Frivilligt arbejde i Cambodja

Frivilligt arbejde i Cambodja

Cambodja

Cambodja, det tidligere hjemsted for det mægtige Khmer-imperium, er et must, når man besøger Sydøst-Asien. Med sine uberørte strande, antikke templer og eksotiske jungler, er det nemt at forstå, hvorfor landets turbulente historie i stigende grad bliver betragtet som et fjernt minde.

Dette smukke land er ikke længere i krig og er stærkt fokuseret på at opbygge grundlaget for en positiv fremtid. Besøg Cambodja, og du vil blive bjergtaget af de vibrerende byer, der eksisterer side om side med det ubeskriveligt smukke landskab og de verdenskendte historiske vartegn, såsom Angkor Wat.

Cambodja tilbyder mange fantastiske attraktioner og aktiviteter. Besøg de verdensberømte templer nær Siem Reap, tag på elefanttrekking i øst, prøv at snorkle og spotte delfiner i havet, der omgiver Sihanoukville, eller nyd solnedgangen med en kold Angkorøl i hånden på en lokal strand-bar.

Hvis du er interesseret i frivilligt arbejde i Sydøstasien, i et uspoleret, smukt land, så er Cambodja det helt rigtige valg lige nu.

Projects Abroad har sit hovedkvarter i Phnom Penh, Cambodjas spirituelle og charmerende hovedstad. Mange områder af Phnom Penh er præget af store opsving - byen har en elegant flodpromenade og et livligt byliv, og dens indbyggere er venlige, værdige og optimistiske. Men side om side med velstanden er det svært at overse fattigdommen, og faktum er, at mange Cambodjanere stadig kæmper for at overleve.

Som frivillig i Cambodja vil du blive indlogeret i en lejlighed, der deles med andre frivillige. Lejlighederne er moderne og komfortable, med fællesarealer med køleskab, ventilator og i nogle tilfælde TV. Der bor højst 10 frivillige i hver lejlighed, og værelserne deler man sædvanligvis to og to. En kok tilbereder lokale måltider til de frivillige.

Vores projekter er tilgængelige for enhver, der har interesse i at arbejde frivilligt i udviklingslande; hvad enten du tager et sabbatår, sommerophold eller en pause i karrieren.

Dine muligheder for frivilligt arbejde i Cambodja

 

Undervisning

Som i mange andre asiatiske lande er der i Cambodja stor entusiasme for at lære engelsk. Med den stigende vækst inden for turisme og international handel betyder gode engelskkundskaber adgang til bedre jobs. Dårlige standarder inden for engelsk-undervisning på mange skoler betyder dog, at disse jobs stadig er langt uden for rækkevidde for mange. Ved at arbejde som frivillig på skoler og børnehjem i Phnom Penh vil du få chancen for at forbedre kommunikationsevner og selvsikkerheden hos mange unge, dårligt stillede Cambodjanere. Selv lærerne vil få stort udbytte af at kunne øve deres engelsk med dig. Alternative undervisningsmetoder kan også blive inkorporeret i dit projekt - og specielt hjælp med musik og dans kan være til stor fordel for børnehjemmene, der i stor grad afhænger af traditionelle danseforestillinger som vital indtægtskilde.

 

Humanitært arbejde

Frivillige kan hjælpe på adskillige børnehjem og børnecentre i Phnom Penh. Arbejdet kan til tider være udfordrende, men børnenes styrke og ukuelighed er slående og vil som oftest gøre selv de hårdeste dage det hele værd. Du vil arbejde med forældreløse, gadebørn eller med det stigende antal af børn, der har mistet deres forældre på grund af AIDS, og som nu måske selv er HIV-positive. De frivilliges roller kan variere, men du vil arbejde med børnene på de mest fundamentale niveauer; vaske dem og give dem mad, lære dem om personlig hygiejne og udvikle de evner og den selvsikkerhed, der skal til, for at de kan udvikle deres sociale evner. Og selvfølgelig vil du forhåbentlig hver dag få tid til at lave den vigtigste aktivitet af alle: leg.

 

Kultur & Lokalsamfund – Khmer-projekt

Dette projekt giver dig muligheden for både at udforske de mange aspekter af Khmer-kulturen fra fortiden og frem til i dag samt at opleve små landlige lokalsamfund i dette fascinerende land. Projektet varer en måned i hvilken tid du deltager i forskellige aktiviteter samt bor nogle dage i en traditionel, landlig landsby. I løbet af de første par uger i Cambodja, besøger vores Khmer frivillige Phnom Penhs store attraktioner fra Nationalmuseet til ”The Killing Fields”. Aktiviteterne inkluderer derudover Khmer-sproglektioner, traditionel dans, musiklektioner, at lave dukker og Khmer-madlavningskurser. Og at lære lidt af Khmer sproget er også en essentiel del af den første tid i projektet! De frivillige kan også bruge et par dage i en landsby, hvor hjælp med basis engelsk bliver stærkt værdsat af de lokale.

 

Medicin & Sundhed

De fleste frivillige inden for lægevidenskab i Cambodja arbejder på statshospitalet i Phnom Penh på en lang række forskellige afdelinger, afhængigt af dine egne præferencer. Men det er også muligt at blive frivillig på et pædiatrisk hospital eller på en international privatklinik.

Statshospitalet i Phnom Penh er Cambodjas største og har over 300 ansatte. Vi vil spørge dig, inden for hvilke områder du kunne tænke dig at specialisere dig: anæstesi; øre-næse-hals; obstetrik, pædiatri, radiologi, gynækologi, neurologi, psykoterapi, skadestue (kræver mindst seks måneders erfaring) eller kirurgi (kræver mindst tre års uddannelse). Afhængig af længden af dit ophold, kan du vælge at bruge dage, uger eller endda måneder i de forskellige afdelinger, men alle afdelinger kræver, at du bliver minimum to uger. Din supervisor på hospitalet vil dernæst fastsætte dit arbejde med specialiserede læger inden for de forskellige afdelinger. Vi kan dog ikke garantere, at arbejdet i alle afdelinger er muligt i alle ønskede perioder. Når du som frivillig inden for lægevidenskab i Cambodja starter dit projekt, skal du have fuldført mindst ét års medicinstudier. Hvis du vælger at arbejde på det pædiatriske hospital og/eller den internationale privatklinik skal du dog have færdiggjort mindst tre år. Hvert projekt bliver så skræddersyet efter den enkeltes kvalifikationer, erfaringer og interesser.

Faciliteterne på hospitalet er basis og behandlinger er nogle gange langt fra de standarder, man kan forvente i vesten. Du skal forberede dig på at se alvorlige tilfælde og prøve på ikke at blive følelsesmæssigt involveret med patienterne. De normale arbejdstider er mandag til fredag fra 08-12. Mange af lægerne arbejder ikke om eftermiddagen, men hvis du er ivrig og motiveret, er det nogle gange muligt at arrangere arbejde på hospitalet om eftermiddagen fra 14-17, hvor du kan hjælpe sygeplejersker med ekstra arbejde med patienterne. Nogle frivillige har endda arrangeret at arbejde på nattevagter.

Mange af lægerne taler fransk frem for engelsk, og det vil derfor være nyttigt at kunne lidt fransk, men der som regel enkelte engelsktalende ansatte eller lægestuderende i hver afdeling, som kan hjælpe dig.

Hvis du er uddannet tandlæge eller under uddannelse, kan du også deltage i vores odontologiprojekt på tandlægeafdelingen på statshospitalet i Phnom Penh. Denne afdeling håndterer diagnoser og behandling af en lang række tandproblemer, såvel som undersøgelser og behandling af mundproblemer, samt kirurgisk behandling af mund-og-kæbe deformiteter. Din rolle vil afhænge af dit erfaringsniveau, men ved at vise initiativ og entusiasme, kan du udvikle et godt forhold til de lokale ansatte og på den måde få ansvaret for mere praktisk arbejde.

 

Fysioterapi

Der er stor mangel på uddannede fysioterapeuter i Cambodja. Hvis du er under uddannelse eller uddannet fysioterapeut kan du derfor yde en værdifuld hjælp til behandlingen af babyer og børn med en lang række fysiske problemer på enten det Nationale Center for Babyer og Børn eller ”Veterans International Kien Khleang” Centret i Phnom Penh. Begge projekter kræver, at du har færdiggjort mindst et års fysioterapi studier.

Det Nationale Center for babyer og børn er hjem for over 100 babyer og børn, hvoraf langt størstedelen lider af mentale og/eller fysiske handicaps. Der er derfor essentielt, at du som frivillig er positivt indstillet og virkelig ønsker at hjælpe disse udsatte og sårbare børn. Fysioterapiafdelingen på centret har udarbejdet skemaer for børnene således at de har mulighed for at bruge kvalitetstid i fysioterapirummet så ofte de kan. Hvert barn har forskellige behov – nogle lærer at gå, andre har muskulære problemer mens andre skal have deres led masseret jævnligt. Ekstra hjælp fra frivillige tillader flere børn at bruge rummet og få hyppigere behandling.

”Veterans International Kien Khleang” Centret er et af tre centre i Cambodja, som drives af ”Veterans International”, der siden 1991 har arbejdet med landmine-ofre samt mennesker med fysiske handicaps. Som frivillig inden for fysioterapi arbejder du side om side med en lokal fysioterapeut og hjælper børn og voksne, der har været ofre for landminer, lider af polio, børn med medfødte hjerneskader som cerebral parese og børn med klumpfødder.

Centret har et udendørs træningsområde, hvor patienter blandt andet kan øve sig i at gå på trapper og gå på forskellige former for overflader. Afhængig af din viden og erfaring kan du komme til at arbejde med dine egne patienter efter de første par uger. Frivillige på ”Veterans International Kien Khleang” centret må binde sig til et ophold på mindst to måneder.

 

Ergoterapi

Som frivillig indenfor ergoterapi har du mulighed for at arbejde på centret ”Veterans International Kien Khleang” sammen med nogle af de frivillige indenfor fysioterapi. Meget af arbejdet på centret er målrettet i forhold til at give børn og voksne mulighed for at deltage i samfundsbaserede aktiviteter. Workshoppen på centret ledes af ansatte, hvoraf mange selv er handicappede, der producerer kørestole og proteser, som bruges af mange af patienterne. Derudover er der teams af teknisk personale, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der behandler patienterne efter de har fået protese.

Frivillige indenfor ergoterapi arbejder sammen med det lokale personale om at hjælpe patienterne til at blive selvstændige i deres hverdag. Således er der bygget et traditionelt cambodjansk hus på centrets grund, så patienterne kan vænne sig til de potentielle udfordringer, de kan støde på, når de vender hjem.

Afhængig af din viden og erfaring kan du komme til at arbejde med dine egne patienter efter de første par uger. Frivillige på ”Veterans International Kien Khleang” centret skal have mindst et års erfaring indenfor ergoterapi og må binde sig til et ophold på mindst to måneder.

 

Natur og Miljø – Dykning og Marine projekt

Cambodja er måske ikke det første sted tankerne falder på, når man taler om bevarelse af det maritime miljø. Dog har landet over 400km kystlinje og et fascinerende maritimt miljø, og vores pionerende konservations- projekt er på forkant med beskyttelsen og undersøgelsen af det maritime liv i disse områder. Projektet foregår på den ubeskriveligt smukke ø, Koh Rong Samloem, i den Thailandske Golf. Øen ligger to timer med båd fra den livlige kystby Sihanoukville og er hjem for en lille fiskerby samt mange smukke strande. Cambodjas bedste dykkersteder er tæt herpå, og inkluderer bl.a. sjældne parringssteder for søheste.

De seneste år er turistindustrien i Cambodjas kystbyer steget markant, hvilket truer det maritime miljø. Derudover har landet problemer med overfiskning på grund af ubæredygtige metoder, og da landets regering har begrænsede ressourcer til videnskabelig research, samt overvågning af havmiljøet, frygtes dette at påvirke i yderligere negativ retning. Da Cambodja er hjem for mange truede dyrearter, såsom søheste, havskildpadder og krabber, er det derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at beskytte dette truede miljø, hvilket dette projekt har som formål.

Som frivillig i vores dykning og marine-projekt vil du som det første lære teknikkerne indenfor scuba-dykning, og du vil modtage undervisning indtil du når niveauet ”Advanced”. Vi samarbejder med et lokalt Scuba-center, Diving 4 Conservation, hvor de ansatte er fuldt kvalificerede instruktører og ”dive masters”.

Du vil lære at forstå terminologi, procedurer og metoder bag check af koralrev, samt overvågninger af samme, og du vil hjælpe til med udarbejdelsen af videnskabelige studier af adskillige aktive research projekter. Projektet inkluderer blandt andet observering og undersøgelser af søheste ved hjælp af bla. særligt foto- og videoudstyr, blegning af koralrev, samt fiskene, der lever af koralrevet. Alle frivillige i dette projekt trænes af vores ansatte, som har videnskabelig ekspertise indenfor maritim research samt landbaseret bæredygtighed.

Du kan også blive involveret i vigtigt lokalsamfundsarbejde på øen, hvilket inkluderer aktiviteter for øens børn for at øge deres bevidsthed om miljøbevarelse. Nye projekter udvikles konstant og nye ideer er altid velkomne. Dette projekt er ideelt for havbiologistuderende, men alle er meget velkomne.

Hvis du ikke er interesseret i at dykke, kan du deltage i arbejdet ved snorkling eller du kan fokusere på de landbaserede dele af projektet.

Dit arbejdsskema fastlægges fra uge til uge, og opgaverne varierer, afhængigt af tid på året, vejret og antallet af frivillige på projektet. Som frivillig vil du normalt arbejde 5 dage om ugen med 2 dages fri til at slappe, rejse eller involvere dig i nogle af de mange andre aktiviteter, området tilbyder. Som frivillig bor du i en bungalow eller på et kollegium med andre frivillige. Elektriciteten leveres af en generator, som slukkes om natten. Der er en restaurant og et fælles område ved siden af boligen, hvor frivillige spiser sammen om aftenen, og når de ikke arbejder.

 

Menneskerettigheder

Vores menneskerettighedsprojekt i Cambodja er baseret i hovedstaden Phnom Penh. Dette er en enestående mulighed for at deltage i et værdifuldt projekt, hvor du arbejder sammen med en velrespekteret humanitær organisation, mens du får praktisk førstehåndserfaring med menneskerettighedsproblematikker.

Frivillige på dette projekt skal have afsluttet mindst 3 år af et relevant universitetsstudie, og have stor interesse for menneskerettigheder. Færdiguddannede frivillige med eventuel relevant arbejdserfaring opfordres ligeledes til at ansøge. Det er desuden nødvendigt, at frivillige deltager mindst 2 måneder i menneskerettighedsprojektet.

Som frivillig vil du arbejde sammen med en af vore partnerorganisationer, der alle er non-profit NGO’er med fokus på forskellige områder, såsom studerendes rettigheder, arbejdere, lærere og intellektuelles rettigheder. Alle organisationer arbejder for at forbedre arbejdsforholdene for disse grupper, og fokuserer alle på social retfærdighed og generel respekt for menneskerettighederne i Cambodja.
Din rolle indenfor organisationen og dine arbejdsopgaver vil blive vurderet ud fra din baggrund og dine særlige interesseområder. Frivillige arbejder med støtte fra det lokale personale og har blandt andet mulighed for at researche på aktuelle menneskerettighedsproblematikker, kommunikationsopgaver som oversættelse af pressemeddelelser, fundraising og networking samt assistance ved opstarten af nye menneskerettighedsprojekter.

Det er vigtigt, at du er fleksibel, er god til at kommunikere og arbejder hårdt – dette er krævende projekter, som må tages seriøst, idet du repræsenterer en professionel organisation. Til gengæld får du en enestående oplevelse og en værdifuld tilføjelse til dit CV, som vil blive lagt mærke til af fremtidige arbejdsgivere!

Journalistik

At arbejde frivilligt indenfor journalistik i Cambodja er en enestående mulighed for at beskæftige dig med en bred variation af journalistisk arbejde, mens du oplever en fascinerende kultur på første hånd. For at deltage på dette journalistikprojekt skal du være fyldt 18 år og kunne deltage i mindst to måneder. Du behøver ingen formelle kvalifikationer eller erfaring indenfor journalistik, men du bør have et højt niveau i engelsk.

Som frivillig indenfor journalistik i Cambodja har du mulighed for at arbejde på den månedlige publikation Student Magazine. Publikationen er tosproget og udgives på både engelsk og khmer, hvormed det er vigtigt, at du kan tale og skrive godt engelsk. Derudover bør du have gode IT færdigheder, interesse for journalistik og uddannelse, og selvfølgelig være åben, dynamisk og have vilje til at arbejde. Magasinets målgruppe er primært cambodjanske studerende, og indholdet er fokuseret på at informere om uddannelse, samt underholde. 

Magasinet modtager to frivillige ad gangen og foretrækker at placere én frivillig indenfor marketing, og én på selve produktionen. Begge frivillige vil dog blive involveret i en bred vifte af opgaver, der nemt kan skræddersys i overensstemmelse med dine personlige interesser. Hvis du arbejder på selve produktionen, kan dit daglige arbejde inkludere at skrive artikler, læse korrektur, lave interviews eller involvere dig indenfor fotografi og design. Arbejder du indenfor marketing vil du deltage i alle områder af arbejdet med at promovere magasinet, og du vil arbejde tæt sammen med magasinets marketing manager. Grib muligheden for at involvere dig så meget som muligt i arbejdet, og kom med nye forslag - dine input vil blive værdsat. Vilje til at lære, involvere dig og arbejde hårdt vil yderligere blive værdsat af dine kolleger og du vil hurtigt føle dig som en del af holdet.

Det er en god ide for frivillige indenfor journalistisk, at researche på Cambodjas nyere historie før projektet påbegyndes, så du har god forståelse for landets nutidige problemstillinger og er i stand til at sætte nyhedshistorier ind i en bredere kontekst.

Som frivillig på journalistik-projektet forventes det, at du klæder dig moderne og formelt, er punktlig og professionel. Arbejdstiderne vil normalt være fra 8-12 og 14-17 mandag til fredag.

Gratis brochure

BrochureHvis du vil downloade vores brochure med information om alle vores projekter, klik her.

Klima
Temperatur

Temperatur (Celsius)

Angkor WatAngkor Wat
Skolebørn opfører traditionel dansSkolebørn opfører traditionel dans
SkulpturerSkulpturer
SolnedgangSolnedgang