You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Nepal

Oversigt
Projektoversigt

Frivillige på undervisningsprojekt i Nepal

Nepal er et af verdens fattigste og dårligst udviklede lande. En stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og der er høj arbejdsløshed. Da landet samtidigt har store muligheder for turisme er et job i turistbranchen ofte en vej ud af fattigdom for mange nepalesere. Kendskab til det engelske sprog er derfor en vigtig kvalifikation og det kan du være med til at hjælpe på vej.

Vores undervisningsprojekter foregår på basale, men gæstfrie skoler der ligger i og omkring hovedstaden, Kathmandu. De eneste tilgængelige ressourcer er ofte en tavle og et stykke kridt. Du har mulighed for at arbejde i primary schools, hvor eleverne er 4-12 år, og i secondary schools, hvor eleverne er 13-18 år.

Børnene har ofte basale engelskkundskaber, men der er et stort behov for forbedringer. Den vigtigste ressource er de frivillige selv, deres interesserer og viden, og vi opfordrer de frivillige til at benytte dette i deres undervisning. De frivillige kan styrke elevernes talefærdigheder, som er et område hvor de lokale lærere ikke altid er så gode. Som frivillig på dette projekt har du god mulighed for at yde positiv indflydelse på en lang række børns fremtid.

Din rolle som frivillig

Frivillig underviser børn i drama i Nepal

Du behøver ingen erfaring eller kvalifikationer for at arbejde med engelskundervisning i Nepal, men det er klart at du skal have gode engelskkundskaber selv. Du vil være med til at udvikle dine elevers sprogkundskaber, ligesom at du vil være en del af et større netværk i Nepal som bidrager positivt til de lokale samfund. Herudover vil du få mulighed for at undervise i andre fag som f.eks. matematik og andre livsfærdigheder som f.eks. god hygiejne. 

Engelskniveauet er relativt godt, men især udtale volder eleverne problemer. De lokale lærere er gode til at undervise i både grammatik og ordforråd, men egentlig samtale halter gevaldigt. Du hjælper lærere og elever ved at tale med dem på engelsk og ved at forklare dem hvordan ord skal udtales. 

I gennemsnit har hver klasse 15-30 elever, og du vil normalt have ansvaret for en halv klasse. I enkelte tilfælde vil du være ansvarlig for hele klassen, og du bør derfor forberede dig på en sådan udfordring. På de fleste af vores skoler arbejder vores frivillige fire-seks timer om dagen, og de har fri i weekenden.

Det var så vildt at se hvor lidt der skulle til for at børnene fik en kæmpe oplevelse – en dag tog jeg en pakke farvede tuscher med til time og børnene var lykkelige den næste time. Det sætter virkelig tingene i perspektiv at se hvordan man kan beskæftige børnene med de mest primitive redskaber.
Louise Jensen, frivillig

Du vil have gode muligheder for at komme bredt omkring idet du kan arbejde med børn i forskellige aldersgrupper og med forskellige baggrunde. Udover at undervise i engelsk, arrangerer vores frivillige også nogle gange sportsaktiviteter, undervisning i billedkunst, musik, teater eller andre håndværk.

Vi afholder regelsmæssigt workshops hvor du og andre frivillige kan mødes og diskutere arbejdssituationer. I får et indblik i det nepalesiske undervisningssystem og I får dermed en bredere forståelse af kulturen. I kan også udveksle idéer og få feedback på jeres arbejde.

Nepal Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲