Vores projekter er desværre lukkede indtil videre. Du kan i stedet overveje vores projekter i Nepal eller Sri Lanka, hvis du ikke kan vente med at udforske denne del af verden.


Ellers så kontakt os, så kan vi give besked når vi igen sender frivillige til Indien.

You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Indien

Vores projekter i Indien er lukkede indtil videre.
Oversigt

Indien er et land i udvikling – både befolkningsmæssigt og økonomisk. Mange internationale virksomheder etablerer sig i Indien, og der er derfor et stort behov for gode engelskkundskaber. Selvom engelsk er et af de officielle sprog i Indien er niveauet for mundtligt engelsk meget lavt i mange offentlige skoler. Dette skyldes til dels forældede undervisningsmetoder, såsom slavisk udenadslære, og til dels at der ingen er til at stimulere og øve elevernes og lærernes engelsk.

Børn bliver undervist i engelsk grammatik fra en ung alder. De har derfor ofte en god teknisk forståelse for sproget, men de har sjældent muligheden for at øve og udvikle deres mundtlige kommunikationsevner, hvilket giver Projects Abroads ulandsfrivillige en vigtig rolle.

Din rolle som frivillig

Som frivillig vil du arbejde på en skole i Jaipur. Skolerne er enten pige- eller drengeskoler, og antallet af elever per klasse er cirka 30-40 elever. Du kan undervise mange aldersgrupper afhængig af dine egne præferencer: fra helt små børn ned til tre år til teenagere, der forbereder deres afsluttende eksamen.

Frivillig underviser indiske børn

Udover at tale med eleverne kan du som frivillig inkorporere sjove og spændende undervisningsmetoder, og dermed give eleverne et afbræk i den ellers meget ensformige undervisning. Skoleeleverne studerer intensivt både om aftenen og om morgenen inden deres timer, og du vil have dedikerede og interesserede elever der vil gøre deres ypperste for at lære. Du vil opleve, at der er stor interesse for at lære mere om vestlig kultur, og det kan være en god idé at medbringe aviser, billeder og blade fra Danmark til brug i undervisningen.

Det forventes du har omkring 4 timers undervisning i klasseværelset om dagen, fra mandag til fredag, og derudover er der selvfølgelig forberedelse. Fortæl os gerne, hvis du har specielle interesser såsom matematik, kemi, musik, drama, sport eller lignende, så vil vi forsøge at placere dig på en skole der er ivrig efter at drage nytte af dine talenter og entusiasme. Skriv endelig på din ansøgning hvis du har nogle præferencer.

Du bør være opmærksom at forholdene på skolerne ofte er meget basale. Du vil sandsynligvis kun have en tavle og et stykke kridt til rådighed, hvilket kan være en udfordring i sig selv.

Frivillig underviser en gruppe indiske børn

To gange om måneden mødes frivillige fra humanitære, undervisnings- og sportsprojekter for at tage på outreach i og omkring New Jaipur Det kan for eksempel at etablere et bibliotek, at lave læringsredskaber eller at afholde en sportsdag. Frivillige er velkomne til at komme med forslag til aktiviteter som områdets lokale indbyggere kan få gavn af.

Hver måned afholdes også en workshop hvor frivillige mødes med deres projektkoordinator for at diskutere arbejdssituationer og få mere viden om den indiske kultur.

Du vil kunne gøre en stor forskel for børnenes interesse for og evner inden for det fag du underviser i, og du vil blive budt varmt velkommen både af børnene som af dine kollegaer. Vi gør opmærksom på at flere af disse projekter er lukket ned i perioden april-maj på grund af eksamener og ferie.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲