You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Ghana

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Accra, Akuapem Hills og Cape Coast
  • Rolle: Du arbejder sammen med lokale medarbejdere om at styrke børns udvikling og nå vores fælles mål i Care Management Plan ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter
  • projekttype: Børnehjem, skoler for handicappede børn og dagcentre
  • Aldersgruppe: 0-14 år
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 14.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vi har en række forskellige humanitære projekter i Ghana. Hovedparten af disse projekter foregår i Akuapem Hills og Cape Coast, men vi har også et par enkelte projekter i hovedstaden, Accra.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel, sammen med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

Ghana ligger på Afrikas vestkyst, og trods en stabil politisk og økonomisk udvikling de senere år, er der stadig lang vej ud af fattigdommen. Den positive udvikling har stort set kun været en fordel for den mere velhavende befolkning, så uligheden i samfundet er blevet større, og en stor del af Ghanas befolkning lever stadig i decideret fattigdom.

Dårlige sanitetsforhold og sundhed generelt har ført til en høj børnedødelighed og en lav gennemsnitslevealder. Derudover er børnearbejde og dårlig uddannelse med til at gøre barndommen hård og vanskelig.

Vi samarbejder med børnehjem, dagcentre og skoler for handicappede børn, hvor frivillige hjælper det faste personale. Her er der oftest kun ganske få ressourcer til at give børn mad, tøj og undervisning, og det lokale personale har ikke tid til at giver hvert enkelt barn den stimulans og opmærksomhed som er så vigtig for dets tidlige udvikling.

Projekterne varierer i størrelse og antal børn, men du skal forvente arbejde med børn og unge i alderen 0-14 år.

I Ghana taler indbyggerne engelsk og det lokale sprog, twi. Du kan forbedre dine sprogkundskaber og derved få et større personligt udbytte af dit frivillige arbejde ved at supplere dit arbejde med et sprogkursus.

Frivilligt arbejde med børn i Ghana

På børnehjemmene og dagcentrene er de fleste børn i skole om formiddagen, og her er du velkommen til at følge med og støtte læreren. Du kan hjælpe med at undervise i alfabetet, læsning, talrækken og lignende.

Ellers kan du blive på projektet og hjælpe det lokale personale med de praktiske opgaver som at rydde op, gøre rent, vaske op, etc. Indtil børnene har fri, og de skal have hjælp til lektier eller aktiveres på anden vis.

Projekterne i Ghana har ofte problemer med mangel på ressourcer og personale. Et ekstra sæt hænder kan derfor være en stor hjælp i det daglige arbejde, når der skal planlægges aktiviteter såsom basal undervisning, hygiejne og tidlig barndomsudvikling.

Bæredygtige projekter

Det er vigtigt, at din indsats har en effekt. Derfor sikrer vi, at frivillige får god støtte fra den lokale koordinator fra Projects Abroad, som arrangerer workshops med jævne mellemrum.

Sammen med de humanitære projekter i Ghana har vi udviklet en Care Management Plan, som er en langsigtet strategi for vores frivilliges indsats på projekterne.

Alle børnene på børnehjemmet, men også børnene i skolen, havde en helt utrolig livsglæde. Selvfølgelig kunne de godt blive kede af det, ligesom alle andre børn, men deres indstilling til ting og livet er helt anderledes end danske børns.
Stine, frivillig

Frivillig sammen med børn og unge fra børnehjem i Ghana

Vi bruger også en sikker og anonym database til at dokumentere udviklingen i vores frivilliges arbejde på de humanitære projekter. Igennem databasen kan vi følge hvert enkelt barns udvikling og behov for støtte. Det betyder også, at du som frivillig kan se hvilke fremskridt tidligere frivillige har lavet, og det gør det nemmere for dig at starte på dit arbejde.

Ved hjælp af databasen kan du, se hvilket niveau et barn er på i forhold til dets generelle udvikling, læring og hygiejne. For dig betyder det, at du får en mere struktureret tilgang til dit arbejde fordi du kan se hvor du skal starte og hvad du skal fokusere på i løbet af dit projekt. Det gavner både projektet og dig selv.

 

Ghana Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲