- Sitemap:
- Projects Abroad /
- Lande /
- Bolivia /
Frivilligt arbejde i Bolivia

Bolivia ligger i hjertet af Sydamerika og er en fascinerende kombination af Andesbjergene, den tropiske Amazonflod, travle byer og fredfyldte traditionelle landsbysamfund. Bolivia vil give dig en forsmag på Latinamerikas varierede kontinent og ligger endvidere langt fra de populære turistruter.
Bolivias historie har været præget af mange grænsestridigheder, hvilket ikke undrer, da landet geografisk ligger klemt ind mellem fem andre lande. Følgelig er den bolivianske kultur en sammensmeltning af den indianske og den europæiske kultur. Selvom Bolivia i økonomiske henseender er et fattigt land, ligger der rigdomme gemt i dets historie, geografi, kultur og, selvfølgelig, i befolkningen.

Størstedelen af Projects Abroads projekter i Bolivia foregår i Cochabamba, en by i det centrale højland, 2500m over havets overflade. Denne vibrerende universitetsby er samlingssted for studerende fra hele Sydamerika, så her oplever du alle fordelene ved en historisk by, som har blomstret kommercielt.
Du kan arbejde frivilligt i Cochabamba med undervisning, humanitært arbejde, medicin og sundhed, journalistik og sport. Ved din ankomst vil en af vores lokale ansatte vise dig rundt i lokalområdet og blandt andet vise dig, hvor du finder en internetcafé, hvordan du ringer hjem til Danmark, og hvordan du finder det lokale Projects Abroadkontor. Du vil bo hos en af vore venlige bolivianske værtsfamilier, hvorfra de fleste frivillige tager en kort bustur til arbejde. Bemærk venligst, at du selv dækker omkostningerne til eventuel bustransport, som sædvanligvis udgør mindre end 10 kroner per dag.
Vores projekter er tilgængelige for enhver, der er interesseret i at arbejde frivilligt i udviklingslande; hvad enten du tager et sabbatår, sommerophold eller en pause fra karrieren.
Når du ikke arbejder, har Bolivia et rigt udvalg af oplevelser at byde på. Cochabamba ligger kun en kort tur fra nationalparken Toro Toro, et velbevaret område med vandfald, grotter, magiske landskaber - og dinosaurfodspor! Men du kan også trekke i Andesbjergene, slappe af på bredden af Titicaca-søen, besøge vulkaner eller saltsøer, eller udforske de tropiske regnskove.
Dine muligheder for frivilligt arbejde i Bolivia
Humanitært arbejde

Projects Abroad arbejder på flere børnehjem og daginstitutioner i Bolivia, alle i Cochabamba området. De fleste af projekterne fokuserer på at hjælpe nogle af de hårdest stillede i det bolivianske samfund – de fysisk og mentalt handicappede børn og unge. De har en hård hverdag og de går en hård fremtid i møde. Som frivillig kan du hjælpe med at bringe glæde og smil ind deres hverdag, samt hjælpe de hårdt belastede ansatte med praktiske gøremål såsom rengøring, måltider og tøjvask. Du kan også hjælpe ved at undervise børnene i personlig hygiejne samt i engelsk. Arbejdet er hårdt, men til gengæld også meget belønnende – og ekstremt værdifuldt.
Vi arbejder på et børnehjem for normale børn i Cochabamba. Børnehjemmet er finansieret af staten. Det har omkring 120 børn og er en lille ”landsby” bestående af 12 huse med 12-15 børn i hver samt to ansatte til at tage sig af dem. Børnene – og de ansatte – er hårdt prøvede, og her mangler virkelig ekstra hænder. Fra januar til marts måned (nogle gange april) lukkes børnehjemmet af mangel på ressourcer – regeringen har simpelthen ikke råd til at betale dets ansatte. Dette betyder, at børnene intet sted har at bo, og at der ingen er til at tage sig af dem. I disse måneder er der derfor selvsagt ekstra brug for hjælp. Du vil ikke være alene i dit arbejde, da få ansatte bliver tilbage, og andre frivillige også hjælper. Men der vil bestemt ikke mangle arbejde.
Vores ansatte i vores Cochabamba kontor er altid ivrige efter at hjælpe dig med nye ideer og materialer, og en af vores ansatte på det pågældende hjem vil hjælpe dig med råd og vejledning som din supervisor. Uanset hvilket hvilken institution du vælger at arbejde på i Bolivia, skal du forberede dig på en udfordring. Mange af børnene er desperate efter opmærksomhed og forholdene på de plejehjem og plejecentre, hvor vi arbejder, kan være meget nødtørftige, så de frivillige hjælper til tider også til med at male og vedligeholde deres arbejdspladser.
De daglige opgaver i hvert projekt afhænger af hvilket aldersgruppe af børn du arbejder med, men inkluderer generelt praktisk arbejde såsom rengøring, tøjvask og madlavning, samt lektielæsning, omsorg og leg med børnene. Nogle af børnene går ikke i skole, så basale spansk lektioner er derfor meget velkomne – lad os venligst vide hvis du kan være behjælpelig på dette område. Alderen af børnene i de forskellige institutioner varierer også, så lad os i din ansøgning vide hvilke præferencer du har, og vi vil gøre vores bedste for at finde et passende projekt til dig.
Hvis du er interesseret i at arbejde frivilligt i udlandet, anbefaler vi at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, hvor vi bringer dugfriske nyheder fra vores mange projekter og destinationer. Du kan tilmelde dig her.
Undervisning

Engelsk er for nylig, af den bolivianske regering, blevet taget af det lovpligtige pensum for i stedet at fokusere på spansk og quechua (lokalt sprog). Dette har vidtrækkende konsekvenser for den bolivianske ungdom idet disse håbefulde børn og unge får frataget chancen for at lære dette enormt vigtige sprog. Hvad lokale, fattige forældre har set sig nødsaget til at gøre for at sikre deres børns fremtid, er – ud af egen lomme og udover den normale skolepris – at hyre engelsklærere til deres børn efter skoletid. Dette er udtryk for en dybt desperat situation, og det er her vores frivillige kan spille en vigtig rolle, idet de giver gratis og god undervisning til de ivrige elever.
Vi samarbejder med Universidad Mayor de San Simón i Cochabamba samt på secondary skoler (børn 10-18 år).
På universitetet arbejder frivillige med det lingvistiske fakultet, så her vil du undervise inden for sprog - primært engelsk. Gennem forelæsninger og klasselektioner vil du vurdere de studerendes arbejde og forbedre deres mundtlige engelsk. Engelsk- og fransk-niveauerne er ikke høje, men eleverne er ivrige efter at udvikle gode sprogkundskaber for at kunne forbedre deres fremtidige jobmuligheder. Din supervisor på universitetet vil hjælpe dig med at planlægge undervisningen, og vores bolivianske ansatte kan også hjælpe med idéer og inspiration. På universitetet varierer de studerendes engelskniveau fra ’begynder’ til ’meget øvet’, så lad os endelig vide om du har specielle ønsker i den henseende. I universitetsferierne vil du arbejde med små grupper af særligt aktive studerende, som er ivrige efter at give deres sprogevner et ekstra løft.
På de secondary skoler hvor vi arbejder, vil du i første omgang assistere lokale lærere i deres undervisning. Efter noget tid har du måske mod på at overtage undervisningen helt. Du kan her hjælpe med at sikre fattige børn et forspring og samle op på eventuelle mangler. Der er gode muligheder for dig som frivillig for at påvirke engelskundervisningen og gøre den sjov og attraktiv. Uanset om du assisterer en lærer eller varetager din egen klasse, vil din indsats blive meget værdsat af eleverne og dine kollegaer.
Hvis du er uddannet lærer, kan du gøre en vigtig indsats, idet du kan undervise både elever og lærere – et kursus med et certifikat til slut kan betyde en verden til forskel for en elev eller lærer.
Du vil undervise cirka 3-4 timer dagligt. Hertil skal lægges forberedelsestid. Ved at deltage i et undervisningsprojekt, får du også mulighed for at forbedre dit spansk. Gennem arbejdet på en skole eller universitetet, vil du få venner og bekendtskaber som taler spansk. Du bor desuden hos en spansktalende værtsfamilie, hvilket også vil betyde at dine evner udi det spanske sprog vil blive testet og forbedret. Spansk er dog ikke et krav for at undervise i engelsk.
Før du vælger dit projekt, kan det være en god idé at få mere information fra en tidligere frivillig, der har deltaget på dette projekt. Her kan du læse mere om livet med frivilligt arbejde i Bolivia.
Medicin & Sundhed

Frivillige på vores medicin og sundhedsprojekter i Bolivia kan arbejde på følgende sundhedsinstitutioner i Cochabamba:
- Forskellige offentlige sundhedscentre (Centros de Salud)
- Mindre klinikker (maksimum 20 ansatte, og få senge)
- Tandlægeklinikker (for tandlægestuderende eller tandlæger)
Medicin
Med deres basisudstyr og faciliteter, hjælper sundhedscentrene mindre akutte tilfælde i deres ambulatorier – der er ingen senge. Der er utilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at centrene har det nødvendige udstyr og det nødvendige antal ansatte.
På de mindre klinikker tilser lægerne og sygeplejersker flere forskellige tilfælde, og de varetager flere forskellige behandlinger end sundhedscentrene. Her er der få senge og relativt få ansatte. Du har her mulighed for at arbejde på en lang række afdelinger, som inkluderer sygepleje, gynækologi, pædiatri, laboratoriearbejde og farmaceutisk arbejde.
Arbejdstiderne er normalt 8-12 eller 13, og eftermiddagene bruges på at forberede de ugentlige ’outreach-projekter’, hvor frivillige sammen med ansatte tager ud i nærliggende lokalsamfund, hvor de hjælper lokalbefolkningen på forskellige måder. Vores outreach-projekter omfatter også en lektion sammen med en lokal doktor samt medicinstuderende – en stor chance for de frivillige for at udveksle synspunkter, erfaring og viden. Sundhedscentrene tager gladeligt imod frivillige fra en måned og opefter.
Hvis du er medicinstuderende eller færdiguddannet, og hvis du har et godt spanskniveau, kan du arbejde side om side med lægerne på Paediatric Burns Unit, hvor du hjælper med at behandle og pleje børn fra 0-15 år. Afdelingen har omkring 200 patienter hvert år, og med de 15 senge (3 i intensiv afdeling) og med primitive medicinske faciliteter, vil du finde, at der er meget du kan gøre for at hjælpe. Denne afdeling tager kun imod frivillige, der er i stand til at deltage i tre måneder eller mere, og de kan kun have én frivillig af gangen.
Når du ansøger bedes du notere kvalifikationer og ønsker til arbejdet. Så vil vi i samarbejde med Projects Abroads lokale kontor finde passende arbejde til dig. På alle vores medicin og sundhedsprojekter skal du kunne tale et middel niveau spansk for at kunne kommunikere direkte med patienter og læger. En mulighed er at tage en måneds sprogkursus inden opstart, således at dine sprogkundskaber er afpudsede og klar til brug på projektet. Generelt gælder det for vores lægevidenskabelige projekter, at jo mere medicinsk erfaring/antal års studier du har, desto mere praktisk arbejde kan du blive involveret i. Dog er spanskkundskaber også essentielle i dette projekt – jo mere spansk du kan, desto flere chancer har du for at deltage i det daglige arbejde.
På alle vores medicin og sundhedsprojekter er det vigtigt at være opmærksom på, at for frivillige uden forudgående erfaring vil arbejdsdagen primært bestå i at observere og lære af det lokale personale. Til tider vil der også være mulighed for at deltage mere aktivt i arbejdet på hospitalet eller klinikken. Uden en medicinsk uddannelse vil der være nogle naturlige grænser for, hvor meget af det praktiske arbejde man kan deltage i. Derfor er et medicin- og sundhedsprojekt i meget høj grad et læringsprojekt, som kan give unik indsigt i den medicinske verden og vilkårene for læger og sygeplejersker i et udviklingsland. Det er helt op til de lokale læger og sygeplejersker at vurdere, hvor meget ansvar der kan gives til den enkelte frivillige. Det er derfor vigtigt, at man selv viser interesse for arbejdet, er initiativrig og engageret. Vi anbefaler, at man deltager i et medicin- og sundhedsprojekt i 2 måneder eller mere.
Hvis du er studerende på en medicin- eller sundhedsuddannelse har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Der er også muligheder for at arbejde frivilligt for dig som er færdiguddannet eller har erfaring på medicin- og sundhedsområdet via vores programmer for frivilligt arbejde for professionelle.
Fysioterapi

Frivillige med kvalifikationer inden for fysioterapi kan arbejde på flere forskellige centre for handicappede børn. Centrene hjælper lokale børn gennem forskellige sessioner, der involverer fysioterapi, hydroterapi, og psykologi. Frivillige med kompetencer indenfor disse emner opfordres til at vælge dette projekt. De frivillige involveres også i opsøgende arbejde blandt børn fra lokale børnehjem for at finde børn, som har behov for behandling.
På brandsårsafdelingen, Paediatric Burns Unit, er der også mange muligheder for frivillige der er uddannet, eller gerne vil uddannes til, fysioterapeuter. Hvis du allerede har et vist niveau af ekspertise, så kan vi finde et passende arbejde til dig. Arbejdet på afdelingen kan være udfordrende, så frivillige skal være forberedt på stærke oplevelser. Situationer hvor patienterne har kraftige forbrændinger, og hvor behandlingen er smertefuld og ubehagelig, kan være hårde at opleve. Ved at hjælpe til på denne afdeling vil du lære at forstå de problemer, som den fattige del af den bolivianske befolkning står over for og din indsats vil være utrolig værdsat af både ansatte og patienter.
På vores daginstitution for handicappede børn er der også hårdt brug for frivillige med fysioterapeutisk erfaring. Centeret hjælper børn gennem behandlinger, der involverer fysioterapi, hydroterapi, psykologi, taleterapi. De frivillige arbejder også med at identificere børn fra lokale børnehjem, som også har brug for fysioterapi eller andre behandlinger.
Et middel spanskniveau kræves i vores fysioterapiprojekter for at sikre, at du kan kommunikere både med de lokale ansatte og med patienterne.
Ergoterapi
Hvis du er i gang med din ergoterapeutuddannelse, eller er uddannet inden for faget, kan du som frivillig i Bolivia arbejde i en række forskellige institutioner for mentalt og fysisk handicappede mennesker.
Mens de får den fornødne fysioterapeutiske behandling, er de ansatte i undertal og deres tid til den enkelte er begrænset. Faciliteterne i disse plejeinstitutioner er også ofte dårligt egnede til de handicappede og har akut behov for nyt, gennemarbejdet design. Som frivillig kan du hjælpe beboerne med at finde eller genfinde aktiviteter i livet de kan deltage i, og dermed oparbejde aspekter af uafhængighed i deres liv.
Afhængigt af dine interesser, kan du også vælge at bruge noget tid i et af centrene for ældre patienter med forskellige alderdomssygdomme, såsom demens. Her kan dine evner blive brugt til at træne patienterne i forskellige hjælpemidler for at kompensere for deres kognitive tilbagegang, eller til at træne plejerne i deres arbejde med de ældre. Den ene tid, du er i stand til at give dem, kombineret med din erfaring, kan gøre en essentiel forskel for deres tilstand.
Et middel spanskniveau kræves i vores ergoterapiprojekter for at sikre, at du kan kommunikere både med de lokale ansatte og med patienterne.
Odontologi

Vi tilbyder også projekter for tandlægestuderende eller tandlæger. Projekterne foregår på tandlægeklinikker, og opholdene er velegnet til et praktikophold. Du kan – udover det vanlige daglige arbejde - blive involveret i lokalsamfundsarbejde, såsom vaccinationsprogrammer og kampagner for bedre tandpleje, hvilket de lokale klinikker organiserer løbende. Vores frivillige på tandlægeprojektet arbejder hos Centro de Salud, som tilbyder tandlægepleje til befolkningen. Du assisterer en lokal og erfaren tandlæge, og du får mulighed for at observere og hjælpe til ved forskellige procedurer. Det offentlige sundhedssystem i Bolivia dækker tandpleje og uddannelse til børn og voksne i alle aldre, så du kommer tíl at opleve mange forskellige og lærerige tilfælde.
Kultur & Lokalsamfund
Musikprojekt
Som frivillig på vores musikprojekt i Bolivia vil du arbejde frivilligt side om side med en erfaren musiklærer på et børnehjem for børn, der kommer fra meget svære kår. Musik hjælper til at lære børnene nye færdigheder, udforske deres musikalske evner og kan virke som en form for terapi.

Bolivianerne er kendt for deres rige musikalske kultur, og hvis du har en passion for musik, eller kan spille et instrument er dette projekt ideelt for dig. Musikprojektet er baseret i byen Cochabamba. Projektet er oprettet af Projects Abroad og vi samarbejder med Ciudadela SEDGES børnehjemmet. Dette børnehjem tilbyder et hjem for børn mellem 0-18 år. De ansatte på børnehjemmet arbejder meget hårdt for at opfylde børnenes basale behov, men varierede aktiviteter essentielle for deres personlige udvikling. Du kan aflaste personalet og gennem musikalske aktiviteter yde en positiv indflydelse på disse hårdt prøvede børn og deres fremtid.
Musikprojektet er designet til at fokusere på 3 overordnede målsætninger:
- Værdsættelse og bevidsthed – Boliviansk folkemusik har medvirket til at forme kulturen og historien for dette land. Det er vigtigt, at de bolivianske børn viderefører denne tradition og lærer mere om det unikke land, de lever i;
- Læring – Det er vigtigt for børnene at udforske og udvikle deres musiske evner;
- Terapi – Mange af børnene har haft forfærdelige oplevelser og kommer fra svære kår. Derfor kan de blive frustrerede og deprimerede, hvilket kan udvikle adfærdsvanskeligheder. Musik kan medvirke til at erstatte de negative tanker med en positiv attitude. Ved at lære nye evner, opnår børnene også en bedre selvtillid og et bedre selvværd;
Børnehjemmet har et stort udvalg af både traditionelle bolivianske instrumenter og instrumenter, der bruges verden over. Det frivillige arbejde foregår i samarbejde med en professionel musiklærer, men opfordres til at udvikle nye ideer til undervisningen og musikalske workshops for børnene.
Dette projekt er et interessant og værdifuldt projekt, både for den frivillige, men i særdeleshed også for børnene på børnehjemmet. Frivillige kan via deres passion for musik og ønske om at gøre en forskel for fattige børn virkelig yde en værdsat og vigtig indsats.
Landbrug
Du kan f.eks. arbejde på et økologisk landbrug, hvor du er en del af produktionen af grøntsager, og du vil derigennem lære om blandt andet kunstvandingssystemer, administration og profitoptimering. Du vil desuden tage del i den daglige omsorg for husdyrene som blandt andet tæller køer, høns og kaniner.
Projektet er afhængigt af engagerede frivillige, der er villige til at hjælpe med at udvikle og tilpasse de lokale metoder i samarbejde med de lokale landmænd.
Miljøuddannelse
Den uddannelsesmæssige del af projektet fokuserer på at skabe bevidsthed om miljø- og naturbevarelse i lokalsamfundet. Som frivillig er du med til at planlægge og afholde forskellige uddannelsesforløb. Mange bolivianere er ikke bevidste om den indvirkning, vi mennesker har på naturen omkring os. Din undervisning vil derfor være vigtig i forhold til den fremtidige naturbeskyttelse i lokalområdet. Du vil komme til at afprøve forskellige pædagogiske virkemidler og undervise forskellige grupper. Nogle dage vil du f.eks. komme til at lege lege med børn for at vise dem, hvordan man passer bedst på naturen og miljøet. Andre dage vil du stå foran en gruppe af voksne og undervise i klimaforandringer, naturbeskyttelse og affaldssortering. Og andre dage igen vil du bruge tid på kontoret, hvor du planlægger dine aktiviteter og præsentationer i lokalsamfundet.
Miljø og medier
Vores lokale samarbejdspartner har et lokalt medie-team, som du som frivillig bliver en del af. Du vil hjælpe med at researche og publicere information gennem forskellige medier i forbindelse med natur- og miljøkampagner.
Hvis du kan tale spansk på et højt niveau, har du mulighed for at arbejde med den lokale radiostation i et show, som hedder Lachiwana Verde. Programmet har dedikeret en time om ugen til at informere om alle former for natur- og miljøaktiviteter på både lokalt og globalt niveau. Du vil være med til indsamle og præsentere data.
Journalistik

Ved at arbejde på Cocha-Banner, slutter du dig til et unikt og pionerende magasin i Cochabamba. Magasinet udkommer månedligt med et fokus, der bedst beskrives med avisens motto: "Skrevet af Cochafolk, til Cochafolk!"
Cocha-banner er det eneste engelskskrevne, kulturelle og informative blad, der bliver sendt rundt på caféer, pubs, restauranter og skoler i Cochabamba. Magasinets fokus er aktuelle sociale problematikker i bolivianeres hverdag, og dermed ikke ny sladder fra det fjerntliggende Hollywood. For lokale bolivianere, studerende såvel som ældre, der hverken har kabel TV eller andre adgange til det engelske sprog, er magasinet derfor essentiel for deres kendskab til det vigtige sprog.
Dette projekt er en unik mulighed, hvis du drømmer om at blive journalist og ønsker at snuse til denne spændende verden. Du kan tage del i alle aspekter af journalistikken: design af layout, interviews, korrekturlæsning, artikelskrivning og alt inden for publikation.
Derudover er projektet en enestående mulighed for at komme tæt på den bolivianske kultur: som frivillig kan du komme til at rejse ud til både forskellige lokalsamfund samt til større byer for at interviewe lokale personer med relevans for månedens udgave.
Der kræves ingen spanskkundskaber for at kunne deltage i vores journalistikprojekt.
Frivillige, der har meget gode spansk kundskaber, kan også vælge at arbejde på en spansk avis eller på en radiostation i Cochabamba. Radiostationen spiller musik og sender sportsbegivenheder, ungdomsprogrammer og nyheder. De frivillige vil lære om produktionsteknikker, de vil lave research og sidst, men ikke mindst, deltage i radiodiskussioner og debatter.
Sport

På Projects Abroads sportsprojekter i Bolivia har du mulighed for at træne børn og unge i henholdsvis volleyball eller fodbold på lokale sportsklubber.
Volleyball
Projects Abroads frivillige arbejder ved en lokal sportsklub i Cochabamba, hvor de hjælper med at undervise børn i volleyball. Klubben tilbyder den lokale ungdom en sjov, sportslig aktivitet, som samtidig hjælper dem med at holde sig i gang. Stedet, hvor klubben spiller, har udviklet sig til et flot sportsområde, som nu inkluderer seks beachvolleybaner, seks indendørsbaner, træningsområder, en lille indendørs løbebane og en gymnastiksal.
Klubben behøver hjælp til sportstræning og generel vedligeholdelse året rundt. De frivillige trænere hjælper også til med at skabe interesse for sport hos eleverne, og de deltager i planlægningen og selve udførelsen af træningsprogrammerne og andre aktiviteter.
Fodbold

Fodbold og Humanitært arbejde
I Bolivia tilbyder vi frivilligt arbejde som fodboldtræner, i kombination med humanitært arbejde.
Fodbold er nationalsporten i Bolivia, og sammen med resten af Sydamerika tager bolivianerne fodbold seriøst. Deltagelse i fodboldtræning er en måde at skabe sammenhold og inspirere børn på, og frivilligt arbejde på dette projekt fokuserer også på, at volontører udfører arbejde i lokalsamfundet.
Frivilligt arbejde på dette projekt foregår på fodboldskolen Pelota de Trapo. Denne skole har via sportsaktiviteter hjulpet en lang række børn og unge siden 1994. Som frivillig fodboldtræner vil du samarbejde med den tidligere, bolivianske landsholdsspiller William Ramallo som startede skolen og som deltog i verdensmesterskaberne i 1994.
Frivilligt arbejde på denne fodboldskole involverer flere aspekter udover fodboldtræningen. Projektet kombinerer arbejdet på træningsbanen med socialt arbejde og sigter mod at hjælpe underprivilegerede familier med at afhjælpe ernæringsmæssige problemer og tilbyde dem medicinsk assistance. Projektet tilbyder også stipendier til de fattigste af børnene fra familier, som ikke har mulighed for at betale skoleudgifterne.
Fodboldskolen har omkring 300 elever mellem 7-17 år. Som frivillig på fodboldskolen kan du derfor fokusere dit arbejde på en enkelt aldersgruppe. Hvis du har et middel spansk sprogniveau, har du gode muligheder for selv at tilrettelægge træningssessioner og blive involveret i mange aspekter af fodboldtræning. Alle, der arbejder frivilligt på dette projekt, bliver også bedt om at deltage i andre aktiviteter, såsom at hjælpe de omkring 30 fattige familier der bor på skolens område.
Sprogkurser
Engelsk
Med et engelsk sprogkursus i Bolivia har du chancen for at træne og forbedre dine engelske sprogkundskaber, samtidig med at du får den helt enestående oplevelse at komme bagom dette fascinerende land.
Quechua
Kom helt tæt på det bolivianske folk ved at lære lokalsproget quechua. Quechua er et sydamerikansk sprog, der hovedsagligt tales af de indfødte i Andesbjergene. Quechua er det officielle sprog i Bolivia, men er igennem tiden blevet kraftigt påvirket af det spanske sprog.
Spansk
At opholde dig i et spansktalende land er utvivlsomt den bedste måde at lære spansk på. Vores sprogkurser i spansk er kombineret med et ophold hos en imødekommende boliviansk familie. Dette giver dig muligheden for at øve dig hele tiden, mens du modtager undervisning. Kurserne er med kvalificerede lærere, som vil give enetimer, der er skræddersyet til dit niveau og dine evner.
Du kan læse mere om vores forskelligetyper af sprogkurser her.
Jeg blev samlet op i lufthavnen af Projects Abroad og taget direkte til min værtsfamilie, hvor jeg blev anvist mit værelse og sov mig igennem det næste døgn ovenpå den 42 timer lange rejse. Efter et par dage med tid til at fordøje de mange nye indtryk og blive præsenteret for ...
Emilie Herlev
Humanitaert Arbejde i Bolivia

Temperatur (Celsius)
Landsby i Bolivia
Fritidsudflugt
Frivillig på medicinprojekt
Undervisning
Kontakt med lokalbefolkningen

