You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Bolivia

Oversigt
Projektoversigt

Frivillig på humanitært projekt leger med boliviansk pige

Projects Abroad samarbejder med flere børnehjem, daginstitutioner og handicapcentre, alle i Cochabamba-området. Nogle af centrene arbejder med gadebørn eller HIV-smittede børn, andre centre er for fysisk eller psykisk handicappede børn som har brug for støtte.

Du kan også arbejde på et center for unge piger som har været udsat for misbrug, og som nu gerne vil lære forskellige aktiviteter som kan hjælpe dem tilbage til en normal tilværelse. Så hvis du sidder inde med nogle kreative talenter, så giv os meget gerne besked.

Vi har humanitære projekter med brugere i alle aldre, og du kan således arbejde med alle aldersgrupper lige fra babyer til ældre på plejehjem. Mange af vores partnerorganisationer har brug for frivillige med erfaring eller kompetencer inden for plejeområdet.

De fleste af projekterne fokuserer på at hjælpe nogle af de hårdest stillede i det bolivianske samfund – de fysisk og mentalt handicappede børn og unge. Arbejdet er hårdt, men til gengæld også meget belønnende – og værdifuldt for alle involverede.

Idet børnene ikke taler engelsk er det en stor fordel hvis du har kendskab til spansk inden du starter på projektet. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et spanskkursus. Du kan også komme tæt på Bolivias kultur med et sprogkursus i den lokale dialekt, quechua.

Din rolle som frivillig

Frivillig på humanitært projekt i Bolivia

Dine præcise arbejdsopgaver afgøres af din erfaring og dit kenskab til spansk. Vi vil så vidt muligt sørge for at du arbejder sammen med en anden frivillig på projektet, således at I kan udveksle idéer, indføre mere struktur på projektet og udvikle læringsaktiviteter. Vores lokale kontor i Bolivia har forskellige materialer til jeres rådighed.

Du bør som udgangspunkt forvente at hjælpe til med de daglige praktiske gøremål såsom rengøring, tøjvask og madlavning, samt lektielæsning, omsorg for og leg med børnene. Børnene har en hård hverdag, og de er ofte ikke vante med at have en daglig rutine. Din hjælp, omsorg og opmærksomhed vil blive højt værdsat af dine omgivelser.

Andre arbejdsopgaver kan være af mere basal karakter såsom at lære børnene om hygiejne, kommunikation og at begå sig blandt andre. På nogle projekter vil basal undervisning være ønsket. det kan for eksempel være at lære alfabetet, talrækken, og lignende på spansk.

På plejehjemmet hjælper du det lokale personale med den daglige drift, ligesom at du er med til at gøre hverdagen underholdende for plejehjemmets beboere. Hvis du har særlige præferencer for hvilken type humanitære projekter du ønsker at arbejde på, må du meget gerne lade os vide det.

Da vi kom derhen og så børnenes “casitas” blev det klart for mig, at det nu varzoomEvelyn Guerrero virkeligt, og det var meget rørende endelig at se børnene, som alle var nysgerrige og næsten stod i kø for at få kram fra superviseren, som de kendte godt.
Evelyn, frivillig

Uanset hvilket projekt du vælger at arbejde på i Bolivia, skal du forberede dig på en udfordring. Mange af børnene er desperate efter opmærksomhed og forholdene på de plejehjem og plejecentre, hvor vi arbejder, kan være meget nødtørftige, så de frivillige hjælper til tider også til med at male og vedligeholde deres arbejdspladser.

Nogle af vores partnere har også brug for hjælp til at forbedre de fysiske rammer. Har du mod på at hjælpe til med at bygge legepladser, passe haver, elle renovere bygninger, så sig gerne til så vi kan matche dig med det bedst passende projekt.

For at sikre at vores frivillige og lokale partnere har de rette forventninger til hinanden og projekterne har vi udarbejdet en Care Management Plan, som alle frivillige på humanitære projekter forventes at følge. Vi arrangerer jævnligt workshops for vores frivillige på humanitære projekter. Her kan du og andre frivillige mødes og diskutere jeres erfaringer og udveksle idéer.

Bolivia Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲