- Sitemap:
- Projects Abroad /
- Lande /
- Brasilien /
Frivilligt arbejde i Brasilien

Brasilien er et magisk land med utrolige geografiske, kulturelle og økonomiske forskelle. Som det femtestørste land i verden, både befolknings- og størrelsesmæssigt, dominerer Brasilien det sydamerikanske kontinent, grænser op til 10 lande og har en kyststrækning på mere end 7000 km.
Landet byder på bjerge, sletter, savanner og regnskov, såvel som fantastiske sandstrande - og selvom Brasiliens befolkning er en sammensmeltning af forskellige nationaliteter fra alle hjørner af kloden, deler de alle stoltheden over deres land. Brasiliens økonomi er den niende største i verden og har oplevet en stærk vækst over de seneste år. Dette har dog bestemt ikke højnet alle brasilianeres levevilkår; omkring 55 millioner lever under fattigdomsgrænsen. Denne ulighed er en af hovedårsagerne til de sociale problemer, som eksisterer i landet i dag - sociale problemer, som du kan hjælpe til med at forbedre ved at arbejde som frivillig i landet. Vores projekter er tilgængelige for enhver, der er interesseret i at arbejde frivilligt i udviklingslande; hvad enten du tager et sabbatår, sommerophold, studiepraktik eller en pause fra karrieren.

Projects Abroads kontor ligger i den bjergfulde stat Rio de Janeiro, kun to timer fra byen af samme navn. Projects Abroad har base i byen, Niteroi, som ligger på Brasiliens sydøstkyst. Niteroi har lidt under en halv million indbyggere, og er en relativt moderne by. Brasilien er verdens 9. største økonomi, men der er alligevel god brug for din hjælp uanset hvilket projekt, du arbejder på. Ikke alle indbyggere har haft gavn af den økonomiske vækst, som Brasilien har oplevet i de senere år, og i dag har Brasilien en meget høj ulighed i samfundet.
Dine muligheder for frivilligt arbejde i Brasilien
Humanitært arbejde

Hos Projects Abroad prøver vi at komme ind til kernen af de sociale problemer i de tredjeverdenslande, hvor vi arbejder, hvilket er grunden til, at vores humanitære projekter i Brasilien finder sted i staten Rio de Janeiro. Uanset hvilket humanitært projekt du arbejder på, skal du være parat til en udfordring. Mange af børnene har haft svære opvækstvilkår, og mange er desperate efter opmærksomhed. Ofte har børnene problemer med deres helbred eller kræver ekstra opmærksomhed pga. handikap.
Din opgave som ulandsfrivillig er at hjælpe med at forbedre disse børns liv, hvordan det end er muligt. Dette er en temmelig varieret opgave - nogle gange involverer det at lege med børnene, hjælpe dem med deres lektier eller tage en gruppe med på tur. Projects Abroad støtter dig på alle måder, vi kan. Som frivillig på et humanitært projekt spiller du en vigtig rolle, uanset om du er uddannet eller blot ønsker erfaring og oplevelser med humanitært arbejde. Alle er velkomne, forudsat at de er indstillet på at arbejde hårdt og dedikeret på deres projekt.
Undervisning

At lære engelsk er for brasilianske børn en mulighed for en bedre fremtid og kan give dem adgang til mange jobmuligheder senere i deres liv. I dette portugisisktalende land, på et spansktalende kontinent, er engelsk aldrig før blevet anset som særlig vigtigt, men som følger af globaliseringen har dette ændret sig til, at engelsk nu er klart favorabelt at kunne mestre. Desværre har høje priser for engelskundervisning begrænset sproget til middel- og overklassen. Som frivillig kan du hjælpe til med at udligne denne ubalance.
Du vil arbejde på skoler med børn, der alle har haft lidt engelskundervisning tidligere, men ofte vil deres lærere ikke have haft gode kvalifikationer inden for sproget - hvorfor eleverne tit har godt fat i grammatikken og strukturen i sproget, men mangler trygheden til at kunne tale sproget. Ved at undervise eleverne på engelsk kan de virkelig få øvet og forbedret deres mundtlige engelsk, hvilket vil hjælpe dem senere i livet. På de fleste skoler vil du starte som klasseværelses-assistent, hvor du støtter læreren i undervisningen. Men efterhånden som du lærer børnene at kende, kan du påtage dig mere og mere ansvar. Hvis du har nogle andre interesser såsom kunst, musik eller sport, er der også mulighed for at inkorporere dette i din undervisning.
Medicin & Sundhed

Projects Abroad tilbyder projekter inden for ergoterapi, fysioterapi og taleterapi til frivillige, som har erfaringer og kvalifikationer inden for disse områder. Du vil i dette projekt arbejde med både børn og voksne og du vil få en unik indsigt i de lokale procedurer og behandlinger, som du kan sammenholde med din tidligere erfaring. Det anbefales dog, at du har basis niveau i portugisisk (eller godt spansk niveau) således at du kan kommunikere med kolleger og patienter. Alle frivillige skal have gennemført mindst et års relevante medicinstudier for at kunne deltage i frivilligt arbejde på disse projekter.
På alle vores medicin og sundhedsprojekter er det vigtigt at være opmærksom på, at for frivillige uden forudgående erfaring vil arbejdsdagen primært bestå i at observere og lære af det lokale personale. Til tider vil der også være mulighed for at deltage mere aktivt i arbejdet på hospitalet eller klinikken. Uden en medicinsk uddannelse vil der være nogle naturlige grænser for, hvor meget af det praktiske arbejde man kan deltage i. Derfor er et medicin- og sundhedsprojekt i meget høj grad et læringsprojekt, som kan give unik indsigt i den medicinske verden og vilkårene for læger og sygeplejersker i et udviklingsland. Det er helt op til de lokale læger og sygeplejersker at vurdere, hvor meget ansvar der kan gives til den enkelte frivillige. Det er derfor vigtigt, at man selv viser interesse for arbejdet, er initiativrig og engageret. Vi anbefaler, at man deltager i et medicin- og sundhedsprojekt i 2 måneder eller mere.
Hvis du er studerende på en medicin- eller sundhedsuddannelse har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Der er også muligheder for at arbejde frivilligt for dig som er færdiguddannet eller har erfaring på medicin- og sundhedsområdet via vores programmer for frivilligt arbejde for professionelle.
Sport

Der kan umuligt være noget bedre sted at arbejde som frivillig med sport end i Brasilien - femdobbelt vinder af VM og kendt som "fodboldlandet".
Mange brasilianske børn lever for fodbold, og det er den klart foretrukne fritidsbeskæftigelse for mange børn og unge. Fodbolden er en vej ud af fattigdommen for talentfulde børn, og selv for de børn, som ikke er gode nok til at få sponsorater til fodboldskoler, er sporten en sjov og sund aktivitet, der hjælper med at holde dem væk fra bander og stofmisbrug.
Vores fodboldprojekter foregår sammen med lokale trænere og handler om at træne børn og unge mellem 10-17 år. Vores projekt giver alle unge spillere muligheden for at udvikle deres basale teknikker og kundskaber med håbet om, at nogle af dem kan opnå samme fænomenale succes som stjernene Pele og Ronaldo. Frivillige på vores fodboldprojekter arbejder enten på en lokal skole eller et fodboldakademi. Begge projekter er placeret i Niteroi, på den anden side af bugten ved Rio de Janeiro.
Som frivillig vil du være ansvarlig for udviklingen af unge fodboldspilleres basisevner og teknikker. Du vil hjælpe til med at koordinere og planlægge træningslektionerne, og derudover vil du hjælpe din supervisor (normalt holdets manager) med at planlægge strategier under kampe. Og selvfølgelig vil du være med, når dit hold konkurrerer mod andre hold. Afhængig af din motivation og dine evner vil du måske endda blive spurgt, om du vil hjælpe til med udtagelse af spillere - og hvis du selv er en god spiller, kan du nogle gange hjælpe til ved kampe.
Du behøver ikke have nogen erfaringer eller kvalifikationer som fodboldtræner; vi giver dig en speciel træner-manual, og din supervisor og de andre trænere vil hjælpe dig hele vejen igennem. Du er udlændingen og din blotte tilstedeværelse vil hjælpe med at gøre hver en træningssektion sjov - hvilket er essentielt for, at børnene bevarer deres interesse og entusiasme for sporten. Hvis du er interesseret i dette projekt kan du læse mere om det her: frivilligt arbejde i udlandet.
Musikprojekt
Vores musikprojekt i Brasilien er et lokalsamfundsprojekt, som giver børn og unge mulighed for at udvikle deres interesse i og sans for musik. Som frivillig på vores musikprojekt i Brasilien kan du både hjælpe med at forbedre børn og unges forståelse for musik og samtidigt selv få en god indsigt i brasiliansk musik og kultur.
Musikprojektet er baseret i Niteroi, som også er Projects Abroads base i Brasilien. Som frivillig på musikprojektet behøver du ingen uddannelsesmæssige kvalifikationer, men vi forventer entusiasme, stor interesse for musik og at du kan spille på mindst ét instrument.
Projects Abroad samarbejder med Espaco Cultural da Grota, som er et center med mere end 200 elever i alderen 10-25 år. Som frivillig kan du undervise elever, så de kan forbedre deres evner på percussion, strengeinstrumenter og klaver. Du arbejder både med enkelte elever og med gruppeundervisning. Mere specifikt vil du lære eleverne at spille på instrumenter, og hvordan de selv kan improvisere og finde på nye melodier. Du vil også hjælpe dem at komponere egen musik indenfor specifikke retningslinjer, ligesom at du vil lære dem at læse og skrive noder. Du vil også hjælpe eleverne med at lytte til og analysere forskellige musikstykker.
Som frivillig på musikprojektet bør du udvise initiativ og kunne inspirere eleverne til at udvikle både teoretiske og praktiske kompetencer inden for musik. Vi opfordrer vores frivillige til at forstå forholdet mellem musik og andre kunstformer, og udvikle workshops med fokus på forskellige typer af musik. Uddannelse i musik kan spille en vigtig rolle for et barns udvikling, og ved at eksponere børn for musik og udforske deres tilgang til forskellige typer af musik er det muligt at engagere børn som ikke interesserer sig for andre fag.
Musikprojektet kan kombinere med et projekt inden for humanitært arbejde eller undervisning alt afhængig af dine interesser og kompetencer.
Sprogkurser
Portugisisk
Grib chancen og fordyb dig i det portugisiske sprog og den fascinerende brasilianske kultur på et af vores sprogkurser i Brasilien. Med 60 timers privatundervisning på en måned, samt kost og logi hos en lokal brasiliansk familie vil du hurtigt lære eller genopfriske det portugisiske sprog samtidig med, at du hver dag kan øve dine nye fraser med din værtsfamilie. Efter timerne vil du selvfølgelig have masser af tid til at læse dine lektier og udforske byen og staten Rio de Janeiro med andre volontører.
Alternativt kan du tage et 14-timers sprogkursus i portugisisk. Disse kurser er, ligesom vores 60-timers kurser, skræddersyet til dine evner og løber ved siden af dit hovedprojekt. Hvis du planlægger at arbejde frivilligt i to-tre måneder eller mere, kan du også tage et 30 - eller 60-timers kursus ved siden af dit projekt.
Du kan læse mere om vores forskellige typer af sprogkurser her.
Jeg havde glædet mig til at komme af sted, og da jeg endelig kom til Brasilien kunne jeg ikke sætte ord på hvad jeg følte.
Keti Dinulovic
Humanitaert Arbejde i Brasilien

Temperatur (Celsius)
Brasilien
Fodboldtræning
Humanitært arbejde
Sjov fritid
Fællestegning

