You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Natur & Miljø i Costa Rica - Rasmus Mortensen

Natur & Miljø i Costa Rica – Astrid Martin

Mine forventninger til mit ophold i Costa Rica var at møde en masse spændende mennesker, forbedre mine engelskkundskaber (selvom det var i et spansktalende land) og selvfølgelig at få nogle uforglemmelige oplevelser.

Da jeg landede i San Josés lufthavn og blev fragtet til Projects Abroads hotel i hovedstaden og dagen efter kørt til Nicoya havde jeg ingen anelse om hvad der foregik omkring mig. Jeg vidste ikke om Projects Abroad var en fup organisation og om alt det gode jeg havde læst på deres hjemmeside var rent spin. Før jeg lagde mærke til det stod jeg dog i de skønneste omgivelser omgivet af en masse nysgerrige frivillige fra hele verden, som var klar til at tage imod den nye dreng.

Natur & Miljø i Costa Rica – Astrid Martin

De første par dage brugte jeg til at vænne mig til de daglige rutiner, men det gik super hurtigt takket være de andre frivilliges hjælpsomhed.

På en almindelig arbejdsdag var der morgenmad fra kl. 8 og ved halv ni tiden stod vi klar til dagens første arbejdsopgave, som strakte sig til kl. 12. Efter frokost var der siesta indtil halv 4, hvor dagens anden og sidste arbejdsopgave lå, hvilket oftest var noget let hygge arbejde tæt ved campen. Kl. 6 var der aftensmad og resten af dagen kunne du selv bestemme hvad du ville foretage dig. Oftest brugte vi aftenerne på at slappe af ved bl.a. spille spil, se tv eller bare hygge os. Men vi var også stamkunder på ”Emmanuels bar”, hvor der også er en pool åben om dagen. I weekenden rejste jeg sammen med andre frivillige rundt i Costa Rica bl.a. til fantastiske strande og imponerende nationalparker. Mulighederne er mange og du kunne altid få lov til at tage et par ekstra dage fri fra arbejde.

Forholdet mellem de frivillige og medarbejderne var unikt. Hver fredag spillede vi fodbold om eftermiddagen og senere festede vi sammen på Emmanuels bar. Hvis du havde nogle problemer eller spørgsmål kunne de altid hjælpe dig.

Mine oplevelser i Barra Honda national park var virkelig alle pengene værd og indfriede klart alle forventninger. Det har virkelig ændret mig som person til den positive side (vil jeg mene). Jeg kan klart anbefale det til alle aldersgrupper.

Pura Vida

Læs mere om projektet her

Se videoer om Natur & Miljø her

Rasmus Mortensen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲