You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Medicin & Sundhed, Almen Medicin i Ghana - Anna Trier Bjerring

Min rejse til Ghana
22. august-28. november 2009.

Anna, Taylor, plejebørn

Jeg er netop kommet hjem fra et medicin og sundhedsprojekt på lidt over tre måneder i Ghana, som jeg har nydt utrolig meget. Det var en mulighed for mig for at finde frem til, om en uddannelse inden for medicinfaget skulle være min fremtid, samt for personligt at udfordre mig selv på en anderledes og udviklende måde.
Jeg blev student i Roskilde i sommers og ville gerne kombinere noget fagligt med at rejse, hvilket dette var den optimale måde at gøre på. Jeg fandt hurtigt frem til, at dette er noget man skal gøre kun for sin egen skyld og ikke for hverken at redde verden eller for nogen andre - for det er noget man virkelig skal ville, hvis man skal få det optimale ud af det. Jeg vil selv sige, at jeg havde en fantastisk tur med nogle oplevelser jeg på ingen måde havde forventet hjemmefra fagligt, og et sammenhold de frivillige imellem, som var meget overvældende og overraskede, da jeg ikke havde forventet, at der så nemt ville opstå venskaber mellem de frivillige uanset deres nationalitet og det projekt de arbejdede på. Selvom jeg er hjemme nu, er der i hvert fald nogle rundt omkring i verden jeg skal besøge senere.

Medicin

Jeg vil nu fortælle om nogle af de oplevelser jeg oplevede på de to hospitaler jeg arbejdede på, og nogle af de erfaringer jeg fik mig.
Det første hospital jeg arbejde på var et landsbyhospital i byen Winneba, en times tid uden for Accra. Det er et meget lokalt hospital, hvor de ansatte var meget villige til at lære fra sig - hvis man var indstillet på at lære. Her fik de hurtigt lært mig at tage blodprøver, puls, blodtryk, teste urin, blodtype, give vacciner og tage blod til blodbanken og meget andet. Som regel kunne man altid blot spørge om de ville lære én det og det, og svaret var altid ja. Derudover så jeg også til i operationsafsnittet hvor hverdagen bestod af en masse kejsersnit og påsyning af fingre og meget andet. Min store interesse på dette hospital lå klart i laboratoriet og i fødselsafdelingen. Derudover var jeg og de andre frivillige på hospitalet som regel en gang om ugen ude i lokalsamfund, hvor mødre ikke kunne komme til hospitalet. Her hjalp vi til med at vaccinere og veje deres børn.

Det andet hospital jeg arbejdede på lå i hovedstaden Accra, hvor jeg arbejdede på ”Police Hospital”. Dette hospital var for politibetjente, deres pårørende, kriminelle, mistænkte og deres ofre. Dette hospital var større og af bedre standard, og flere behandlinger og procedurer kunne derved udføres her. På dette hospital interesserede oprationsafsnittet mig meget, og her så jeg bl.a.: kejsersnit, fjernelse af knuder, skudsår, brækkede arme, fjernelse af kræftknuder, udskrabninger, brystknuder, hæmorider, aborter og operationer af lymfeknuder, samt meget andet. Derudover så jeg naturlige fødsler, og i OPD (”Out Patient Department”) var jeg med til at rense sår på volds- og skudofre, og med til at tage katedre ud. Så generelt vil jeg sige, at man kan være med til det man har lyst til, men at der på ingen måde er nogen tvang, hvis der er noget, man ikke har lyst til.

Jeg vil uden tvivl anbefale dette projekt, hvis man ønsker erfaring og er i tvivl om sit studie. Det er også en god måde at udvikle sig personligt, da der er en masse socialt med de andre frivillige i form af at rejse rundt i weekenderne og være sammen efter arbejde, om aftenen, eller hvad man nu har lyst til. Ghana er et land man kan rejse til som ung pige uden at føle sig udsat på nogen måde. Ghaneserne er meget venlige og hjælpsomme, og vil utrolig gerne snakke med dig. De lokale personer som arbejder for Projects Abroad var meget behjælpelige - selvom man selvfølgelig skal indstille sig på, at det ikke er det danske effektivitetsniveau - men generelt vil jeg klart anbefale Ghana og medicinprojektet (specielt det i Accra) til både præ-medicinstuderende og til de, som er startet på medicinstudiet.

Skrevet af Anna Trier Bjerring, december 2009.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Medicin & Sundhed her

Anna Trier Bjerring

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲