You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Sri Lanka

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Kystbyer op til 2 timers kørsel fra Colombo
  • Rolle: Du arbejder sammen med lokale medarbejdere om at styrke børns udvikling og nå vores fælles mål i Care Management Plan ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter
  • projekttype: Børnehjem, børnehaver, skoler for handicappede børn og dagcentre
  • Aldersgruppe: 0-18 år
  • Antal: 15-90 år
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra ??? DKK
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vi har en række forskellige humanitære projekter i byer langs Sri Lankas sydlige østkyst, alle inden for et par timers kørsel til hovedstaden, Colombo.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel, sammen med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

Vi samarbejder med en række børnehjem, børnehaver og dagcentre for handicappede børn. Børnenes alder og antal varierer efter projekt, men du skal forvente at arbejde med en aldersgruppe på 0-18 år, og på et projekt med plads til 15-90 børn og unge.

Det er ikke et krav at kunne tale det lokale sprog, singalesisk, men det kan være en hjælp at kunne enkelte gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved også få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Frivilligt arbejde med børn i Sri Lanka

Frivillig med en skoleklasse i Sri Lanka

De fleste børn fra børnehjem og dagcentre er i skole om formiddagen. Frivillige hjælper til med undervisning i en børnehave eller på dagcenter om formiddagen, og om eftermiddagen hjælper du så med lektier, sportsaktiviteter eller læsehjælp.

Det er også muligt at arbejde på dagcentre for handicappede børn. Disse projekter er mere krævende, og vi opfordrer derfor frivillige med erfaring eller modne frivillige at overveje disse projekter. Det er til tider hårdt arbejde, men til gengæld altid utroligt givende.

Uanset hvor du arbejder, er du en støtte for det faste personale, og sammen fokuserer I på at give børn og unge trygge rammer og at støtte dem i deres personlige udvikling.

Engelskniveauet er meget basalt på disse projekter, men med entusiasme og kropssprog vil du fint kunne kommunikere med børnene og dine nye kollegaer.

Man kan sige, at det var en lidt større udfordring at arbejde her, idet børnene ikke kunne tale engelsk. Men samtidig var de så fantastiske og dejligt nysgerrige. Og de lod sig ikke skræmme af, at jeg ikke forstod et ord af, hvad de sagde.
Gitte, frivillig

Frivillig med lokale børn på humanitært projekt i Sri Lanka

Bæredygtige projekter

Det er vigtigt, at din indsats har en effekt. Derfor sikrer vi, at frivillige får god støtte fra den lokale koordinator fra Projects Abroad, som arrangerer workshops med jævne mellemrum.

Sammen med de humanitære projekter i Sri Lanka har vi udviklet en Care Management Plan, som er en langsigtet strategi for vores frivilliges indsats på projekterne.

Vi bruger også en sikker og anonym database til at dokumentere udviklingen i vores frivilliges arbejde på de humanitære projekter. Igennem databasen kan vi følge hvert enkelt barns udvikling og behov for støtte. Det betyder også, at du som frivillig kan se hvilke fremskridt tidligere frivillige har lavet, og det gør det nemmere for dig at starte på dit arbejde.

Ved hjælp af databasen kan du, se hvilket niveau et barn er på i forhold til dets generelle udvikling, læring og hygiejne. For dig betyder det, at du får en mere struktureret tilgang til dit arbejde fordi du kan se hvor du skal starte og hvad du skal fokusere på i løbet af dit projekt. Det gavner både projektet og dig selv.

Sri Lanka Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲