You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Ungdomsprojekter for 16-19-årige, Medicin i Ghana - Ida-Maria Bahr Nielsen

Min sommer i Ghana

Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen Ida-Maria Bahr Nielsen

Jeg glemmer aldrig min tid i Ghana. Min sommer i det vestafrikanske land var en af de bedste somre nogensinde, og de minder jeg har taget med hjem er uvurderlige.

I sommeren 2014, tog jeg springet for første gang ud i den store verden. Et stort spring når man er alene og aldrig har været så langt væk før. Jeg vidste ikke, hvad der ville møde mig, eller hvad jeg kunne forvente, men min indre rejselyst drev mig afsted. Min beslutning, om at skulle deltage i Projects Abroads medicinske ungdomshold i 4 uger, viste sig ret hurtigt at være god.

Jeg landede i Accra lufthavn d. 12. juli, det var en varm aften, og den høje luftfugtighed ramte mig allerede, da jeg steg ud af flyet. Jeg vidste med det samme, at jeg var landet i en hel anden kultur end den danske.
Den første nat tilbragte jeg sammen med andre frivillige på et hotel, træt og overvældet sov jeg blandt fremmede, men fremmede som delte de samme forventninger og den samme lyst til at opleve den afrikanske kultur. Jeg tror på, at den første nat i et så fremmede land er det jeg husker allertydeligst, larmen fra den kaotiske trafik i hovedstaden, høns og en galende hane, et anderledes sprog og varmen, som ikke kunne undgå at påvirke os alle i det lille hotelværelse.

Min første dag i Ghana

Efter en tidlig morgen, hvor vi for første gang blev præsenteret for de berømte Water Sachets, som senere hen skulle vise sig at blive vores bedste ven, kørte vi til Winneba.

Winneba, min nye hjemby og den by, hvor jeg og de andre frivillige skulle arbejde og bo de næste 4 uger.
Vores værtsfamilie tog i mod de andre frivillige og jeg med åbne arme, og vi blev hurtig flyttet ind på vores værelser. Så stod vi der, 10 piger i et hus, fordelt ud over 3 værelser og kun med få kvadratmeter til rådighed. Det virkede overvældende i starten at dele hus og værelse med så lidt plads, men de venskaber det skabte ville jeg aldrig have været foruden.

Prinsessevaner

Det indtryk jeg fik af vores hus, var på ingen måde som forventet. Når man som jeg kommer fra et dansk land med danske standarter, er det umuligt ikke at tage sine prinsessevaner med, når man rejser. Vaner som inkluderer varmt vand, et toiletbræt på toilettet, privatliv og ikke at skulle håndvaske sit tøj. Det er ting som disse, der gør at jeg ligesom så mange andre oplevede kulturchok. For når man møder en så anderledes kultur som den i Ghana, må man lægge sine prinsessevaner på hylden og nyde den forvandling der sker med én, når man kan vende hjem og næsten savne at børste tænder under stjernerne og være en del af den konstante og selskabelige snak fra 9 andre piger.

Første arbejdsdag

Inden vi kunne gå i gang med at arbejde på vores projekt, var vi på en workshop med de lokale fra Projects Abroad, det gav os god mulighed for at gøre et godt stykke arbejde i de efterfølgende 4 uger.
Dog var den første dag på vores outreach stadig var overvældende. Placeret i det lokale forsamlingshus helt ude på stranden satte vi vores klinik op den efterfølgende dag, og nysgerrige børn, unge og gamle kom straks for at se, hvad de unge ”Abrunis” (hvide) lavede. Jeg husker den enorme varme, lugten af sved og fornemmelsen af at have sand over det hele, men samtidig en følelse af at vi gjorde en forskel for de mennesker vi mødte. De børn, hvis sår vi fik renset og behandlet og de gamle, som blev oplyst og fik tjekket deres blodtyper, blodtryk, BMI osv, fik vores hjælp og støtte til livet fremover.

Dagligdagen og vores weekender

I et hus med så mange frivillige og med en familie, arbejdede vi os hurtigt ind i et system, hvem tager bad hvornår, hvornår skal vi spise og hvordan skal vi få det hele til at fungere, lynhurtig blev vi til en lille familie. Vores hverdage blev fyldt op med outreaches, hvor vi hver dag tog ud til en ny community for at møde nye mennesker, som ønskede vores hjælp. Hvert sted blev vi taget i mod med åbne arme, og med et stort ønske om at få vores opmærksomhed. Det arbejde vi gjorde, ved fælles hjælp i de små coummunities betød ikke kun noget for dem som boede der, men også noget for mig som menneske.
Det åbnede øjnene op, at se andre mennesker leve under så primitive forhold, og stadig sætte så stor pris på alting og have en så positiv tilgang til livet. Både børn og voksne gav os den tillid, at vi måtte hjælpe dem med det vi kunne og gøre en forskel i deres liv. Det er det, som virkelig gjorde at min tid i Ghana betød noget.

Nogle enkelte dage hen over de 4 uger var vi på det lokale hospital i Winneba. Det var dage, hvor vi fik muligheder for at observere, hjælpe og lære fra de lokale læger og sygeplejersker. Den lugt, som var på hospitalet og den konstante uro og larm, som for mig var forvirrende, husker jeg stadig. De primitive forhold som jeg oplevede, både da jeg overværede operationer på operationsgangen, en fødsel og en lille dreng som på hel naturligvis blev omskåret på et metalbord, har sat sig som oplevelser der chokerede mig, men som jeg ikke ville have undværet.

Vores weekender var planlagte, og blev brugt på sociale og kulturelle oplevelser. Vi kørte ned til Guldkysten, Cape Coast, hvor vi fik muligheden for at gennemføre Canopy Walk og opleve det største slaveslot i Vestafrika. Mine weekender i Ghana var fantastiske, fyldt med sjove oplevelser, og jeg sidder nu tilbage med gode minder derfra.

De ting jeg aldrig vil glemme…

Jeg glemmer aldrig den lille pige, jeg så blive født. Jeg glemmer heller aldrig følelsen af at drikke fra en Water Sachets. De minder jeg har fra alle vores outreaches, hvor vi mødte det lokale ghanesiske folk, så hvordan de boede, hvordan deres liv former sig og deres fantastiske tilgang til livet, vil jeg aldrig glemme. De utallige kolde bade, og følelsen af at sidde på et toilet uden bræt ligger nu så dybt i mig, at de står som sjove minder fra en fantastisk tid. Min afrikanske familie både dem, som bor i Winneba endnu, og dem som nu er spredt ud over verden, vil jeg aldrig glemme. De har sammen med alle mine oplevelser i Ghana, gjort denne sommer til den bedste.

4-ugers Ungdomsprojekt i Medicin, Ghana

Læs mere om projektet her

Se videoer om Ungdomsprojekter for 16-19-årige her

Ida-Maria Bahr Nielsen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲