You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Når du ankommer til Cambodja

Praktisk Information
Støtte og Sikkerhed Fleksible Startdatoer Projects Abroad i Cambodja

Vi anbefaler, at du flyver til hovedstaden, Phnom Penh. I ankomsthallen bliver du modtaget af en lokal medarbejder fra Projects Abroad – kig efter skiltet med vores navn og logo.

Alt afhængigt af din ankomsttid kører vi dig enten til vores lokale kontor eller til den lejlighed, hvor du skal bo. De fleste frivillige i Phnom Penh bor i lejligheder, hvor de deler et værelse sammen med en anden frivillig. En lokal kok står for at tilberede tre måltider om dagen.

Vi har også et begrænset antal værtsfamilier, som frivillige kan bo hos. Har du nogen præferencer, må du endelig give os besked.

Mødet med dine nye omgivelser

Samme dag eller dagen får du din introduktionstur i nærområdet i Phnom Penh. Du ser, hvor du kan veksle penge, posthuset, de gode internetcaféer og hvor de frivillige plejer at slappe af sammen. Det er vigtigt for os, at du hurtigt falder godt til, så du skal selvfølgelig ikke holde dig tilbage med spørgsmål.

Du vil lære lidt om Cambodjas historie, og hvis der er tid, så besøger I også et lokalt museum.

Dagen efter får du en introduktion til dit projekt. Her får du dit arbejdsskema, og du får lejlighed til at stille spørgsmål om arbejdsopgaverne. Om eftermiddagen og aftenen slapper du af med de andre frivillige, så du er frisk og veloplagt til at starte på arbejde dagen efter.

De fleste frivillige bor i gåafstand til deres projekt, men for nogle frivillige er det nødvendigt at bruge offentlig transport såsom tuk tuks eller moto taxier. Uanset hvad hjælper vi dig med at finde vej, og vi dækker dine transportomkostninger hver dag

Du kan altid kontakte vores lokale personale, ligesom at de vil besøge dig på projektet og følge op på hvordan det går. De holder jævnligt sociale aktiviteter for alle frivillige, og du vil blive en del af et godt netværk af frivillige og ansatte.

Når du er frivillig på Natur & Miljøprojektet

Du ankommer til Phnom Penh og har en overnatning eller to i en af lejlighederne, før du bliver kørt til busterminalen og sat på den lokale minibus til Koh Sdach. Din billet er arrangeret på forhånd, og en ansat fra projektet henter dig ved busstoppet Poy Japoon Beach. Herfra sejler I med speedbåd til øen, hvilket tager små fem minutter. Busturen fra Phnom Penh tager syv til otte timer.

Mere information
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲