You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Journalistik i Costa Rica

Oversigt

Frivillig på journalistisk projekt i Costa Rica

Journalistikprojektet i Costa Rica er en unik mulighed for at forbedre spanskkundskaberne yderligere imens du får et grundigt indblik i de journalistiske arbejdsmetoder i landet.

Du skal kunne arbejde på dette projekt i mindst 12 uger.

Du bør dog være opmærksom på at for at kunne deltage på dette projekt, skal du have højt niveau af skriftligt og mundligt spansk samt mindst 1 års relevante studier. Du kan overveje at supplere dit arbejde med et spansk sprogkursus.

Du arbejder side om side med professionelle journalister, som vil øse ud af deres erfaring og ekspertise. Et praktikophold som journalist i Costa Rica vil virkelig skinne igennem på dit CV, og du vil lære meget af at bo og arbejde i et andet land. Du vil få muligheden for at involvere dig i det daglige arbejde, men din succes og dit udbytte af projektet afhænger fuldt ud af din egen entusiasme og engagement - jo mere ivrig, du selv er, desto flere tilbud vil du få.

Din rolle som frivillig

På vores journalistikprojekt arbejder du på et kommunikationskontor på Costa Ricas National University som ligger i Heredia. 

Du arbejder sammen med uddannede journalister, og fokus er to hovedområder: en gratis avis, samt en multimedieafdeling som producerer en ugentlig tv-udsendelse, nyheder, og et radioprogram.

Avisen bringer både lokalt stof og nyheder fra hele Costa Rica. Derudover har avisen også sektioner med kulturstof og opinion. Avisen har et oplag på omkring 5000 læsere fordelt på samtlige universiteter i Costa Rica. Der er også en online udgave af avisen, så hvis du har erfaring med online nyheder, kunne dette også være en mulighed.

I multimedieafdelingen kan du arbejde med udsendelser på tv og radio. Sammen med erfarne journalister forbereder du artikler og nyheder om aktuelle emner, kunst, sport og uddannelse. Kommunikationskontoret udarbejder også marketingsmaterialer og oplysningsmaterialer for universitetet.

Typiske arbejdsopgaver vil inkludere:

  • følges med lokale journalister til pressekonferencer,
  • hjælpe med at dække nyheder på universitetet,
  • transkribere og redigere tekster,
  • assistere kameraholdet,
  • assitere tvproduceren og radioproduceren,
  • lære om optagelses-, redigerings-, og produktionsprocessen,
  • tage billeder til avisen og hjemmesiden.

Dette projekt er lukket når universitetet er lukket, det vil sige fra midten af december til starten af februar, henover påsken og de første to uger af juli.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲