You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Rumænien

Oversigt
Projektoversigt

Efter Murens fald og revolutionen i 1989 har Rumænien vendt sig mere mod Vesten. Engelsk er blevet et vigtigt fremmedsprog at mestre, og det især efter at landet kom med i EU i 2007.

Problemet er at mange af de bedst kvalificerede engelsk- og fransklærere bliver fristet af højere løn, og det kan skolerne ikke konkurrere med. Derfor er der brug for frivillige, som kan undervise i engelsk og fransk.

Din rolle som frivillig

Vores undervisningsprojekter foregår i Brasov, hvor du som frivillig underviser børn fra større klasser.

Frivillig på undervisningsprojekt i Rumænien

Frivillige underviser for det meste elever mellem 12 og 18 år, men sig til, hvis du foretrækker at arbejde med yngre børn. Der er typisk omkring 30 elever i hver klasse. Du har mulighed for at undervise i andre sprog såsom fransk og tysk, samt idræt, drama og kunstfag, hvis du har interesse for det.

Som frivillig starter du typisk som undervisningsassistent for en lokal lærer, og med tiden er det ikke usandsynligt at du får din egen klasse at undervise. Du har fri i weekenden, som du så kan bruge til at udforske Rumænien sammen med andre frivillige i. Du kan også bruge lidt af fritiden på at lære nogle lokale gloser på et rumænsk sprogkursus. Hvis du vælger at deltage i projektet i løbet af skolernes sommerferie, vil vi arrangere muligheder for at undervise andre steder som f.eks. sommerskoler og i fosterhjem. 

Du behøver ingen uddannelse eller erfaring for at arbejde på et af vore undervisningsprojekter, men du skal selvfølgelig have gode engelsk- eller franskkundskaber. Vi afholder jævnligt workshops, hvor du og andre frivillige kan diskutere jeres arbejde, udveksle idéer og generelt bruge hinanden som sparringspartnere. På disse workshops lærer du også mere om den rumænske kultur og undervisningssystem.

Frivillig på undervisningsprojekt i Rumænien

Du får et undervisningskit af Projects Abroad, som indeholder forskellige idéer til undervisning og gode råd til hvordan du kan forberede undervisningen, så både du og eleverne får det bedste udbytte.

Det er god idé, hvis du selv medbringer noget materiale, det kan for eksempel være aviser, blade, postkort eller lignende. Hvis du har specielle kompetencer eller interesser, så giv os besked, så finder vi den skole, som passer bedst til dig.

Romania Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲