You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Fysioterapi i Cambodja

Oversigt

Projektoversigt

Der er ofte stor mangel på uddannede fysioterapeuter i Cambodja. Hvis du er under uddannelse eller færdiguddannet fysioterapeut kan du derfor yde en værdifuld hjælp til behandlingen af lokale indbyggere.

Vi samarbejder med et center for børn og bayer, et center for handicappede børn og voksne samt et center for veteraner. Alle frivillige skal kunne arbejde i mindst 2 uger.

Din rolle på projektet

Frivillige som har et års uddannelse arbejder på centret for børn og babyer eller centret for handicappede børn og voksne.

Frivillige med mindst et års uddannelse kan arbejde på et center for børn og mandlige voksne. Patienterne har forskellige handicap eller HIV. De fleste patienter har aldrig fået en officiel diagnose og flere af dem har aldrig fået rigtig behandling,

Det faste personale på centret er meget dedikeret til arbejdet, men der er samtidigt et behov for flere erfarne hænder. Du kan forvente at arbejde selvstændigt.

Tidligere frivillige har bygget et terapilokale hvor brugerne kan få fysioterapi og ergoterapi.

På centret for børn og babyer er du med til at behandle mere end 100 børn som har fysiske eller psykiske handicap. Centret er også hjem for forældreløse børn, hvor forældrene er døde eller har efterladt dem.

Børnene kommer fra Phnom Penh og de omkringliggende provinser. Børnene er sårbare, og det er derfor vigtigt at du har en positiv og omsorgsfuld indstilling til arbejdet, så børnene kan mærke at du vil hjælpe dem.

Jeg har fået lov at udfolde mig selv professionelt som fysioterapeut og udviklet mig personligt i løbet af mine 3 måneder i Cambodia. Jeg har fået en masse fantastiske nye venner både ved Projects Abroad, deres personale og ikke mindst fra NBIC som jeg har været glad for, at jeg har kunnet holde kontakten med efter min hjemrejse.
Camilla, frivillig

Fysioterapiafdelingen på centret har udarbejdet skemaer for børnene således at de har mulighed for at bruge tid i fysioterapirummet så ofte de kan. Hvert barn har forskellige behov – nogle lærer at gå, andre har muskulære problemer mens andre skal have deres led masseret jævnligt. Ekstra hjælp fra frivillige tillader flere børn at bruge rummet og få hyppigere behandling.

Frivillig på projekt inden for fysioterapi I Cambodja

Fysioterapirummet er veludstyret efter lokale forhold, og der er således måtter, bolde, puder og specialstole til rådighed.

Færdiguddannede fysioterapeuter med mindst tre års erfaring som kan arbejde på projektet i mindst 8 uger, arbejder på centret for veteraner i Phnom Penh og Prey Veng. Centrene har siden 1991 arbejdet med landmine-ofre samt patienter med fysiske handicaps.

Du arbejder side om side med en lokal fysioterapeut og hjælper børn og voksne, der har været ofre for landminer, lider af polio, haft meningitis, børn med medfødte hjerneskader som spastisk lammelse og børn med klumpfødder. Afhængig af din viden og erfaring kan du komme til at arbejde med dine egne patienter.

Centret i Phnom Penh har udendørs træningsområder, hvor patienter blandt andet kan øve sig i at gå på trapper og gå på forskellige former for overflader.

Hvis du er studerende har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Er du færdiguddannet kan du arbejde på vores projekter for professionelle.

Cambodia Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲