You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Ecuador - Familien Helstad-Amskov

Familietur til Ecuador

Som en familie med travle jobs og skole, kan det være svært at komme afsted på meget andet end almindelige ferier, men vi valgte i 2016 at tage et par måneders orlov og komme afsted. Motivationen var at opleve lidt andre sider af verden end vi møder i Virum, bidrage en smule til udviklingen af det lokale samfund, og ikke mindst at være sammen som familie på en helt anden måde end normalt.

Familie på frivilligt arbejde i Ecuador

I valget af destination og projekt lagde vi vægt på, at det var et rart og dejligt sted, hvor vi også gerne ville holde ferie, at det var et sikkert sted, så børnene (Lauge på 8 og Erika på 10 år) kunne lege frit og færdes de kendte steder uden konstant overvågning. Det var også vigtigt at arbejdsdagen ikke var alt for lang, for vi skulle også havde tid til sjov – og til tider til at lave lidt lektier.

Alt dette fik vi opfyldt i projektet på San Cristóbal, hvor vi var frivillige undervisere på sommerskolen i en måned i marts 2016.

Det daglige liv og familien

Vi boede hos en meget erfaren værtsfamilie, som var virkelig søde. Det er ikke så ofte, at der kommer familier med børn til projekterne på Galapagos, men det virker som om, at de familier der har været afsted inden for de seneste år, har boet hos netop denne familie.

Frivilligt arbejde med undervisning i Ecuador

Erika og Lauge fik ét værelse og Mikkel og jeg et andet – begge med toilet og bad, så det var fine forhold.

For en familie der er vant til at have fuldt tryk på og have travlt med både arbejde, skole, fritidsinteresser, venner og så naturligvis alt det huslige, var det noget af en omvæltning at få maden serveret tre gange om dagen, vasket tøj og gjort rent.

De første dage skulle vi vende os til stedet, dagsrytmen og komme af med jetlaget i kroppen, og herefter begyndte det ’daglige liv’. Sproget var naturligvis spansk, og det forstod hverken børnene eller Mikkel, så jeg havde en stor rolle som oversætter både den ene og den anden vej, men det fungerede fint.

Projects Abroad organiserede flere forskellige aktiviteter i løbet af den periode, vi var der, og vi var med til en fodboldkamp mod nogle frivillige fra en anden organisation og ude at spise middag med dem allesammen. De andre frivillige var vældig flinke, og vi hyggede os meget på skolen, men aftenlivet for unge, der ofte er afsted alene og så en familie, er to forskellige ting, så vi var mere bare sammen som familie og nød det.

Projektet og arbejdet

Vi kom i marts måned, hvor skole og børnehaver holder ferie, og Projects Abroad i stedet arrangerer en sommerskole, hvor det er de frivillige der underviser i ’engelsk’, ’sport’ og ’kunst’. For os var det vigtigt at hjælpe til, der hvor behovet var, og vi var klar til at træde ind og undervise i alle tre fag. Den eneste betingelse var, at det også skulle fungere for vores egne børn.

Det viste sig at være engelsklærere de manglede. Så vi blev engelsklærere, selvom det var det fag, hvor det var sværest for vores egne børn at være med, men det fandt vi en fin løsning på. Det viste sig nemlig, at de små børn på 3-5 år, som ikke havde timer, blev passet af en ung dansk frivillig, som godt kunne bruge lidt hjælp fra et par større børn.

Børnehavegruppen blev altså børnenes hverdag, mens vi underviste i engelsk i klasseværelset ved siden af.

Nedenfor er et udpluk fra den blog jeg skrev under opholdet. I stedet for at omskrive det til en beretning her et helt år efter, tænker jeg, at det giver et godt indblik i både det sjove, skønne, svære og mindeværdige ved at være frivillig på lige netop dette projekt. Og sidder der nogle familier og er interesserede i at høre mere, så kontakt os endelig.

Udpluk fra blog skrevet i marts 2016

Sommerskolen er et tilbud til alle børn på øen, de yngste her er tre år og de ældste tretten, og de kommer fra forskellige skoler. Ingen af dem er specielt fattige, og flere har mobiltelefoner og tablets med, så der er ikke noget rig-fattig forhold, og det er ganske rart. Afhængig af hvilke frivillige de har til at undervise i de forskellige fag, er der ’engelsk’, ’sport’, og 'art' på skemaet - i øjeblikket også noget dans for pigerne og tysk.

Mandlig frivillig underviser i Ecuador

Nogle af børnene er ivrige efter at lære, mens andre bare er her, fordi de ikke har andet lave og deres forældre arbejder. De er inddelt i fire aldersgrupper, som i udgangspunktet har de samme fag, men den mindste gruppe - pingvinerne, har fået lov at være i en gruppe for sig selv med de samme voksne - og Erika og Lauge som hjælpere -, for det fungerer bare ikke at undervise 3-4 årige i en række forskellige fag med forskellige lærere.

Undervisningen

Som tidligere skrevet underviser Mikkel og jeg i engelsk. Det er hårdt arbejde men også sjovt. Men for p..... der er meget larm.... Børnene vader rundt og snakker med hinanden, råber på hjælp fra os og kalder højlydt ' teacher', 'profe', selvom vi har prøvet at indføre, at man rækker fingeren op.

Det bliver ikke bedre af, at de lokale (voksne, eller halvvoksne ihvertfald) hjælpere, som er ansat til at være gennemgående hos hver børnegruppe også sidder og sludrer med børnene eller sidder med deres mobiltelefoner og viser billeder eller andet. Andre ansatte kommer ind og giver beskeder eller deler sedler ud midt i timerne uden at spørge, om de lige må forstyrre. Endelig er der en evindelig støjen fra ventilatoren som ikke er nyeste årgang, men uden den, dør vi alle langsomt af varme, for bliktaget på klasseværelset suger utrolig meget varme til sig.

Men men men, der skal jo ikke være en klagesang, og det er sjovt at undervise, når vi får dem engageret. Den mindste gruppe vi har – ’tortugas' er meget små - fra 5-7 år og nogle kan skrive lidt, mens andre slet ikke kan. Med dem er det tal, farver, dyr og den slags, og så gælder det om at være kreative. Vi har lavet papirflyvere og talt hvor mange skridt de flyver, spillet med balloner og talt, spillet kegler med store vandflasker, spillet huskespil med dyr og lavet dyr i modellervoks.

Undervejs har børnene trillet rundt på gulvet, kravlet på stolene og en enkelt pilfinger har fået en finger i klemme i ventilatoren (heldigvis blev det bare til en skramme).

Frivilligt arbejde i Ecuador

Den næste aldersgruppe er vores yndlingsgruppe - det er 'sea lions' og de er 8-9 år. Det er lykkedes os at få denne gruppe til rent faktisk at høre på hinanden engang imellem (hvilket de helt tydeligt ikke er vant til, ligesom de slet ikke er vant til at vente på tur.) Nogle af dem forstår en del engelsk og kan også skrive og tale lidt, og en del af dem vil rigtig gerne lære. Vi har bl.a. lavet 'Simon says' og de har gættet dyr ud fra forskellige oplysninger.

Det har været grænseoverskridende for dem at skulle sige noget til de andre i en leg, men når de først har prøvet det en gang, tør de godt igen og vil gerne lave mere af den slags. Det er en lille sejr, når en af de mest larmende elementer står og hvisker til mig, at han er lidt bange for at sige de to sætninger, jeg har givet ham om en elefant, men alligevel gør det, og derefter spontant giver mig et kram.

Talleg på undervisningsprojekt i Ecuador

Den største gruppe - både alders- og antalsmæssigt er 'sharks', som er fra 10-13 år. Her er niveauet, interessen og forventningen virkelig forskellig. Nogen beder om lektier og andre kan vi slet ikke motivere til bare at få deres kladdehæfter op af tasken. Vores satsning er de interesserede, for vi er her kun en måned, og kan derfor alligevel ikke nå at rykke de andre.

Men det er en udfordring at tilrettelægge undervisningen, så den passer til alle, specielt når de ikke lytter til hinanden. Det allervigtigste for dem er at få talt og talt og lyttet og lyttet, og vi går rundt og hører dem en og en, mens resten råber på os, for også at blive hørt.

Der er ikke så meget materiale tilgængeligt - vi kan kopiere, hvad vi vil (hvis vi finder noget at kopiere fra...) og vi har som regel whiteboard tusser, der virker, men der er ingen skærm, ingen sakse, ingen terninger. Derfor laver vi også selv materiale og har blandt andet fået skrevet to små historier med tilhørende spørgsmål, som vi har kunnet bruge på forskellig vis i de to store grupper. )

For Mikkel og jeg, er det en stor og spændende udfordring at prøve at være lærere og skulle forberede og undervise både veloplagte og totalt udkørte elever. Når vi selv skal sige der, er vi et ret godt team:-). )

Vores hverdag

Hverdagen her er skemalagt. Siden sidste uge har Mikkel og jeg gået en daglig fem kilometers morgentur mens ungerne sover, vi får morgenmad kl. 7.30 (ufattelig præcist faktisk), herefter går vi i skole, hvor vi mødes kl. 8.30 og timerne starter kl 9.00. Erika og Lauge går hjem ved 11.30 tiden, og vores timer slutter kl. 12. )

Frivilligt arbejde i Ecuador

Efter den første uges 'hovedkulds kasten os ud i undervisning og dag til dag planlægning', har vi fået lavet ugeplaner og rimeligvis kunnet planlægge i de fritimer, der er engang imellem, så vi har haft fri om eftermiddagen. Altså næsten... For lige efter skole er jeg blevet lokket til at give engelskundervisning til en af de lokalt ansatte, som kun tør bede dem, der også kan spansk, og Mikkel har spansktimer om eftermiddagen.

Efter frokosten er her varmt - meget varmt - og derfor er det siestatid. Mikkel og jeg kan sagtens slappe af, blunde lidt og læse (internettet er som regel overbelastet på dette tidspunkt), men børnene er mærkeligt nok ikke ret trætte, og keder sig en smule der. Læsning (hvis internettet vil), krydsord, opgaver, lydbøger, lidt spillen på iPad og spille kort - og naturligvis leg med den lille hundehvalp Spay, som er vældig sød.

Vores eftermiddagsrutine hedder enten strandtur eller cafe. På stranden er der fantastiske bølger at lege i, en lille kiosk (drevet af de lokale spejdere faktisk), et par legesyge søløver og ofte også en del af vores elever, så det er ganske hyggeligt. På stamcafeen er der god kaffe (vi får meget sjældent kaffe herhjemme), frugtmilkshakes og internet (som regel). Børnene laver lidt opgaver, og når Mikkel støder til fra spanskundervisningen spiller vi kort. Erika og Lauge er snart skrappe til at spille West.

Frivilligt arbejde i Ecuador

Aftensmaden er klokken 19 - hvis Papa Wilson er hjemme bliver det som regel til en lang snak om Galapagos, fiskeriet, lidt politik og den slags, mens ungerne ser fjernsyn... For fjernsynet kører uafbrudt, og næsten altid med børnekanaler. Tror ikke debatten om for meget skærm er nået hertil, og Amy som er fire år laver alt foran fjernsynet. Hun får maden serveret foran fjernsynet, legetøjet bliver taget ud foran fjernsynet og så længe hunden gider sidde stille, er den også med foran fjernsynet.

Efter aftensmaden går vi ofte en lille tur og kigger på havnen og en kæmpestor larmende brovtende søløvekoloni, som forsamler sig på en lille strand ved aftentid. Det er som om deres motto er 'hellere over end udenom' for de aser og maser rundt oven på hinanden, store som små. Ret fascinerende faktisk.

...

Her til slut skal lyde en stor ros til de lokalt ansatte på San Cristóbal. De var dygtige og søde, og gjorde altid deres bedste for at få det hele til at hænge sammen, selvom det ikke altid er let at lave et ordentligt program for både børn og frivillige, når man ikke ved, hvilke undervisere der er til rådighed måneden efter.

Det fungerede for os at være engelskundervisere, men havde jeg ikke kunnet spansk, havde det været yderst vanskeligt at få det til at fungere.

Vores anbefaling til Projects Abroad eller kommende frivillige er derfor at sikre, at der er i hvert fald én frivillig i hver undervisningsdisciplin, der kan noget spansk, når de skal undervise på sommerskolen. Der er stor forskel på at være assistent til en lærer i den almindelige undervisning og selv at stå for undervisningen.

Et år efter mindes hele familien ofte de spændende oplevelser og savner det skønne, rolige, afslappede – og til tider også lidt kedelige – liv på San Cristóbal. Vi drømmer allerede om at tage af sted som en anden gang og få nogle nye frivilligoplevelser i et andet land.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Familien Helstad-Amskov

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed