- Sitemap:
- Projects Abroad /
- Lande /
- Nepal /
Frivilligt arbejde i Nepal

Nepals landskaber er simpelthen fuldstændig overvældende med de enorme Himalayabjerge ragende op bag ved smukke ørkener og vidstrakte sletter. Floraen og faunaen er overraskende varieret for så lille et land; eksotisk dyreliv udfolder sig i junglen, samtidig med, at landet har nogle af de bedste bjergtreks i verden. Landet har en rig kulturel arv og er fødestedet for Lord Buddha.
Den besøgende vil opleve fascinerende templer, helligdomme og skulpturer, hvor end han/hun tager hen; alt vidner om en blomstrende spiritualitet.
Vores hovedkvarter er i den urgamle Kathmandu, Nepals farverige og hurtigt forandrende hovedstad. Mænd i smarte jakkesæt deler gaderne med tiggere og omvandrende køer, og moderne bygninger tårner sig op over snørklede, gamle gader. Vi har også projekter lige uden for byen, i den landlige idyl i Kathmandudalen. Efter din ankomst vil et medlem af vores lokale personale vise dig rundt i Kathmandu og senere følge dig til din værtsfamilie og projekt. Nogle frivillige bor i gåafstand fra deres projekt, mens andre tager en lokal bus til arbejde. Bemærk venligst, at du selv betaler eventuelle omkostninger til bustransport, der normalt er under 10 kroner per dag.
Når dit projekt er ovre, er der exceptionelle muligheder for klatring og waterrafting, såvel som bjergbestigning og trekking. Mere rolige aktiviteter inkluderer at ride på elefant i Chitwan-nationalparken og afslapning ved den smukke bjergsø Pokhara. De mange nepalesiske festivaler er også fascinerende og ofte storslåede begivenheder, man ikke bør gå glip af.
Vores projekter er tilgængelige for enhver, der er interesseret i at arbejde frivilligt i udviklingslande; hvad enten du tager et sabbatår, sommerophold, studiepraktik eller en pause fra karrieren.
Dine muligheder for frivilligt arbejde i Nepal
Undervisning
I Kathmandu og byens omkringliggende områder har skolerne hårdt brug for frivillige, der kan motivere børnene til at tale engelsk ved hjælp af sange eller lege og opmuntre dem til at deltage i timerne. At undervise i Nepal er virkelig en belønnende oplevelse. Engelsk forbedrer mulighederne i livet for hvert et barn, du underviser - og du vil virkelig se forbedringer i løbet af dit ophold. For nylig er vi også påbegyndt arbejde på en ny skole, der til formål at skulle fungere som en model for resten af Sydasien. 30 % af eleverne på denne skole kommer fra børnehjem, og på den nye skole vil de blive integreret med resten af eleverne, som kommer fra middelklassefamilier. En skolefond financierer skolen ved at indsamle penge; penge, der bliver brugt til forbedring af faciliteterne og til legater til elever fra fattige landsbyer. Frivillige, der har erfaring med at arbejde med børn med indlæringsvanskeligheder, vil især være velkomne her.
Humanitært arbejde
Vores humanitære projekter i Kathmandu fokuserer på at støtte dårligt stillede børn. Du vil arbejde med mentalt handicappede børn, børn fra voldelige hjem eller børn, der er i pleje efter svære omsorgssvigt. Ved at organisere basale uddannelsesmæssige aktiviteter, give personlig støtte og opmærksomhed, eller ved at koncentrere sig om at tilfredsstille børnenes fundamentale behov for nærende mad, hjælper de frivillige børnene med en frisk start på livet.
Medicin & Sundhed
Vi har pladser i og omkring Kathmandu på hospitaler og specialcentre, som alle er velgørenhedsinstitutioner, der ikke kræver betaling af patienterne, og som derved udgør en vital hjælp til de dårligt stillede. Du kan arbejde på Nepals eneste ortopædklinik eller på det berømte "Hospital and Rehabilitation Centre" for handicappede børn - et specialiseret center, der hjælper børn med vansirede legemsdele med at kunne leve et normalt liv igen - eller du kan arbejde på en lang række andre institutioner. Er du godt i gang med din sygeplejeuddannelse eller færdiguddannet sygeplejerske, har du desuden mulighed for at arbejde frivilligt på et af vore projekter.
Udover at se mange forskellige behandlinger og kirurgiske procedurer, giver de frivillige også en hårdt behøvet hjælp og støtte til patienterne, og de frivillige kan også blive involveret i informationskampagner om forebyggelse af diverse sygdomme.
Fysioterapi
Hvis du er på udkig efter en spændende og lærerig erhvervserfaring til at komplementere dine fysioterapi-studier, kan du ikke finde et mere passende og værdifuldt projekt end det i Nepal. Vi arbejder på "Hospital and Rehabilitation Centre" for handicappede børn og på det nepalesiske ortopædcenter, såvel som på et genoptræningscenter for hjerneskadede og et center for personer med ryglidelser. Afhængigt af dine kvalifikationer og dine kompetencer vil du komme til at observere og assistere ved en lang række procedurer, hvor du vil lære fra praktiserende fysioterapeuter.
Hvis du vil downloade vores brochure med information om alle vores projekter, klik her.
D. 28/6 2008 pakkede jeg det nødvendige grej sammen og drog til Kathmandu for at arbejde som frivillig fysioterapeut i en måneds tid.
Jannik Sano
Medici Og Sundhed i Nepal

Temperatur (Celsius)
Frivillig på HRDC
Hellige flag
Frivillige i skoleklasse
Klar til operation
Undervisning
