You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Thailand - Gitte Iversen

Masser af kærlighed

Kan 3 måneder beskrives på et papir, er det første jeg tænker, og nej, det kan det bestemt ikke. Min rygsæk er fyldt til randen med dejlige og mindeværdige oplevelser som jeg aldrig vil glemme. Som så mange andre afsluttede jeg gymnasiet i sommeren 2013 og besluttede at nu skulle jeg være frivillig. Det blev med Projects Abroad i Thailand. Men det har jeg aldrig fortrudt!

Gitte Iversen

Jeg brugte omkring 20 timer på transport fra Midtjylland i Danmark til Phuket i Thailand, hvor jeg mødte min værtsfamilie og de to andre frivillige der befandt sig der i øjeblikket. Løbende mødte jeg mange frivillige, men de færreste skulle være der i tre måneder ligesom mig. Det betød dog ikke at de bare var forbipasserende, de blev gode venner, som jeg håber at kunne holde kontakten til. Jeg fik et indblik i mange lande og kulturer fordi jeg mødte alle disse forskellige frivillige. Phuket er et fantastisk feriested, som mange rejser til, men turisterne ser aldrig bagsiden af medaljen, som jeg har set den med mine egne øjne.

Gitte Iversen

Projektet jeg blev anbragt på var først i en børnehave og dernæst i et dagscenter. Børnehaven var fyldt med søde børn som jeg elskede at lege med og undervise i basale engelske ord. Vi legede ude når solen skinnede og inde når det stod ned i stænger. Jeg lærte dem ”Banke, banke, bøf”, hvor det sjoveste var at høre dem prøve at udtale ordene. Vi grinede alle sammen og jeg hyggede mig selvom vi sjældent forstod hinanden.

Kropssproget blev en vigtig del af hverdagen, samt det at smile og være åben var essentielt for at få en god oplevelse ud af det. Derudover var der en engelsklærer på skolen som jeg brugte rigtig meget tid sammen med, hun inviterede mig med ud og spise sammen med hendes venner og dermed følte jeg mig en del af hendes liv. Hun fortalte mig om godt som ondt om livet i Thailand og deres kultur. Hun blev og er en ven for mig.

Gitte Iversen

Min værtsfamilie er blevet min anden familie. Jeg følte mig tættere på dem end så mange andre fordi jeg boede hos dem i alle mine tre måneder. Til sidst kendte de endda mine spisevaner og vidste mere om mig end man skulle tro, når nu der var en lille kommunikationsbarriere. De tog os frivillige med til The Big Buddha og udsigtspunkter over hele Phuket. Med de andre frivillige nød vi også alle Phukets strande, samt i weekenderne tog vi til de omkringliggende øer og oplevede den mere turistprægede del af Thailand.

Det andet projekt jeg arbejdede på, var bestemt det der rørte mig mest. Her arbejdede jeg med børn, der kom fra meget fattige familier eller havde forældre i fængsel. Børnene kom næsten løbende til mig fra den første dag, som små hungrende løveunger når deres mor kommer med mad. Man kunne se sulten efter kærlighed i deres øjne.

Gitte Iversen

Fra det tidspunkt, hvor jeg var blevet introduceret til min sidste dag gav jeg dem al den kærlighed jeg havde tilovers fra min barndom og opvækst. Den kærlighed som de aldrig havde oplevet fra deres familier. Familier der var splittet på den ene eller anden måde. Jeg fik endda muligheden for at opleve disse hjem, da min værtsmor tog mig med til ”The slums”, stedet hvor de fleste børn kommer fra. Vi fik lov at høre deres historier og høre børnenes historier, hvilket var det mest forfærdelige. Desuden mødte vi også nogle af mødrene i fængslet, da vi besøgte dette. Jeg blev overvældet af omsorg for mødrene og deres børn, hvilket liv ville et barn, som er født i fængslet, få?

Vigtigst af alt er det, at børnene modtager den kærlighed de har brug for. Den kærlighed der kan give dem en bedre fremtid end deres forfædre. Den kærlighed kan de kun modtager af de frivillige. Personer som mig, der vil ind og gøre en forskel for disse børn og vise dem at der er en vej med kærlighed og hvor folk tror på dem. Jeg gav mit bedste og håber de næste frivillige vil gøre det samme. Jeg vil aldrig glemme mine oplevelser med disse fantastiske børn, som fortjener det bedste her i livet!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Gitte Iversen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲