- Sitemap:
- Projects Abroad /
- Lande /
- Nepal /
- Medicin /
Frivilligt arbejde i Nepal

Nepals landskaber er simpelthen fuldstændig overvældende med de enorme Himalayabjerge ragende op bag ved smukke ørkener og vidstrakte sletter. Floraen og faunaen er overraskende varieret for så lille et land; eksotisk dyreliv udfolder sig i junglen, samtidig med, at landet har nogle af de bedste bjergtreks i verden. Landet har en rig kulturel arv og er fødestedet for Lord Buddha.
Den besøgende vil opleve fascinerende templer, helligdomme og skulpturer, hvor end han/hun tager hen; alt vidner om en blomstrende spiritualitet.
Vores hovedkvarter er i den urgamle Kathmandu, Nepals farverige og hurtigt forandrende hovedstad. Mænd i smarte jakkesæt deler gaderne med tiggere og omvandrende køer, og moderne bygninger tårner sig op over snørklede, gamle gader. Vi har også projekter lige uden for byen, i den landlige idyl i Kathmandudalen. Efter din ankomst vil et medlem af vores lokale personale vise dig rundt i Kathmandu og senere følge dig til din værtsfamilie og projekt. Nogle frivillige bor i gåafstand fra deres projekt, mens andre tager en lokal bus til arbejde. Bemærk venligst, at du selv betaler eventuelle omkostninger til bustransport, der normalt er under 10 kroner per dag.
Når dit projekt er ovre, er der exceptionelle muligheder for klatring og waterrafting, såvel som bjergbestigning og trekking. Mere rolige aktiviteter inkluderer at ride på elefant i Chitwan-nationalparken og afslapning ved den smukke bjergsø Pokhara. De mange nepalesiske festivaler er også fascinerende og ofte storslåede begivenheder, man ikke bør gå glip af.
Vores projekter er tilgængelige for enhver, der er interesseret i frivilligt arbejde i udviklingslande; hvad enten du tager et sabbatår, sommerophold, studiepraktik eller en pause fra karrieren.
Dine muligheder for frivilligt arbejde i Nepal

Humanitært arbejde
Frivilligt arbejde på vores humanitære projekter i Nepal foregår ofte på centre og børnehjem for børn med særlige behov. De steder vi samarbejder med, har ofte et kronisk underskud af ressourcer, og arbejdet som frivillig er udfordrende. Nogle af børnene er fejlernærede og andre har været udsat for vold i hjemmet. Vores humanitære projekter giver den frivillige mulighed for virkelig at blive involveret og gøre en forskel i disse børn liv ved at bringe positive aktiviteter ind i deres hverdag.
Der er omkring 5000 gadebørn i Nepal og størstedelen opholder sig i og omkring den oldgamle hovedstad, Kathmandu. Projects Abroad har base i Kathmandu og at hjælpe gadebørnene er en af vores centrale målsætninger.
Frivilligt arbejde inkluderer både generelle og mere specialiserede aktiviteter. Følgende er en oversigt over vores muligheder for frivilligt humanitært arbejde på sundhedscentre i Nepal:
- Nutritional Rehabilitation Centre. Dette center tilbyder pleje og omsorg for fattige børn der lider af forskellige niveauer af fejlernæring.
- Saathi Drop-in Centre. Dette center tilbyder basal uddannelse, kost og logi til drenge mellem 5-17 år og som lever på gaden. Her kan du hjælpe med at arrangere og udføre forskellige aktiviteter.
- Life Development Centre. Dette center er dedikeret til at tilbyde den bedst mulige undervisning og omsorg til børn med mentale handicap. Frivillige med talenter for musik eller skuespil opfordres kraftigt til at ansøge om frivilligt arbejde på dette projekt.
Derudover tilbyder vi frivilligt arbejde på en række børnehjem. Mange af disse børnehjem har faciliteter som fodbold- og basketballbaner og er gode steder for frivillige med interesse i disse discipliner. Tidligere frivillige har arbejdet med en lang række opgaver på børnehjemmene såsom pleje af børnene, arrangering af diverse aktiviteter, indsamling af penge, og afholdelse af events i lokalsamfundet. Nogle frivillige vælger også at undervise børnene i engelsk for dermed at give dem øgede muligheder for at få et arbejde i fremtiden.
Undervisning

Nepal er et af verdens fattigste og dårligst udviklede lande. En stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og der er høj arbejdsløshed. Da landet samtidigt har store muligheder for turisme, er et job i turistindustrien ofte en vej ud af fattigdom for mange nepalesere. Kendskab til det engelske sprog er i den henseende en vigtig kvalifikation. Udover at undervise i engelsk, arrangerer de frivillige også nogle gange sportsaktiviteter eller afholder håndværkstimer. Hvis du har specielle evner du mener vi kan drage nytte af, vil vi meget gerne høre nærmere, da vi dermed kan placere dig på et projekt der kan have fordel af disse evner.
Vores undervisningsprojekter er baseret i basale, men gæstfrie skoler der ligger i og omkring hovedstaden Kathmandu. De eneste ressourcer der er tilgængelige, er ofte en tavle og et stykke kridt. På trods af dette, er eleverne meget entusiastiske og sammen med taknemmeligheden fra dine kollegaer på skolen, sikrer dette de frivillige en enestående menneskelig oplevelse. Projects Abroad samarbejder med omkring 16 skoler og frivillige kan vælge mellem at undervise følgende aldersgrupper:
- Primary School. Elever mellem 4 og 12 år.
- Secondary School. Elever mellem 13 og 18 år.
I gennemsnit har hvert klasseværelse omkring 30 elever og en frivillig vil normalt have ansvaret for en halv klasse. På de fleste af vores skoler arbejder de frivillige 4 timer på alle hverdage.
Frivillige med erfaring i at undervise børn med indlæringsvanskeligheder er også meget efterspurgte, da Projects Abroad for nyligt har påbegyndt et samarbejde med en skole der opfordrer børn fra vores børnehjem til at studere sideløbende med elever fra middelklasse familier. Al indtægt som en til formålet oprettet Skole Fond modtager bliver brugt til at udvikle skolens faciliteter og til at tilbyde legater til elever fra fattige landsbyer i landområderne.
Børnene har ofte basale engelskkundskaber, men der er et stort rum for forbedringer. Den vigtigste ressource er de frivillige selv, deres interesserer og viden, og vi opfordrer de frivillige til at benytte dette i deres undervisning. De frivillige kan virkelig styrke elevernes talefærdigheder, som er et område hvor de lokale lærere ikke altid er så gode. Som frivillig på dette projekt har du virkelig mulighed for at yde positiv indflydelse på en lang række børns fremtid
Medicin & Sundhed
Medicin

Frivilligt arbejde på vores medicinske projekter i Nepal er en enestående oplevelse. Faciliteterne er meget basale i forhold til vestlige standarder, men som frivillig har du dermed mulighed for at lave en afgørende indsats og samtidigt opnå værdifuld arbejdserfaring.
Vores medicinske projekter i Nepal er baseret i og omkring Kathmandu. Du vil arbejde på et udviklingsprojekt der fokuserer på sociale og sundhedsmæssig forbedringer for fattige mennesker. Denne service er særdeles vigtig i Nepal, da det nationale sundhedssystem kun varetager services for cirka 15 % af befolkningen.
Vi tilbyder frivilligt arbejde på følgende medicinske projekter i Nepal:
- Hospital and Rehabilitation Centre. Dette center arbejder med handicappede børn in Kathmandu Valley og involverer en unik kombination af samarbejde med lokale læger og humanitært arbejde. De fleste patienter lider af tuberkulose, poloi, fejlbehandlede brandsår og cerebral parese, og dette projekt er især relevant for frivillige der ønsker at specialisere sig indenfor pædiatri.
- Nepal Orthopaedic Hospital. Dette er Nepals eneste uafhængige center for ortopædi som er dedikeret til at tilbyde den bedst mulige behandling til nepalesere som ikke har råd til at modtage behandling andre steder. De frivillige arbejder med blandt andet med at rense sår og vedligeholde forbindinger, assistere ved behandling af brækkede knogler, og fjerne syninger.
- Chatrapati Free Clinic. På denne klinik behandler de frivillige en lang række sygdomme som er i deres akutte udviklingsstadie. De frivillige arbejder med generelle sundhedsydelser og i afdelinger indenfor ortopædi, oftalmologi, tandlægeydelser, ENT, ortopædi, og x-ray og ultralyd.
I Nepal findes der mange muligheder for frivilligt arbejde. Hvis du har specifikke ønsker, må du endelig fortælle os om det, og vi vil forsøge at arrangere frivilligt arbejde der opfylder disse ønsker. Alle frivillige på vores nepalesiske medicin og sundhedsprojekter skal have gode engelskkundskaber.
Fysioterapi
Hvis du er på udkig efter spændende og lærerig erhvervserfaring til at komplementere dine fysioterapi-studier, kan du ikke finde et mere passende og værdifuldt projekt end det i Nepal. Afhængigt af dine kvalifikationer og dine kompetencer vil du komme til at observere og assistere ved en lang række procedurer, hvor du vil lære fra praktiserende fysioterapeuter. Der er stor mangel på fysioterapeuter og hvis du har stor erfaring, så er der masser af arbejde fra første dag.
Vi samarbejder med følgende institutioner:
- Nepal Matri Griha. Placeret cirka 20 minutter fra Thamel i Kathamandu. NMG driver en række sundheds og rehabiliteringsklinikker for kvinder og børn der er fordrevet af konflikter og fattigdom.
- Patan Community Based Rehabilitation Organisation. CBR er opstået på baggrund af en fælles indsats fra handicappede, deres familier og forskellige organisationer. CBR tilbyder hjælp til børn i nød.
- Royal Nepal Orthopaedic Hospital.Frivillige på dette projekt arbejder med traumer, ortopædi og genoptræning af patienter der ikke er plads til på de overfyldte statslige hospitaler.
- Rehabilitering for børn. Projects Abroad tilbyder projekter i Kathmandu dalen, både i de urgamle byer Bhaktapur og Patan og projekter der er lokaliseret på bjergsiderne i små landsbyer. Patienterne er hovedsageligt børn med fysiske skavanker og skader der er blevet fejlbehandlet.
Disse projekter er allesammen udfordrende for den frivillige. Med den rette indstilling kan du gøre en kæmpe forskel for nogle af verdens fattigste mennesker.
Hvis du vil downloade vores brochure med information om alle vores projekter, klik her.
D. 28/6 2008 pakkede jeg det nødvendige grej sammen og drog til Kathmandu for at arbejde som frivillig fysioterapeut i en måneds tid.
Jannik Sano
Medici Og Sundhed i Nepal

Temperatur (Celsius)
Frivilligt arbejde på børnehjem
Kultur i Nepal
Frivilligt arbejde
Frivillig lægestuderende
Frivillig undervisning
