You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Vietnam

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Hanoi
  • Rolle: Du arbejder sammen med lokale medarbejdere om at styrke børns udvikling og nå vores fælles mål i Care Management Plan ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter.
  • projekttype: Centre for handicappede
  • Aldersgruppe: 0-15 år
  • Antal: 20-200
  • Indkvartering: Værtsfamilie og delelejlighed
  • Priser: Fra 15.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vores humanitære projekter i Vietnam er hovedsagligt placeret omkring hovedstaden, Hanoi. Vi ved, at vi ikke kan løse alle de sociale problemer som det moderne Vietnam står over for, men takket være vores frivillige kan vi være til stor hjælp for mange vietnamesere.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel, sammen med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

Vi samarbejder med centre for børn, unge og voksne, og her er der bestemt brug for ekstra hænder. Børnene har helbredsmæssige problemer, har særlige opmærksomhedsbehov på grund af handicap, eller er smittede med HIV/AIDS.

Det er ikke et krav at kunne tale det lokale sprog, vietnamesisk, men det kan være en hjælp at kunne enkelte gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved også få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Frivilligt arbejde med børn i Vietnam

Spisetid på humanitært projekt i VietnamDu arbejder med børn med forskellige handicap. Det kan være alt lige fra Downs syndrom til autisme. Mange børn er handicappede som følge af Agent Orange, som var en giftgas som blev brugt under vietnamkrigen, og som altså stadig påvirker befolkningen i dag.

Du hjælper med alt lige fra at give børnene mad til at hjælpe med basal undervisning. Det lokale personale har ofte ikke tid nok til at give hvert barn den opmærksomhed og en-til-en kontakt, som er vigtig for børns tidlige udvikling, så her spiller du og de andre frivillige en vigtig rolle.

Frivillig hjælper lokale børn på humanitært projekt i Vietnam

Bæredygtige projekter

Det er vigtigt, at din indsats har en effekt. Derfor sikrer vi, at frivillige får god støtte fra den lokale koordinator fra Projects Abroad, som arrangerer workshops med jævne mellemrum.

Sammen med de humanitære projekter i Vietnam har vi udviklet en Care Management Plan, som er en langsigtet strategi for vores frivilliges indsats på projekterne.

Størsteparten af drengene syntes hygiejne var stærkt opreklameret, men i de fleste tilfælde lykkedes det at indfange dem. Præmien var kæl, kys og knus.
Helle, seniorfrivillig

Vi bruger også en sikker og anonym database til at dokumentere udviklingen i vores frivilliges arbejde på de humanitære projekter. Igennem databasen kan vi følge hvert enkelt barns udvikling og behov for støtte. Det betyder også, at du som frivillig kan se hvilke fremskridt tidligere frivillige har lavet, og det gør det nemmere for dig at starte på dit arbejde.

Ved hjælp af databasen kan du, se hvilket niveau et barn er på i forhold til dets generelle udvikling, læring og hygiejne. For dig betyder det, at du får en mere struktureret tilgang til dit arbejde fordi du kan se hvor du skal starte og hvad du skal fokusere på i løbet af dit projekt. Det gavner både projektet og dig selv.

Vietnam Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲