You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Sport & Samfund i Rumænien

Oversigt

Frivillig på sportsprojekt i Rumænien

Vores sportsprojekter foregår i Brasov, og er velegnede for frivillige som elsker fysisk aktivitet og som gerne vil lære fra sig. Du behøver hverken være elitesportsudøver eller tidligere træner, da det kun kræver en passion for sport at deltage på dette projekt.

De børn og unge som du træner, kommer typisk fra meget fattige familier som ikke har råd til at betale for sportstræningen. Som frivillig sportstræner kan du komme til at spille en betydningsfuld rolle ved at give disse børn og unge mulighed for at indføre dem i sportens verden.

Din rolle som frivillig

Som frivillig træner du hovedsagligt i fodbold, basketball, volleyball og almindelig idræt. Du har dermed god mulighed for at undervise i alt lige fra aerobics til rugby, det kommer an på dine interesser. Du får ansvar for planlægning og tilrettelægning af undervisningen ligesom du sætter mål for hvad dine elever skal præstere.

Du arbejder forskellige steder i løbet af ugen. Du kan for eksempel arbejde på børnehjem to dage om ugen, på et center for handicappede børn to dage om ugen for så at bruge den sidste arbejdsdag i en daginstitution.

På denne måde vil du som frivillig få indsigt i de forskellige måder som uddannelses- og humanitære system fungerer i Brasov. Du kan selv vælge om din træning skal inkludere forskellige sportsgrene eller om du vil have fokus på en - f.eks. fodbold. Træningen kan være mere end den egentlige fysiske aktivitet, idet du kan hjælpe med at arrangere turneringer, lære børnene om sportens principper, for eksempel fair play, og meget mere.

Afhængigt af hvor du arbejder og hvem du underviser, vil du arbejde sammen med en lokal træner. Du kan også få dit eget hold at træne, hvilket afhænger af projekt og aldersgruppe. Hvis du har særlige ønsker til hvilken sportsgren du gerne vil træne, så skriv dette på dit ansøgningsskema og vi vil i videst muligt omfang skræddersy dit projekt efter dine ønsker.

Du har fri i weekenden, som du så kan bruge til at udforske Rumænien sammen med andre frivillige i. Du kan også bruge lidt af fritiden på at lære nogle lokale gloser på et rumænsk sprogkursus.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲