Local women in Fiji perform a ceremony for the opening of a Community Centre at a placement lead by Projects Abroad Staff.

Frivilligt arbejde med landsbykultur i Fiji

Lær om kulturen i Fiji ved at dykke ned i hverdagslivet i en landsby

Projektoversigt

Bliv frivillig på vores kulturelle projekt med landsbyliv i Fiji og dyk ned i hverdagen i en traditionel landsby på en tropisk stillehavsø. Du får stor indsigt i landsbyboernes dagligdag, samtidig med at du giver tilbage til landsbyen ved at hjælpe med forskellige initiativer. Projektet er en fantastisk mulighed for at prøve noget nyt og spændende, mens du også lærer en masse.


Når du er frivillig, støtter du beboerne i landsbyen, mens du lærer om deres livsstil. Du hjælper dem på forskellige måder, f.eks. ved at undervise i skolen om formiddagen og hjælpe en landmand eller en kok om eftermiddagen.


Du bor og arbejder i en lille landsby, som ligger på øen Viti Levu, maks en time væk fra byen Nadi. Der er masser at se og opleve i Fiji, og du kan udforske øriget sammen med andre frivillige.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

En uge

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med landsbykultur i Fiji det rigtige for mig?

Hvis du er  interesseret i forskellige kulturer og gerne vil prøve at bo i en traditionel landsby, så er vores projekt med landsbykultur i Fiji perfekt til dig.


Når du er frivillig, bor og arbejder du i en fijiansk landsby. Du får lov at opleve de fleste aspekter af landsbylivet, lige fra at undervise på den lokale skole til at hjælpe med landbruget.


Du behøver ikke at have erfaring i forvejen for at deltage på projektet. Så længe du har en god portion nysgerrighed og vilje til at tilpasse dig en ny livsstil. Hvis du får brug for råd og vejledning, er vores Projects Abroad medarbejdere aldrig langt væk.


Din oplevelse i Fiji giver dit CV en kant, som ikke mange andre har. Du kan fortælle om din oplevelse til jobsamtaler og i ansøgninger, og dele hvordan dit ophold lærte dig at tilpasse dig og være mere fleksibel.


Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold skal være på mindst to uger, og du kan blive, så længe du vil.

Female Community Volunteers pose with a local couple at a Community Day during Cultural Immersion in Fiji.

Hvad bliver min rolle på det kulturelle projekt i Fiji?

Når du er frivillig på vores kulturelle projekt i Fiji, handler det om at være en del af det lokale landsbyliv. Mens du bor i landsbyen, hjælper du med mange forskellige opgaver. Du kan:


  • Undervise på den lokale skole eller børnehave og støtte de lokale lærere i deres arbejde
  • Hjælpe med landbrug og havearbejde og lære mere om naturens kredsløb
  • Hjælpe med vedligeholdelse og håndværk i landsbyen
  • Hjælpe med rengøring, madlavning og at lege med børnene hjemme hos din værtsfamilie

Som frivillig fokuserer du på de følgende områder:


Undervise på den lokale skole eller børnehave


Du bruger formiddagen på at undervise på den lokale skole eller i børnehaven.


Hvis du vælger at arbejde på skolen, bruger du tid på at undervise børnene i små grupper. Du fokuserer på at lære dem om fag som IT, billedkunst, drama, musik, eller hvad end der interesserer dig. Husk, at nogle af landsbyboerne foretrækker en mere traditionel slags undervisning, så i stedet for eksamener og prøver, kan I lære ved at synge sange og danse.


Hvis du foretrækker at arbejde med mindre børn, kan du bruge tid i børnehaven. Du hjælper læreren med deres aktiviteter, og du kan finde på dine egne lege, som hjælper børnene med at lære.


Hjælpe med landbrug og havearbejde


De fleste landsbyboere i Fiji dyrker selv fødevarer og afgrøder. De fokuserer på at dyrke nok fødevarer til at kunne brødføde dem selv og deres familie. De handler også med de andre i landsbyen eller med folk fra nabolandsbyerne.


Du kan sagtens hjælpe til, selv om du ikke har erfaring med landbrug eller havearbejde. De fleste lokale landmænd har mange års erfaring og kan nemt vise dig, hvordan du skal gøre.


Hjælpe med vedligeholdelse og håndværk


Som frivillig finder du hurtigt ud af, at livet i landsbyen inkluderer en del hårdt arbejde og vedligeholdelse. Fra morgen til aften arbejder mænd og kvinder for at forsørge deres familier, mens børnene er i skole. Om eftermiddagen kan du hjælpe med at flette kurve, lave mad, gøre rent, og lave vedligeholdelse rundt omkring i landsbyen.


Hjælpe til hjemme hos din værtsfamilie


Du bor hos en lokal værtsfamilie i landsbyen. Til forskel fra andre projekter, hvor de frivillige ikke tilbringer så meget tid sammen med deres værtsfamilier, er du sammen med din værtsfamilie det meste af dagen. Du hjælper til med husholdningen, blandt andet med madlavning, rengøring og med at passe de små børn.


Hvor i Fiji skal jeg bo og arbejde?

Pacific Harbour

Pacific Harbour er kendt som Fijis midtpunkt for oplevelser og hovedstad for eventyrlystne sjæle. Besøgende i byen kan blandt andet prøve zip-lining, jet-boarding og at sejle i kano. Havnen ligger på den sydlige kyst på øen og har en række strandhoteller og resorts.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Fiji


Hvordan ser en typisk dag ud på det kulturelle projekt i Fiji?

Du starter dagen tidligt hjemme hos din værtsfamilie, hvor du hjælper med morgenens gøremål.


Når I har spist morgenmad, tager du hen til den lokale skole eller børnehave. Her bruger du formiddagen på at hjælpe de lokale lærere med undervisningen. Vær forberedt på at bruge mere traditionelle undervisningsmetoder som sang, dans og håndværk.


Når skoledagen er slut, kan du tage hjem for at spise frokost og hvile dig.


Du bruger eftermiddagen på at hjælpe med forskellige opgaver i landsbyen. Hvis nogen har brug for en hjælpende hånd med at plante afgrøder eller høste, kan du arbejde med landbrug om eftermiddagen. Hvis din værtsmor er i gang med at lave mad til nogle gæster, kan du hjælpe hende med at skrælle grøntsager eller ælte dej. Du kan også hjælpe med at flette kurve, lave måtter eller passe køkkenhaverne.


I weekenderne får du tid til at slappe af. Landsbyboerne er kristne metodister, så om søndagen kan du gå i kirke sammen med din værtsfamilie, hvis du vil.

Female Culture and Community Volunteer weaves leaves during her volunteering placement in Fiji.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give dig muligheden for at dykke ned i det traditionelle landsbyliv i Fiji.


De fleste af vores projekter med frivilligt arbejde eller praktik har en specifik opgave, som du fokuserer på som frivillig. Projektet med landsbykultur er lidt anderledes og giver dig muligheden for at være med til lidt af hvert. Du laver forskellige aktiviteter, hjælper folk og bliver en del af landsbyen. Du støtter også undervisningen i den lokale skole.


Bliv frivillig på vores kulturelle projekt i en landsby i Fiji og nyd den unikke mulighed for at blive en del af et anderledes, mere traditionelt liv på landet.

Female Culture and Community volunteer sits in a circle with school children in a Day Centre during a Community Project in Fiji.

The project runs all year round, you can start on any day, and it’s fully supervised. So all you need to do is decide on some dates, complete our application form with a £195 deposit and we’ll take care of the rest.


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bliver indkvarteret sammen med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Pacific Harbour. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

Du kan også bede om at blive indkvarteret hos en lokal værtsfamilie. På vores ungdomsprojekter forsøger vi altid at få det til at passe, så du deler værelse med mindst én anden frivillig på samme alder og af samme køn som dig. Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Opdag det sydlige stillehavs smukke natur, mens du arbejder frivilligt sammen med os i Fiji. Det tropiske ørige har masser af aktiviteter og must-see seværdigheder, som du kan nyde godt af i din fritid.


Vi kan ikke tale om Fiji uden at nævne strandene, som er det perfekte sted at slappe af efter en arbejdsdag på projektet, med blødt, hvidt sand og klart, blåt vand. Strandene byder også på en masse andre spændende aktiviteter som vandsport og snorkling.


Hvis du vil have en kulturel oplevelse i din fritid, kan du tage på opdagelse i det farvestrålende, regnbuefarvede Sri Siva Subramaniya tempel. Du kan også tilbringe tid på kunstudstillinger, eller kigge på smuk, håndlavet keramik i Nadi.


Kula Eco Park giver dig mulighed for at se lokale planter og dyrearter, og hvis du er eventyrlysten, kan du zipline gennem parken.


Du kan udforske alle disse forskellige seværdigheder på egen hånd eller i en gruppe sammen med andre frivillige. Vi har et stort antal frivillige på Fiji hvert år, så du er sikker på at møde nye venner, som du kan rejse rundt med. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer