You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Senegal

Oversigt
Projektoversigt

Senegal er en tidligere fransk koloni, og derfor har det franske sprog længe været benyttet i uddannelsessystemet, forretningslivet og medierne i Senegal. Landet har de seneste år oplevet en stigning i antallet af turister, og derfor begynder senegaleserne nu at se mulighederne og fordelene ved også at kunne tale engelsk. Som frivillig på dette projekt kan du dermed medvirke til at give fattige unge en mulighed for at lære et vigtigt sprog.

Det er ikke kun de senegalesiske skoleelever, men også voksne indenfor turisme, handel og uddannelse der ønsker at forbedre engelskfærdighederne. Med flere kvalifikationer og kompetencer har den enkelte senegaleser bedre mulighed for at finde arbejde, og arbejdsløshed kan derfor bekæmpes gennem bedre uddannelse.

Du behøver ingen læreruddannelse for at arbejde med engelskundervisning i Senegal, men vi forventer, at du har gode engelskkundskaber og en interesse for at undervise.

I Senegal er hovedsprogene fransk og wolof. Det er ikke et krav for dig at kunne tale det lokale sprog, men det vil bestemt være en fordel at kende nogle gloser for at du får et større personligt udbytte af dit arbejde. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med sprogkursus i fransk eller wolof.

Din rolle som frivillig

Frivillig omringet af skolebørn i Senegal

Frivilligt arbejde på vores undervisningsprojekter foregår i byen St. Louis, som er Projects Abroads base i den nordlige del af Senegal. Vi samarbejder med en række forskellige skoler, så hvis du har særlige præferencer, så giv os gerne besked. Du kan arbejde med yngre elever, ældre elever, universitetsstuderende og elever på aftenskolehold.

De yngre elever er i alderen 5-12 år, og der er typisk mellem 25 og 45 elever i hver klasse. Eleverne går på en privatskole. Da de yngste elever normalt ikke bliver undervist i engelsk i skolen, vil du få muligheden for at samarbejde med lokale lærere, der vil hjælpe til hvis nødvendigt. Dette projekt giver dig dermed god mulighed for at teste dine kompetencer som lærer.

De ældre elever er i alderen 11-19 år og klasserne er ret store; der er ofte mellem 40 og 60 elever. Engelskundervisningen bør fokusere på fire elementer: udtale, lytte, skrift og læsning. Forholdene er meget basale, og du vil ofte kun have en tavle, kridt og læsebøger til deling til rådighed i undervisningen. Det er muligt at deltage i engelskklubber med eleverne.

Frivillige med gode franskkundskaber vil have muligheden for at undervise på fuld tid på en af vores samarbejdsinstitutioner: Talibe. Her vil du få mulighed for at undervise i fransk, matematik og engelsk. 

I løbet af min måned i Senegal nåede jeg rigtig langt med at få eleverne til at blive mere talende. Derfor ærgrede det mig især på dette punkt, at jeg ikke havde mulighed for et længere ophold. Min sidste time var helt fantastisk med sang – både fra mig og dem….
Andreas, frivillig

På College AHL Guillabert er skolen åben fra kl. 8 til kl. 17. Eleverne er mellem 12 og 18 år, og de frivillige underviser som regel 4 timer om dagen. Tidligere frivillige har via engelskundervisning inddraget relevante samfundsmæssige emner såsom religion, udvikling, og kvinders rettigheder. Da der ikke er nogen organisationer uden for hovedstaden, Dakar, som tilbyder ekstra engelsk undervisning, er de frivillige fra Projects Abroad i høj kurs.

Frivillige på undervisningsprojekt i Senegal

Engelskundervisning på aftenskolen er typisk muligt fra februar til midt på sommeren. Aftenskolen tilbyder engelskundervisning på alle niveauer – lige fra begynder til øvet. Undervisningen er gratis og åben for alle. Som frivillig vil du typisk undervise alene eller sammen med en anden frivillig. Der er undervisning to gange om ugen, og oftest tirsdag og torsdag aften. Da dette projekt er forholdsvist begrænset tilbyder vi det som et supplement til et af de andre undervisningsprojekter.

Skolerne holder sommerferie fra slutningen af juni til midten af oktober. I denne periode arrangerer vi projekter for elever der ønsker ekstra undervisning. Hovedvægten er på sjove aktiviteter og i denne periode er engelskundervisningen et sekundært fag, mens sport, drama og fysik kan inddrages mere end i det normale pensum.

Senegal Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲