You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Sydafrika - Mille Fløe Nissen

Hvordan starter man en fortælling om sit livs rejse?

Maria LibonatiHvis nogen påstod jeg var nervøs før jeg tog af sted, ville jeg sige at det var løgn. Nervøs er ikke ordet. Efter 3 år i gymnasiet med de kendte og gode vaner, og derefter et halvt år i bag kassen i Kvickly, vil jeg ikke sige jeg følte mig parat til at komme ned til noget, jeg ikke anede hvad var. At det skulle vise sig at blive en test på hvor langt min tålmodighed kunne række, hvor spontan jeg var, og hvor højt jeg kunne råbe af ballademagere, havde jeg ikke begreb om.

D. 14 Januar 2013 tog jeg, Mille, hjemmefra. Bare det med at skulle flyve alene fandt jeg intimiderende. Hørte den samme sang på repeat hele vejen, og så tog jeg resolut den beslutning at intet måtte og skulle stoppe mig. Dagen efter, kun med nogle få panikanfald i bagagen, stod jeg i luftehavnen i Cape Town. Mine 3 mdr. af sjov skulle til at begynde.

Selve alt det praktiske omkring bagagen og pick up i lufthavnen gik fint.

At komme ind i et fremmed hus og møde de fremmede mennesker, som ender med at blive ens familie er meget mystisk. Huset var pænt, og vi havde vores eget køkken og stue. Når jeg siger ”os” så var vi 4 piger. 2 hollændere og så var vi to danske piger. Der kom lidt til og fra hen ad vejen, men vi fire var kernen af frivillige som blev længe. Det at skulle bo sammen med andre, var jeg lidt usikker på om jeg kunne klare. Men hurtigt faldt vi ind i rytmen og vi hyggede os altid. Værtsfamiliens varme og nysgerrighed fik os alle til at føle os hjemme, og jeg nød meget at deres børn for en stund blev mine små søskende.

Inden længe havde vi gang i en hverdag. Det er utroligt at det at arbejde i en børnehave i et sydafrikansk township, er ens hverdag, men det skete hurtigt.

At sige det var et udfordrende arbejde, dækker på ingen måde de fysiske og psykiske prøvelser, man gik igennem hver dag. Især efter et par dage begyndte man at mærke hvor anderledes en sydafrikansk børnehave er. Daycare’en led af alt lige fra periodisk vandmangel (hvilket er upraktisk med 60 børn, som skal på wc og vaske hænder) til underbemanding der sagde spar to. Det er begrænset hvor stor en forskel man kan gøre på hele situationen og de, nogle gange skrækkelige, vaner de andre ”teachers” har, men det var tydeligt at mig og den anden frivillige, var en nødvendighed for bare at få hverdagen til at fungere.

Første gang man ser et barn blive ydmyget og slået er ikke til at beskrive. Men man lærte lige så stille at tage de kampe op man kunne vinde, og prøve ikke at gå ned over dem man tabte. Da først vores principal havde tillid til os, skal jeg love for at vi fik ansvar. Vi kunne møde en morgen og hun kunne fortælle os hun lige ville være væk i 5 min. fordi hun skulle ud at købe ind. Oversat til Sydafrikansk betyder 5 min, 5 timer. Det vil sige at vi stod alene med, måske 30 børn, som skulle underholdes. Improvisation blev vores speciale i løbet af de tre mdr.

Det bedste ved daycare’en var at man kom til at føle så stor en kærlighed mod disse søde, umulige og skøre børn, at man havde lyst til at tage dem alle sammen med hjem. Det var en ubeskrivelig glæde at se dem stole mere og mere på én. At føle at den smule ekstra opmærksomhed, som vi kunne give, betød al verden for disse børn. De blev ubeskriveligt glade for at de fik lov til at pludre uden grænser eller restriktioner. Jeg fik desuden også stor respekt for de mennesker, som passer på disse børn hver time, hver sekund af deres arbejdsliv, til en så sølle løn at de knap nok kan leve for den. Selvom jeg ikke var, eller er, enig i deres opdragelsesmetoder, fik jeg via at mit ophold en forståelse for deres liv, som jeg ikke ville have kunne få ved 3 måneders backpacking i Australien.

Når vi ikke på arbejde var vi altid ude og se spændende ting i Cape Town og omegn med de andre frivillige. På markeder, sightseeing, på stranden, Shark Cage diveing, bungy jump, i byen og drikke os sjove, jeg kunne blive ved. I Cape Town kan man få det hele. Sydafrika er hvor modsætningerne mødes. Det rige Waterfront, og det fattige township. Vi så og nød det hele.

Der kunne skrives tykke bøger om mine oplevelser i Sydafrika, men jeg er ingen forfatter og vil stoppe her. Jeg kan kun anbefale at tage af sted. At opleve en anden verden. At få en ny familie. At føle kærlighed, og sorg. Projects Abroad er en god måde at få alt dette til at ske. De har hele tiden været et sikkerhedsnet. Og det netværk som de er med til at give de frivillige, er uvurderligt.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Mille Fløe Nissen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲