You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Når du ankommer til Madagaskar

Praktisk Information
Støtte og Sikkerhed Fleksible Startdatoer Projects Abroad i Madagaskar

Ankomstlufthavn: Ivato International Airport (TNR)

Når du ankommer til Ivato International Airport (TNR) går igennem immigrationen, henter din bagage og går videre til ankomsthallen. Når du fortsætter ud af ankomsthallen, vil du se en lokal medarbejder med et Projects Abroadskilt vente på dig.

Af sikkerhedshensyn er det kun rejsende som må opholde sig i ankomsthallen, og du skal derfor helt ud af lufthavnen for at blive mødt.

Når du er blevet mødt af vores lokale personale, vil du få mulighed for at købe et lokalt simkort samt veksle penge.

Vi kører dig fra lufthavnen og hjem til din værtsfamilie i Andasibe. Køreturen varer typisk omkring timer alt afhængigt af trafikken.

Hvis du ankommer efter kl. 17 vil du blive indkvarteret på et hostel eller en B&B for natten. Efter morgenmaden næste dag kører vi dig så videre til Andasibe, hvor du bliver kørt hjem til din værtsfamilie og du får din introduktion.

Hos din værtsfamilie bliver du sat ind husreglerne og hvordan de næste par dage vil forløbe. Du får også en introduktionsmappe med vigtig information og nødnumre på vores lokale personale. Herefter vil du have tid til at slappe af og pakke ud.

Introduktion til Madagaskar

Alt afhængigt af hvornår du ankommer til Antananarivo, vil du have din introduktion samme dag eller på den næste hverdag.

Til din introduktion henter vi dig hos din værtsfamilie og viser dig rundt i nærområdet. Din koordinator vil vise dig lokale vartegn og faciliteter som posthuse, banker, internetcaféer og vekselkontorer.

Du vil også få mulighed for at købe et lokalt simkort (hvis du ikke gjorde det i lufthavnen), og vi vil vise dig hvordan du benytter offentlig transport. Du vil også møde nogle af de andre frivillige.

Projects Abroads koordinator vil vise dig hvordan du kommer fra din værtsfamilie til dit projekt og tilbage igen. Hvis du bor i gåafstand, viser vi dig ruten. Er der for langt at gå, viser vi dig hvilken offentlig transport du skal bruge. Projects Abroad dækker transportomkostninger til og fra arbejde.

Vi vil ligeledes gennemgå håndbogen og forskellige sikkerhedsprocedurer med dig.

Ankommer du i en weekend, vil du have din introduktion om mandagen, idet posthuse, banker, etc. er lukkede fra lørdag eftermiddag.

Du har altid fri i weekenden, så der er god tid til at udforske øen i fritiden. Du kan bruge en hel dag på sightseeing i hovedstaden, Antananarivo; du kan besøge lokale markeder og paladset, eller du kan bruge en eftermiddag på at smage på Madagaskars køkken.

Du kan også tage på tur med de andre frivillige og tage en taxa sammen til stranden for at tilbringe weekenden ved vandet. Vores lokale personale deler også ud af gode råd til aktiviteter, så du skal nok få tiden til at gå.

Mere information
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲