You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Kenya

Oversigt
Projektoversigt

I Kenya kan du arbejde på et center for gadebørn, et handicapcenter, i børnehaver eller i daginstitutioner. Du behøver ingen professionelle kvalifikationer for at arbejde som ulandsfrivillig på et humanitært projekt i Kenya. Til gengæld skal du have energi, passion og du skal være forberedt på hårdt, men utroligt belønnende arbejde.

Kenya er et af de mest veludviklede lande i Østafrika men alligevel er uligheden i samfundet markant. Fattigdom har en langsigtet negativ effekt på lokalbefolkningen, og det fører ofte til øget stofmisbrug, vold og sygdomme.

Vores humanitære projekter i Kenya foregår i byen, Nanyuki, som ligger 200 km nordøst for Nairobi. Nanyuki har to store slumområder og et relativt højt antal af gadebørn. Der er dermed rigeligt med mulighed for at give et hånd eller to med.

Din rolle som frivillig

Frivillig leger med dreng på cykel

Vi samarbejder med flere lokale partnere i Kenya. Her er børn i alderen 0-14 år, og antallet er børn på projekterne varierer fra 15 til mere end 60. Mange børn er desperate efter opmærksomhed, og nogle børn har brug for ekstra opmærksomhed fordi de er syge eller handicappede. Det er netop på grund af din rolle som frivillig, at din tid og din hjælp er uvurderlig. 

På flere af vores projekter er basal undervisning et vigtigt element af arbejdet. Du hjælper det lokale personale med at give børnene basal undervisning som kan forbedre deres fremtidsmuligheder. Læringslege, aktiviteter og lektiehjælp giver børnene bedre redskaber til at skabe sig en lovende fremtid hvor de kan klare sig selv.

Mange af børnene kender ikke til en daglig rutine, og du hjælper dem med at få en struktureret hverdag. Vi lytter gerne til gode idéer og mangler du materialer, kan du kontakte vores lokale personale for at høre om dine muligheder.

Ofte i modsætning til det faste personale har du tid til at være sammen med børnene. Du kan få dem til at smile, lege med dem, spille spil og give dem omsorg, og dermed dække en lille del af behovet for samvær og opmærksomhed. Du hjælper med lektielæsning og andre aktiviteter. Uanset hvad kan du helt sikkert gøre indtryk på børnene.

Vi afholder regelsmæssige workshops for frivillige på humanitære projekter. Her kan du mødes med andre frivillige og vores lokale personale og diskutere kulturelle forskelle, forskellige problemstillinger i jeres arbejde, få feedback på jeres arbejde samt lære lidt gloser på swahili.

Selve arbejdet på børnehjemmet var en stor og berigende oplevelse. Mine tanker og fantasier hjemmefra rakte slet ikke i denne sammenhæng!
Ingelise, frivillig

Du skal være opmærksom på, at du som frivillig skal have en arbejdstilladelse for at arbejde på projekter i Kenya. Arbejdstilladelsen koster 145 USD pr. måned og skal forlænges løbende.

For at sikre at vores frivillige og lokale partnere har de rette forventninger til hinanden og projekterne har vi udarbejdet en Care Management Plan, som alle frivillige på humanitære projekter forventes at følge. Du kan læse den her.

Kenya Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲