You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Sport, Skolesport i Costa Rica - Frederik Oxholm

Oplevelser og nye venner i Costa Rica

Jeg hedder Frederik er fra Vejle, uddannet snedker. Jeg var 21 år da jeg tog afsted. Jeg landede i Costa Ricas hovedstad San José den 30. februar 2013. Efter 24 timers rejse var jeg godt træt og blev indlogeret på det nærmeste hotel før turen dagen efter ville gå mod byen Liberia i det nordvestlige Costa Rica.

Mit første ”rigtige” møde med Costa Rica var den 4 timers bustur igennem det costaricanske landskab. Jeg mødtes med min Projects Abroad -kontaktperson i Liberia og fik en kort rundvisning i byen før jeg mødtes med min værtsfamilie, familien Rodriguez som var de venligste mennesker jeg længe har mødt.

Herfra havde jeg 2 måneder hvor jeg havde utrolig mange fede oplevelser i et meget naturskønt land. Det var også en oplevelse at møde så mange andre frivillige fra Europa og Amerika, det er rigtig spændende at bruge ens fritid med folk fra vidt forskellige baggrunde, noget man kan lære meget af.

Grunden til jeg valgte at tage af sted var egentligt bare at jeg stod uden arbejde og havde altid ønsket mig en længerevarende rejse i mellem Amerika eller Caribien, så jeg kontaktede Projects Abroad, jeg tog til et enkelt informationsmøde og så blev turen planlagt.

Jeg arbejdede på et sportsprojekt, hvor jeg var idrætslærer på en folkeskole sammen med min makker, Oliver fra Pittsburghm, USA. Vi spillede fodbold, basket og generelt legede med børnene i 3-6 timer om dagen Jeg blev hurtigt gode venner med Oliver og de andre frivillige som ikke var på samme projekt.

Frederik Oxholm - Sport - Costa Rica

Min typiske dag var noget i retningen af at jeg cyklede på arbejde kl 7 om morgenen, hvilket var dejligt fordi der alligevel er utrolig varmt og lyst på det tidspunkt, så kunne man have tidligt fri og bruge resten af dagen med forskellige ting som tage i træningscentret, gå en tur i byen, snakke med familien (bedst hvis man kan snakke spansk :b) hænge ud med de andre frivillige på en bar, i biografen eller andre steder, med andre ord, der var masser at lave.

Nogle aftener spiste jeg ude med nogle af de andre frivillige, men de fleste aftener spiste jeg hjemme sammen med Manuel som var manden i familien. Ris og bønner er Costa Ricas svar på sovs og kartofler, så det fik jeg hver dag, på en god dag var der kylling i risen. Projects Abroad har et kontor midt i byen som alle frivillige kan komme til og snakke med personalet hvis man har noget i tankerne.

En af de ansatte stod for at lave sociale arrangementer med de frivillige, som fodboldkampe på de lokale kunstgræsbaner, (ikke dansk kvalitet af banerne) Pizza aftener hvor alle spiste sammen og andre lignende arrangementer. Det var jeg personligt meget glad for, jeg blev selv introduceret til de andre frivillige ved at tage med til en aftenspisning på en pizzarestaurant, en god måde at komme ind i gruppen på.

En sjov og mærkelig ting ved at være i Costa Rica i 2 måneder var at der var løbende udskiftning af de frivillige, der kom nye hver uge og nogle rejste. Det kunne være trist når en man har haft det rigtig sjovt med, rejser tilbage til hjemlandet, men så var der nye frivillige at snakke med, det vidner også om at man hurtigt bliver venner med de andre.

Frederik Oxholm - Sport - Costa Rica

Hverdagene i Costa Rica var gode, men de mest oplevelsesrige dage var helt klart weekenderne. Hver weekend stod på en ny udflugt med nogle af de andre frivillige; et par eksempler: forlænget weekend i det nordlige naboland, Nicaragua. Envision festival, reggae, elektronisk musik, yoga og workshops var hvad festivallen blandt andet havde at byde på. Forskellige nærtliggende nationalparker (som der er mange af) en til to overnatninger ved de festlige strandbyer.

Der var et nyt hostel hver weekend hvor man igen mødte folk fra hele verden som enten backpackede, arbejdede eller noget helt andet. På en weekend tur til Puerto Viejo på den caribiske kyst, fandt vi et hostel ved navn Rocking J´s, et af de mest festlige steder jeg har været i mit liv, et sted jeg kan anbefale alle der kommer til Costa Rica. Stedet var klistret til med klinker/fliser der var slået i stykker og muret op i forskellige mønstrer, det bar præg af at der havde været danskere inde over da der blev arbejdet på udsmykningen

Frederik Oxholm - Sport - Costa Rica

Fra mine to måneder i Costa Rica lærte jeg at selvom man kommer fra forskellige kulturer kan man blive venner i løbet af et par dage når man er så langt hjemmefra og de andre er i samme situation.

Ens sprogkundskaber bliver også pudset af: kan man ingen spansk, lærer man hurtigt de mest basale gloser, jeg ankom til Costa Rica med 10 timers spansk undervisning, men jeg vil klart anbefale at man lærer mere inden man tager til at spansk talende land.

Udover det lærte jeg at være mere selvstændig, man har ikke lige sin mor når man er på den anden side af jordkloden. Alt i alt havde jeg en fantastisk tur med fantastiske oplevelser og mødtes fantastiske mennesker. Kan klart anbefales herfra

Læs mere om projektet her

Se videoer om Sport her

Frederik Oxholm

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲