You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Natur & Miljø i Sydafrika - Ida Højgaard

To måneder med arbejde og eventyr

Ida Højgaard

Jeg havde længe gået og tænkt på, at jeg ville rejse og gerne med en kombination af arbejde. Jeg faldt over Projects Abroad lang tid inden, og undersøgte også mange andre organisationer, men valgte PA, da de er en stor organisation, der har eksisteret i mange år. Man hører og læser en del skrækhistorier om folk, der er strandet i den anden ende af verden og pludselig er der hverken arbejde eller overnatning til dem og ingen til at hjælpe. Derfor gik jeg efter en velorganiseret organisation med erfaring.

Ida Højgaard

Jeg tog pludselig en hurtig beslutning og rejste en måned efter mod Afrika for at arbejde to måneder i Botswana ved natur- og miljøprojektet, og derefter rejse rundt. Jeg landede, efter flere skift, i en lille bitte lufthavn i Sydafrika, hvor der, til min store lettelse, selvfølgelig stod en mand og tog imod mig. Han kørte mig til grænsen og på vejen fortalte han livligt om alt, hvad vi kørte forbi med den største selvfølgelighed. Sandheden er, at der ikke var noget selvfølgeligt ved noget. Alt var nyt for mig og jeg slugte det hele råt; det hurtigt skiftende landskab, mennesker, biler, historier, dyr og facts.

Ida Højgaard

Jeg blev hentet af nogle af de andre frivillige og en guide ved grænsen. Da jeg ankom til Koro Camp var det blevet mørkt. Jeg var træt, spændt og lidt bange for om der kom en løve og spiste mig, når jeg gik rundt i mørket. Jeg fik tildelt et telt og gik i brædderne med det samme. Jeg vågnede næste morgen og tænkte ”hvad pokker har jeg dog gang i – at tage til Afrika helt alene!”, gik ud af teltet og med ét var alle mine bekymringer væk!

Jeg stod op til synet af Limpopofloden, en solopgang uden lige og et fugle- og dyreliv, der kan tage pusten fra en hver. Der gik impalaer og bavianer rundt ved siden af mig, og de mest farvestrålende (og larmende) fugle fløj fra træ til træ, mens storke stod på flodbredden og nød de første solstråler. Fra da af vidste jeg, at det ville blive magisk de næste måneder og min største frygt var om jeg kunne få alle oplevelser og indtryk med – for det går stærkt i bushen!

Ida Højgaard

Afsted på arbejde om morgenen – nye opgaver hver dag og du ved aldrig, hvad der venter dig, når du står op med solen. De oplevelser jeg fik i de måneder slår alle BBC-programmer jeg nogensinde har set.

Vores arbejdsopgaver indebar alt fra hårdt fysisk arbejde til observationer og studier af pattedyr, fugle, krokodiller og beplantning. Det fysiske arbejde kunne f.eks. være, at fjerne gamle hegn, vedligeholdelse af veje, grave og fjerne fælder rundt om i reservatet. I reservatet står der nogle forskellige ”hides” (en hytte på stolper), der blandt andet bruges til observationer af pattedyr. Her sidder man så i tre timer og noterer alle dyr, der kommer forbi.

Disse informationer bruges til hele tiden at holde listen over dyrearter opdateret, samt følge dyrenes adfærd. De forskellige hides bruges desuden til ”sleep out’s”, hvor man sover om natten og på skift er vågne, for dermed at dokumentere de nataktive dyr – og det er især ved denne form for observation, at man ser leoparder og hyæner.

Ida Højgaard

Og det er også her man ligger under den afrikanske stjernehimmel og glemmer tid og sted, mens man tæller stjerneskud. Lige pludselig bliver himlen badet i rødt lys og solen står op, og med et ændrer det hele sig og de dagaktive dyr kommer stille frem igen.

Arbejdet i Tuli-reservatet er til tider hårdt (især i 30 grader), men man kan hele tiden se, hvorfor det skal gøres, hvilket for mig var en fantastisk motivation. De observationer og informationer man samler bliver skrevet ind i dataark, og brugt til videre studier – vi havde blandt andet et studie af Baobab-træerne, hvor informationerne skulle sendes til en britisk professor.

Det fysiske arbejdes formål siger sig selv, men det er også især der man virkelig kan mærke, at man gør en forskel. For hver gang du fjerner en fælde ved du, at du potentielt har reddet et dyr fra at blive skamferet. Der er f.eks. en elefant i reservatet der kun har en halv snabel – højst sandsynligt, fordi den har siddet fast i en fælde.

Livet i bushen er overvældende for mange, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Man skal hele tiden være opmærksom på ens omgivelser, og der er selvfølgelig visse forholdsregler, der skal tages. Jeg fik selv et meget afslappet forhold til det hele og nød, at alting er så meget anderledes end hjemme i Danmark; der er intet hegn om campen, så alle dyr kan gå ind og ud som de vil, der er slanger på badeværelset i ny og næ og skorpioner bliver på et tidspunkt ligeså almindelige som solsorte.

Ida Højgaard

Det hele er anderledes og en tand ”farligere”, men hvis man hører efter og tænker sig om, er man med garanti i trygge hænder hos de meget kompetente guider, der er ansat i campen. Udover, at de ved alt om alt omkring dig, så kan de tæske dig i kortspil om aftenen og fortælle historier, når I sidder rundt om bålet.

Efter mine to måneder i Tuli-reservatet rejste jeg videre og oplevede flere fantastiske ting, men oplevelserne, menneskerne og naturen fra min tid i Koro-camp er de minder, der står allerstærkest tilbage. Jeg kan kun anbefale alle, at springe ud i det – det er ikke for tøsedrenge, men du får en oplevelse for livet (og ja, det lyder kliché, men det er ganske sandt!).

Læs mere om projektet her

Se videoer om Natur & Miljø her

Ida Højgaard

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲