You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Kina

Oversigt
Projektoversigt

I takt med at Kina åbner sine døre mod Vesten har viljen og lysten til at lære engelsk aldrig været større! Et godt engelskniveau kan være den direkte billet til en plads på en af Kinas større universiteter eller til et udenlandsk universitet, og har stor betydning for fremtidige jobmuligheder. Som volontør på et undervisningsprojekt i Kina kan du være med til at forbedre fremtidsperspektiverne for unge kinesere der for kun få år siden aldrig kunne have drømt om en fremtid på internationalt plan.

Traditionelle værdier er stadig vigtige i Kina, så lærere er velrespekterede, og eleverne er generelt høflige og ivrige efter at lære. Vores undervisningsprojekt kræver ingen særlige kvalifikationer eller uddannelse - har du et rimeligt engelskniveau kan du få en vigtig rolle at spille for nogle af Kinas mange skolebørn.

Dette er en helt fantastisk mulighed for på nærmeste hold at opleve de forandringer, som en af de ældste civilisationer i verden for tiden undergår samtidigt med at du forbedrer dine undervisningskompetencer og oplever et land rigt på kultur og seværdigheder.

Din rolle som frivillig

Som frivillig engelskunderviser har du mulighed for at undervise på skoler i udkanten af Shanghai eller i Chengdu. Vi samarbejder med skoler hvor størstedelen af børnene kommer fra familier der er flyttet ind til Shanghai eller Chengdu fra andre dele af Kina for at forbedre familiens levestandard. Familierne er ofte fattige, og nogle er lige ankommet til byerne. Du kan undervise børn i alderen 6-15 år.

Frivillig med en kinesisk skoleklasse

Klassernes størrelse ligger på 40 til 50 elever per klasse.

Vi vil give dig forslag til lege og aktiviteter du kan bruge i klasseværelset til at stimulere eleverne og øge deres entusiasme, men vi er også altid åbne for nye ideer og forslag. Vi håber at du som frivillig vil forberede og strukturere din undervisning bedst muligt, så både du selv og dine elever får mest muligt ud af din undervisning.

I løbet af sommermånederne og i februar når skolerne holder ferielukket underviser alle frivillige på sommerskoler for lokale børn. I denne periode er der også mulighed for at undervise på et sprogcenter for voksne og universitetsstuderende i Shanghai.

Uanset dine evner og kvalifikationer, vil vores undervisningsprojekt i Kina gøre dig i stand til at udnytte dem til fulde - vær kreativ med din undervisning og gør det herigennem sjovt og anderledes for de studerende at lære!

Det er ikke et krav at kunne tale det lokale sprog, mandarin, men det kan være en hjælp at kunne enkelte gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved også få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

China Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲