You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Costa Rica

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Heredia og omkringliggende landsbyer
  • Rolle: Du arbejder sammen med lokale medarbejdere om at styrke børns udvikling og nå vores fælles mål i Care Management Plan ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter
  • projekttype: Børnehaver, dagcentre og plejehjem
  • Krav: På dagcentre for handicappede skal du tale mindst et basalt spansk
  • Aldersgruppe: 0-18 år
  • Antal: 8-120
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra Loading...
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vores humanitære projekter foregår hovedsagligt i Heredia og vi har enkelte projekter i San Jose.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel, sammen med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

Costa Rica er et relativt velstående land i Mellemamerika. Turistbranchen er godt med og levestandarden er på et fornuftigt niveau. Ikke desto mindre er der altid behov for ekstra hænder i børnehaver og dagcentre.

Der er flere forskellige projekter inden for humanitært arbejde, og du kan arbejde i børnehaver, plejehjem og centre for handicappede i og uden for Heredia.

Du kan overveje at supplere dit projekt med et spanskkursus og derved få et større personligt udbytte.

Frivilligt arbejde med børn i Costa Rica

Frivillig på humanitært projekt i Costa Rica

På de fleste af vores projekter starter arbejdsdagen kl. 7 eller 8 om morgenen og den slutter sidst på eftermiddagen. Dine præcise arbejdstider vil afhænge af hvor du arbejder, og du vil få udleveret et ugeskema ved ankomsten til Costa Rica.

De fleste af vores projekter er i børnehaver og daginstitutioner for børn i alderen 0-13 år. Det lokale personale er ofte underbemandet, så din hjælp og dit arbejde med børnene vil blive værdsat.

Du hjælper med de daglige opgaver såsom at gøre børnene klar til dagen; du hjælper også med basal undervisning såsom talrækker og alfabetet. Vi forventer også at du hjælper til med mere praktiske opgaver som at lave mad, vaske op og gøre rent. Der vil selvfølgelig også være masser af tid til at lege og spille med børnene og give dem den opmærksomhed og omsorg, som de har brug for.

Du kan også arbejde på et center for handicappede børn og unge i Heredia. Her hjælper du det lokale personale med at tage sig af babyer, børn, unge og unge voksne med handicaps som f.eks. Downs Syndrom.

Du kan også arbejde på et plejehjem for ældre beboere i alderen 65-90 år. Her hjælper du beboerne med at få rørt sig lidt, I spiller kort, bingo eller I laver forskellige håndværk. Du kan også blive bedt om at hjælpe til med administrative og fundraisingopgaver.

De humanitære projekter er lukkede fra tredje uge i december til midten af januar. Centret for handicappede børn og unge er lukket indtil midten af februar. Alle projekterne er ligeledes lukkede henover påsken.

Der er ikke noget mere livsbekræftende end at opleve, hvor glade små børn, som ikke har meget at glæde sig over, bliver af blot at se een om morgen eller at spille fodbold sammen med en "voksen", som jeg var i deres øjne.
Rasmus, frivillig

 

Frivillige på humanitært projekt i Costa Rica

Bæredygtige projekter

Det er vigtigt, at din indsats har en effekt. Derfor sikrer vi, at frivillige får god støtte fra den lokale koordinator fra Projects Abroad, som arrangerer workshops med jævne mellemrum.

Sammen med de humanitære projekter i Costa Rica har vi udviklet en Care Management Plan, som er en langsigtet strategi for vores frivilliges indsats på projekterne.

Vi bruger også en sikker og anonym database til at dokumentere udviklingen i vores frivilliges arbejde på de humanitære projekter. Igennem databasen kan vi følge hvert enkelt barns udvikling og behov for støtte. Det betyder også, at du som frivillig kan se hvilke fremskridt tidligere frivillige har lavet, og det gør det nemmere for dig at starte på dit arbejde.

Ved hjælp af databasen kan du, se hvilket niveau et barn er på i forhold til dets generelle udvikling, læring og hygiejne. For dig betyder det, at du får en mere struktureret tilgang til dit arbejde fordi du kan se hvor du skal starte og hvad du skal fokusere på i løbet af dit projekt. Det gavner både projektet og dig selv.

Costa Rica Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲