You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Tanzania - Lykke Eybye

Lykke Eybye Lykke Eybye Lykke Eybye

TIA – (This Is Africa)

Lykke Eybye

Efter at have arbejdet som pædagogmedhjælper et års tid var det for mig tid til at komme ud og bruge nogle penge samt opleve andet end lille Danmark. Jeg havde længe ønsket at komme til Afrika og lave frivilligt arbejde, og ret tilfældigt valgte jeg Tanzania.
Endelig kom dagen, hvor jeg skulle af sted. Jeg følte mig meget lille og alene, men heldigvis mødte jeg to danske piger i London, som også skulle til Afrika med Projects Abroad. Efter en uendelig lang flyvetur bl.a. med udsigt over Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, ankom vi endelig til vores destination. Her blev vi mødt af en afrikansk mand fra Projects Abroad kontoret. Jeg var lige ved at gå i panik, da jeg overhovedet ikke kunne forstå hans engelsk med afrikansk accent, men jeg forblev bare meget stille på bagsædet imens vi kørte gennem det karakteristiske afrikanske`` landskab, som jeg ellers kun kendte fra fjernsynets nødhjælpsudsendelser.

Turen gik gennem en mellemstor livlig by med masser af trafik, fyldt med mennesker i farvestrålende tøj, masser af rundkørsler og uasfalterede veje med halvfærdige betonbygninger, storslåede hotelfacader og faldefærdige blikskure på alle sider.

Lykke Eybye

Jeg ankom til min værtfamilie, som ret utraditionelt bestod af 6 katolske nonner, der kørte et børnehjem med 12 børn, hvis forældre sad i fængsel. Jeg fik først mit eget værelse, men efter et par dage kom der også en skotsk pige på min alder. I starten skulle vi lige se hinanden lidt an, men vi faldt hurtigt i snak eftersom vi oplevede præcis de samme kulturchok, kommunikationsproblemer og hjemve. Vi endte med at blive utroligt gode veninder med mange interne jokes omkring landet og de mennesker vi mødte gennem opholdet.
Udover at hjælpe til på børnehjemmet og lege med børnene, skulle vi begge undervise på børnehjemmets skole, hvor der udover børnehjemsbørnene hver dag kom omkring 80 børn fra oplandet. Deres vante skolegang mindede mig om den danske for noget nær 75 år siden med ubrugelig udenadslære, skoleuniformer og ørefigner. Jeg forsøgte at lære børnene at tænke selv og være lidt kreativ med mine undervisningsmetoder, men meget virkede forgæves, da det var for langt væk fra hvad de ellers har prøvet. Dog håber jeg, at børnene har fået lidt ud af min undervisning samt den omsorg og nærvær, jeg kunne give, hvilket de virkelig manglede.

Lykke Eybye

Inden jeg tog af sted, fik jeg at vide, at jeg helt sikkert ville forelske mig i Afrika, men min tillid til andre mennesker ville også blive sat på en prøve. Og begge dele er blevet en realitet. For selvom jeg mindes min tid i Tanzania med glæde, så var den afrikanske mentalitet svær at blive fortrolig med. Ofte følte jeg mig meget hvid, meget naiv og meget alene i en verden fyldt med korruption, uansvarlighed og manglende punktlighed. Men alligevel begyndte jeg langsomt at forstå det tanzaniske liv, og talemåden TIA (This Is Africa) blev flittigt brugt, når noget typisk afrikansk var lidt uforståeligt for os.

Når vi ikke arbejdede nød jeg at mødes med de andre frivillige til den ugentlige fællesspisning i byen, hvor vi kunne udveksle erfaringer fra dagligdagen samt planlægge weekendture og andre fællesaktiviteter såsom ture til markedet, safari, strandferier, bjergbestigning, kulturelle oplevelser eller blot en dag ved en pool. Alle de frivillige var utroligt flinke, for da vi alle var i samme båd betød det ikke så meget om man var 17 eller 52 år, gift og mor eller ung og single, japaner eller dansker.

Alt i alt var det for mig en stor og exceptionel oplevelse at være i et land, der både geografisk og kulturelt set var så langt fra noget jeg havde oplevet før. Jeg har knyttet mange venskaber med både lokale og de andre frivillige, og det er langt fra sidste gang jeg sætter mine ben i Tanzania.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Lykke Eybye

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲