You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Kultur & Lokalsamfund, Nomadeprojekt i Mongoliet - Helle Arevad Pedersen

Helle Arevad Pedersen

Efter at have mistet min mand i november 2008 besluttede jeg, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg var i 2009 på trekkingtur i Nepal til Everest Bacecamp, og i Kathmandu besøgte jeg et børnehjem, og her blev ideen født - at jeg ville rejse ud som frivillig.

Jeg gik hjem og søgte på nettet og fandt Projects Abroad, og det har jeg bestemt ikke et sekund fortrudt. Jeg besluttede at tage ½ års orlov fra mit job som skolesekretær. Jeg sendte min ansøgning, og meget hurtigt fik jeg svar tilbage, at jeg var velkommen. Jeg ville til Mongoliet – bo en måned hos nomaderne og arbejde en måned på et børnehjem – derefter holdt jeg en måneds ”ferie” i Kina – og til sidst var jeg tre måneder i Nepal (1½ måneds arbejde som frivillig på et børnehjem og derefter ”ferie” igen).

Den støtte, som Project Abroad har givet mig under mine forberedelser og min rejse, har været uvurderlig. Når man i en moden alder skal prøve at rejse alene for første gang, var det meget vigtigt for mig at føle mig tryg – og det har jeg været hele tiden. Det har bare været så godt. Jeg har på intet tidspunkt følt mig ladt alene. Personalet både i DK, Mongoliet og i Nepal er virkelig kompetente personer, der ved, hvordan de skal hjælpe, hvis der er behov.

Helle Arevad PedersenDen 2. maj 2010 startede mit livs rejse til Mongoliet - fuld af store sommerfugle i maven. Jeg blev hentet i lufthavnen af Otgoo (min superviser). Efter et par dage i Ullaanbaatar blev jeg så kørt 200 km uden for UB - ud på sletterne ”in the middle of nowhere” til min nomadefamilie. Her skulle jeg bo i en Ger (et stort rundt telt) de næste 3 uger.

Min opgave her var, som ethvert andet medlem af familien, at hjælpe til med dagligdagen. D.v.s. tage sig af kreaturerne (får, geder og køer), carte cashmereuld af gederne, lave mad, hente vand, samle kolort til brænde m.m.

Det var noget af en anden verden at komme til. Der gik et par dage, før jeg rigtig var landet, og så blev det en fantastisk oplevelse. Dagligdagen hos nomaderne er jo så langt fra vores vestlige verden. Bare kommunikationen var et studie i sig selv. Min familie kunne ikke engelsk, og så er det godt, man har krop og hænder, men vi lærte dog hurtigt at ”forstå” hinanden.

Da jeg ankom, var min familie i gang med at lave mad – INDMAD – og sikken en lugt der var. Al indmad var lagt i en stor gryde og stod og kogte på ovnen. Det var noget af en ankomst. Men det blev hurtigt klart for mig, at de virkelig forstår at udnytte de få råvarer, de har. Der er absolut intet, der går til spilde – alt fra et dyr bliver spist. Vi fik mest suppe med tørret kød (som blev klippet i små stykker, så det var til at tygge) med kartofler, gulerødder, løg, kål og hvidløg. Det smagte rigtig godt. Da jeg var der i maj, er det også tid for at kastrere de små lam og gedekid, så jeg fik også smagt testikler. Det betragtes som en virkelig delikatesse. Det var godt nok lidt af en prøvelse, men det smagte faktisk OK.

Helle Arevad PedersenEn dag, da vi var ude på sletterne og plukke rabarber til køerne, spurgte jeg, om ikke de selv spiste dem, men det gjorde de ikke, og jeg spurgte så, om jeg måtte prøve at lave noget af dem. Jeg lavede rabarberkompot, og det var virkelig noget, de kunne li’.

Min familie var noget så søde, og jeg følte mig meget velkommen. De var meget gæstfrie, og gav mig virkelig et sjældent indblik i, hvad det vil sige at leve i, af og med naturen. Jeg var så heldig, at i Geren ved siden af boede en anden frivillig – Hannah fra Holland – og det var bare super. Vi havde en fantastisk tid sammen og nød virkelig livet hos vores nye familier. Hos noget familie ca. 30 min. kørsel fra vores familier, boede der to andre frivillige fra Tyskland. Når der ikke var noget at lave, besøgte familierne hinanden, og der blev spillet kort, så vi brugte meget tid sammen.

Helle Arevad PedersenMin tid hos nomaderne har virkelig været unik – både for krop og sjæl. Jeg har fundet venner for livet fra hele verden og konstateret, at alder ingen betydning har, når bare man har samme formål.

Mongoliet er et fantastisk land og Mongolerne er et fantastisk folkefærd. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været i Mongoliet og absolut heller ikke som frivillig.

Hvis ovenstående har vagt din interesse, er du meget velkommen til at kigge på min hjemmeside og se mange flere billeder fra mit livs rejse/oplevelse: www.arevad.me

Læs mere om projektet her

Se videoer om Kultur & Lokalsamfund her

Helle Arevad Pedersen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲