vilde dyrs levesteder på vores Natur & Miljøprojekt i Sydafrika. Læs mere her
Til toppen
Sport
Skolesport
Mange offentlige skoler i de fattige Cape Flat-områder har - på grund af mangelfuld økonomisk støtte fra staten - været nødsaget til at skære ned på eller helt at opgive idrætsundervisningen. Vores frivillige er derfor en uvurderlig hjælp til at holde børnene væk fra gaderne og samtidig forbedre deres kondition. Mange skoler er åbne over for at prøve forskellige sportsaktiviteter, så du har mange muligheder for at undervise børn og unge i forskellige sportsgrene såsom fodbold, softball, basketball og rugby - bare fortæl os dine præferencer, og vi vil gøre alt for at finde noget, der passer til dig! Du behøver ingen tidligere erfaring for at kunne deltage i frivilligt arbejde på vores projekter, men du skal have en virkelig stor passion for sport og samtidig have lysten og gejsten til at undervise en gruppe børn uden støtte fra en anden lærer. De frivillige underviser dog tit sammen, og du har den fulde støtte fra lærerne på stedet, selvom både menneskelige og materielle ressourcer er knappe.
Vandsport

Vores vandsportsprojekt i Sydafrika er den perfekte kombination af at undervise, lære nyt og støtte det vigtige lokalsamfundsprojekt. Projektet omfatter ekstreme vandsportsgrene og er placeret i Muizenberg lige uden for Cape Town. Da børnene går i skole om dagen, foregår projektet fra 15-18 på bestemte ugedage. I skoletiden arbejder de frivillige i vores surf-butik hvor de hjælper med logistikken i projektet samt udlejning og vedligeholdelse af surf udstyret. De kan også arbejde på vores undervisnings- eller humanitære projekter i Cape Town. Efter skole giver de frivillige børnene muligheden for at komme en tur til Muizenberg-stranden, hvor Projects Abroad stiller våddragt og surfbræt til rådighed, således at de frivillige kan introducere de dårligt stillede børn til surferkulturen og gradvist lære dem at svømme og surfe. Når børnene er blevet introduceret til dette miljø, vil de også lære vitale egenskaber såsom beslutningstagen og ansvarsfølelse, samt basis læse- og skrive færdigheder. De frivillige behøver ikke være erfarne surfere, men de skal være gode svømmere, som er ivrige og entusiastiske efter at blive involveret i alle aspekter af projektet, lige fra fundraising og planlægning af projektet til at være mentor og lærer for børnene. Dette er uden tvivl en rigtig god mulighed for at undervise nogle meget entusiastiske børn og unge - og en sand udfordring!
Sport - Fodbold

Efter at Sydafrika var vært for verdensmesterskaberne i fodbold i 2010, er interessen for fodbold større end nogensinde i Sydafrika. Det er langt den populæreste sportsgren blandt børn og unge, og for nogle af disse kan fodbold være en vej ud af fattigdom og væk fra bander og kriminalitet. De får mulighed for at udvikle spilforståelse og tekniske færdigheder imens de har det sjovt og er fysisk aktive.
Du kan arbejde som træner på et af vores fodboldprojekter i Sydafrika. I de lokale samfund i Cape Town er der altid brug for fodboldtrænere, for der er masser af børn som gerne vil spille. Du kan arbjede som træner på et lokal skole eller i en klub.
Arbejdet på lokale skoler indebærer træning af børn og unge i alderen 8-15 år, og du arbejder hovedsagligt på skoler og på fælles fodboldbaner i de fattige områder i Parkwood, Grassy Park og Retreat.
Vi samarbejder også med lokale partnerorganisationer som gerne tager imod frivillige med lederegenskaber, trænerkompetencer og erfaring inden for ungdomsrådgivning. Du kan kombinere træning med ugentlige møder hvor du og de unge diskuterer forskellige emner, som er relevante for dem i deres dagligdag. Arbejdet på dette projekt foregår typisk om eftermiddagen og kan med fordel kombineres med et projekt inden for undervisning eller humanitært arbejde.
På begge typer projekter fokuserer vores frivillige på at forbedre de unges sportslige evner samt på at fremme holdånd og fair play. Du kommer til at bruge masser af tid på fodboldbanen hvor du opmuntrer de børn og unge, som du træner i fodbold.
Jura & Menneskerettigheder

Hvis du interesserer dig for menneskerettigheder, kan du i Sydafrika vælge at deltage i frivilligt arbejde på vores menneskerettighedsprojekt. Uanset om du er under uddannelse eller ingen erfaring har, er du velkommen i dette projekt. Du vil arbejde på Projects Abroad Human Rights Office i hjertet af Cape Town, side om side med passionerede og erfarne medarbejdere, der vil være med til at øge din viden om menneskerettigheder, lokalsamfundsarbejde og juridisk arbejde - og ikke mindst vil du gøre en stor forskel for mange menneskers liv.
Grundet det store behov for frivillige indenfor menneskerettigheder i Sydafrika, kører Projects Abroad vort eget menneskerettighedskontor i Cape Town, hvor vi samarbejder med mange forskellige organisationer, sÃ¥som Den Internationale Fredskommision. Din rolle som frivillig vil blive bestemt af din erfaringsmæssige baggrund samt din interesse i specifikke emner. Nogle steder kræver at du binder dig i tre mÃ¥neder og hos andre skal du have et vist erfaringsniveau. Kontakt os derfor for at høre hvilket projekt du kvalificerer dig til.Â
Projektet består af tre hovedelementer:
- Parlament (reformer af love, samt lobbyarbejde for at få regeringen til at ændre love)
- Gratis og uafhængig uddannelse og træning (informere sydafrikanerne om deres rettigheder gennem kampagner i medierne, samt besøg på skoler og i lokalsamfund)
- Retshjælp og rådgivning for immigranter og flygtninge (repræsentation i menneskerettighedssager og hjælp til klagesager over regeringen og andre statslige institutioner i samfundet (fx politiet))
Samlet set hjælper vores menneskerettighedsprojekt med at informere sydafrikanerne om deres rettigheder, samt give dem beskyttelse og hjælp, når deres rettigheder ikke bliver overholdt. Som frivillig har du mulighed for at specialisere dig indenfor følgende områder:
- Børns rettigheder og forebyggelse af overgreb mod børn
- Forhold i fængslerne og indsattes rettigheder
- Overvågning af valg og arbejde for valgdeltagelse
- Udvikling og menneskerettigheder i landlige områder
- Kvinders rettigheder
- Flygtninge og indvandreres rettigheder
Alle frivillige forventes at arbejde hårdt og energisk, være fleksible, gode til at kommunikere og tale flydende engelsk. Derudover forventes du at have interesse for menneskerettighedsspørgsmål - jo flere spørgsmål du stiller, jo mere vil du blive involveret, og jo mere vil du få ud af dit ophold i Cape Town. Normalt vil dit arbejde indeholde flere elementer, som eksempelvis udarbejdelse af informationsmateriale som research rapporter eller spørgeskemaer. Du vil blive opfordret til at benytte de lokale medier ved eventuelt at skrive artikler eller deltage i debatter, mens du andre gange vil besøge lokalsamfund for at informere om rettigheder. Du bør forvente, at arbejde fra 8.30 til 16.30 mandag til torsdag og fredag kl 8.30 til 13 med mulighed for at arbejde mere endnu, hvis du ønsker det.
Disse projekter er en fantastisk mulighed for dig, der gerne vil have erfaringer, som du kan bruge i dine fremtidige studier eller en karriere inden for jura. Du får uerstattelige erfaringer - og et stort plus på dit CV. Se eventuelt vores hjemmeside for mere information om Projects Abroad Human Rights Office.
Sprogkurser
Engelsk
Med et engelsk sprogkursus i Sydafrika har du chancen for at træne og forbedre dine engelske sprogkundskaber samtidig med at du får den helt enestående oplevelse, at komme bagom dette fascinerende land. Med 60 timers privatundervisning om måneden, samt kost og logi hos en lokal engelsktalende familie vil du hurtigt lære sproget samtidig med, at du hver dag kan øve dine nye fraser med din værtsfamilie. Efter timerne vil du selvfølgelig have masser af tid til at læse dine lektier, udforske lokalsamfundet og kulturen sammen med andre volontører.
Alternativt kan du tage et 14-timers sprogkursus i engelsk ved siden af dit projekt. Disse kurser er, ligesom vores 60-timers kurser, skræddersyet til dine evner og løber ved siden af dit hovedprojekt. Hvis du planlægger at arbejde frivilligt i to måneder eller mere, kan du også tage et 30 eller 60-timers kursus ved siden af dit projekt.
Du kan læse mere om vores forskellige typer af sprogkurser her.
Ja, hvor skal jeg starte?
Trine Aakær Lund
Humanitaert Arbejde i Sydafrika

Temperatur (Celsius)
Humanitært arbejde
Naturoplevelser
Frivilligt arbejde
Frivillig sportstræner
Frivillig undervisning
Frivilligt arbejde på skole

